Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Samlet driftsudbud 2012

:

Spørgsmål og svar

 

 Spørgsmål og svar i tilbudsperioden

 
Nr.​ ​FAG ​Spørgsmål ​Svar
217​ VIN
Kan det passe at tilbud om vintertjeneste i Nordjylland skal sendes til "Vejdirektoratet, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene”?
Der står også der modtages ikke elektronisk tilbud. Jeg forstod på mødet på Scandic i Ålborg, at vi skulle sende både brev og elektronisk.  Hvis det skal sendes elektronisk hvad er adressen så?
Ja, alle tilbud skal sendes til Vejdirektoratet, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, og være mærket med ”Vejdirektoratet, Tilbud på samlet driftsudbud 2012”, med angivelse af de hovedområder tilbuddet omfatter; for dit vedkommende bruger du den blå label mærket vintertjeneste, der ligger på Leverandørportalen under "Bestemmelser for udbud og tilbud".
 
I kuverten lægger du dit tilbud, dels som papirkopi, og dels som original på en CD-rom eller USB-stick. Læs nærmere om det i BUT afsnit 3.1.
216​ GEN
Organisering med navngiven underentreprenør
 
Er kravene de samme til dokumentation for omsætning, referencer, CV etc. for en navngiven underentreprenør, som når der afgives bud uden underentreprenør.
I BUT afsnit 3.7 og 3.8 står:
"Såfremt en tilbudsgiver i relation til vurderingen af teknisk, faglig, økonomisk og finansiel formåen ønsker at basere sig på andre enheders formåen (f.eks. underentreprenører eller andre enheder i koncernen), skal tilbudsgiver godtgøre, at tilbudsgiver fuldt ud kan råde over de ressourcer, der er nødvendige til opfyldelse af kontrakten, f.eks. ved at fremlægge erklæring eller anden dokumentation for disse enheders tilsagn om at stille de nødvendige ressourcer til rådighed."
 
Ønsker man – eller har man behov for – at basere sig på andre enheders formåen, skal disse enheders formåen anføres på samme måde som tilbudsgivers, således at tilbudsgiver og underentreprenør i fællesskab opfylder de stillede krav.
215​ VIN​
Der er en fejl i Vintersamleliste VRAS-SD, der ikke opsamler prisen for entreprise R20.
 
Da arket er skrivebeskyttet kan jeg ikke selv rette formlen, hvad gør jeg?
Du kan benytte dig af et af følgende alternativer:
 
Alternativ nr. 1
Du går ind under fanen "Gennemse" og fjerner arkbeskyttelsen, der er sikret med kodeordet "Tess01".
 
Den rette formel skal være " =+'R20'!I29".
 
Bagefter slår du arkbeskyttelsen på igen med samme kodeord.
 
Alternativ nr. 2
Du kan i dit tilbudsbrev anføre, at du afgiver tilbud på entreprise VRAS-SD-R20 samt hvilke kombinationer dit tilbud på entreprise VRAS-SD-R20 skal indgå i. Så gennemfører Vejdirektoratet rettelsen inden tilbudsvurderingen.
 
Såfremt entreprisen indgår i et samlet tilbud, der skal overføres til Tilbudssamlelisten (TBSL), skal du selv sørge for at det er den rigtige pris du overfører til Tilbudssamlelisten (TBSL).
 
Alternativ nr. 3
Hvis du ikke gør noget, vil Vejdirektoratet, såfremt du har udfyldt tilbudslisten, overføre denne til tilbudssamlelisten, men tilbuddet kan så ikke indgå i en af de på vintersamlelisten "specificerede kombinationer".
214​ LVD Jeg opsiger hermed min stilling i vejdirektoratet ved tilsynet i Næstved.
Følgende medarbejder med pc og tilsynsbil udgår af virksomhedsoverdragelsen:
 
Entreprise LVD-DRI-OD-5
Medarbejder nr. 9
Tilsynsbil registreringsnummer YU 33 210
Pc nr. 17 498
213​ ME
Vi har et spørgsmål vedr. TABG post 11.2.15 - 16 og 11.2.17 - 18
 
Der står at: enhedsprisen skal indeholde alle transportomkostninger nødvendigt køretøj inkl. fører
 
Vi er lidt usikre omkring når liften er på arbejdsområdet, er enhedsprisen for liften så inkl. eller ekskl. fører. 
Formålet med at lift stilles til rådighed som ekstra ydelse betalt af driftsherren er, at entreprenørens øvrige enhedspriser skal være "nogenlunde" uafhængige af den højde de udføres i.
 
Prisen for lift skal derfor indeholde alle udgifter til anvendelse af liften, herunder både transport til, på og fra arbejdsstedet.
212​ GEN
Spørgsmål nr. 1
SB § 22 stk. 1. Står anført at man kan fakturere ”foregående måneds arbejder”.
Sædvanligvis faktureres den sidste arbejdsdag i en måned. Med ovennævnte passus taget til indtægt, så kan man ikke længere fakturere månedens udførte arbejder, men udelukkende foregående måneds arbejder?
 
Spørgsmål nr. 2
Er det korrekt forstået, at der ikke længere kræves nogen form for kvalitetssystem? (Rettelses blad KA-6)  
Er forklaringen på denne beslutning at et kvalitetssystem ikke længere tillægges nogen værdi for bygherren?
Svar nr. 1
I SB ad § 22 stk. 1 er anført følgende:
"Entreprenøren udarbejder en gang om måneden en faktura ved hjælp af selvfaktureringssystemet i JobManager. Fakturaen skal omfatte den foregående måneds arbejder, opgjort som beskrevet i TABG."
 
Vejdirektoratet har ingen indvending mod, at fakturadato er foregående måneds sidste dag.
 
Svar nr. 2
I Rettelsesblad nr. KA-6 er annonceret en rettelse til udbudsbekendtgørelsen om at Vinterentrepriserne, som er omfattet af delopgaverne nr. 15 – 19 ikke stiller krav til dokumentation for kvalitetssikring.
 
Dette har ingen indflydelse på Kørebaneafmærkning og andre entrepriser/delopgaver.
211​ VIN
Kan man godt give flere enkeltstående tilbud på vinter entrepriser og undgå at skulle fremsende tilbuddet elektronisk?
 
Eksempelvis vil jeg byde på 6 sti-ruter men ønsker kun at få overdraget 3, jeg giver ikke rabat og laver ikke kombinationer. Går det som enkeltstående tilbud eller skal jeg medsende elektronisk udgave i dette tilfælde.
Nej, det kan man ikke.
Hvid du ønsker at begrænse antallet af entrepriser du kan få overdraget, er der ikke mere tale om enkeltstående tilbud, "som kan fremsendes på papir og uden samleliste", hvorfor tilbud også skal afgives i en elektronisk udgave.
210​ BER
Skal der til tilbuddet vedlægges CV på entrepriseledere, som var det en jobansøgning.
Eller er det tilstrækkeligt at udfylde skemaet i tilbudsbrevet, under Teknisk og faglig formåen - medarbejdere, med en kort beskrivelse at uddannelse og relevant erfaring
Ja, der skal vedlægges et CV på entrepriselederen, som med sit indhold dokumenterer hvad der er skrevet i skema 2. Der er ingen formelle krav til et CV's udformning.
209​ VIN
Spørgsmål 1:
Ved udfyldelsen af bilag 2, skema vedrørende referencer skal anføres ”værdi i kr.” Der spørges om hvorvidt der under ”værdi i kr.” udfyldes med det honorar den konkrete kontrakt har anført for den samlede kontraktperiode, eller det honorar vognmanden aktuelt har opnået i kontraktperioden?
 
Spørgsmål 2:
Ved udfyldelsen af bilag 2, skema vedrørende referencer skal anføres ”værdi/år i kr.” Der spørges om hvorvidt der under ”værdi/år i kr.” udfyldes med ”værdi i kr.” fordelt på hele kontraktperioden, fx over 4 år?
Bilag 2 skal for vintertjeneste ikke udfyldes ud over kravene anført i BUT bilag 1.
 
Se svar nr. 187
208​ BER
Må de udleverede tavlevogne bruges til egne opgaver, fx. hvor afspærring er nødvendig i forbindelse med bjærgning og bugsering af en abonnements kunde, eller hvor Politi eller redningsberedskab anmoder entreprenøren om afspærring af en ikke statsvej.
De tavlevogne, der stilles til rådighed af Vejdirektoratet, skal til enhver tid være til rådighed for løsning af opgaver for Vejdirektoratet. Yderligere anvendelse skal således altid aftales med Vejdirektoratet inden tavlevognene benyttes.
207​ ME
Vedrørende spm. og svar nr. 70, 77, 145 og 166 om virksomhedsoverdragelse:
De fremlagte oplysninger i udbudsmaterialet vedrørende de virksomhedsoverdragne medarbejdere samt Vejdirektoratets ufyldestgørende svar på denne tilbudsgivers spørgsmål i den forbindelse, efterlader en opfattelse hos denne tilbudsgiver af, at udbudsmaterialet, fsva. Limfjordstunnellen (ME-BY-ND), er sammensat, så det alene er én tilbudsgiver, der har alle oplysninger om de pågældende medarbejdere, hvilket er den eksisterende leverandør. Vejdirektoratet gør det umuligt for en anden tilbudsgiver at give et reelt tilbud, da der, efter denne tilbudsgivers vurdering, er så store mangler og usikkerhedsmomenter i de modtagne oplysninger, at der skal indregnes en høj risiko i et tilbud. Usikkerheder som alene den eksisterende leverandør kender til og derved kan prissætte.
Se svar nr. 206
206​ ME
Spørgsmål nr. 4.
EK-ME-BY-ND-1 Bilag - VO-03042012
Der har været stillet flere spørgsmål til det meget høje lønniveau for de af Strøm Hansens medarbejdere der indgår i virksomhedsoverdragelsen, men der er ikke givet nogle konkrete svar.
Vi kan konstatere at de angivne medarbejderes lønniveau ligger ca. 30 til 40 % over lønniveauet for tilsvarende medarbejdere i den landsdel, umiddelbart ser det ud som om Strøm Hansen har oplyst bruttopriser inkl. sociale omkostninger og avance mv. Det har stor betydning for prisfastsættelsen da de angivne medarbejdere jo alle arbejder mere end 50 % af deres tid på denne entreprise.
4.1 Vil VD venligst bekræfte rigtigheden af disse lønoplysninger??
4.2 Vil den vindende entreprenør være forpligtiget til at overtage disse medarbejdere - og den dermed meget store lønomkostning - og som en konsekvens heraf - meget høje pris på denne entreprise??
Svar nr. 4.1
Vejdirektoratet har videregivet de fra den nuværende leverandør modtagne oplysninger om løn mv.
 
Strøm Hansen A/S har efterfølgende oplyst følgende:
Den anførte årsløn er den samlede udbetaling til medarbejderen i 2011, tillagt lønstigning på 3 %, og omfatter således:
·          AM-indkomst, herunder (for medarbejder 1, 2 og 8 fri bil) og telefon mv.)
·                                         Indbetalinger til pensionsordninger.
 
Den anførte årsløn er således inkl. overtidsbetaling, overtidstillæg og rådighedsvagt.
 
For medarbejderne er der i december 2011, iht. lønseddel betalt ordinær:
nr. 1 – mnd.løn – 44.500,00 kr.
nr. 2 – mnd.løn – 33,000,00 kr.
nr. 3 – timeløn –        184,40 kr.
nr. 4 – mnd.løn – 28.923,53 kr.
nr. 5 – timeløn –        174,40 kr.
nr. 6 – timeløn –        171,40 kr.
nr. 7 – timeløn –        184,40 kr.
nr. 8 – mnd.løn – 32.600,00 kr.
 
For medarbejderne er der i 2011 i alt indbetalt pension (egen AM-pension + firma AM-pension + evt. kapitalpension)
 
nr. 1 – kr. 178.165
nr. 2 – kr. 159,381
nr. 3 – kr.   59.434
nr. 4 – kr.   57.770
nr. 5 – kr.   57.422
nr. 6 – kr.   53.745
nr. 7 – kr.   56.156
nr. 8 – kr.   47.493
 
De optjente årslønninger stammer alene fra arbejde på Limfjordstunnellen.
 
Svar nr. 4.2
Ja, I henhold til Lov om Lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, overdrages medarbejderne til den nye entreprenør/virksomhedsejer med samme rettigheder som de hidtil har haft, og den nye virksomhedsejer har de samme rettigheder og forpligtelser som arbejdsgiver, som den hidtidige.
205​ ME
1. TBL ME-NT-DK Post 2.1.1 Vagtordning
Det er anført i TBL at der skal prissættes en vagtordning. Der er så vidt vi ved ikke etableret Vagtordning for NT i dag.
SAB Bilag B fremgår det også at der ikke er responstider for vagtordning. TBL bedes rettet.
 
 
2. TBL ME-NT-DK Post 6.3.1 til 6.3.8
Der mangler i TABG-ME henvisning til ME-NT-DK bilag E. Her står beskrevet en masse ydelser som ikke fremgår af TABG. Eksempelvis Underskydninger brønde mm.
 
 
3. TBL ME-NT-DK Post 2.2.1 Driftovervågning Det er anført i TBL at der skal prissættes driftovervågning.
I SAB ME-NT-DK bilag punkt 3.6 er anført at der ingen driftovervågning er på NT.
TBL bedes rettet.
Svar nr. 1
Vejdirektoratet ønsker den i SAB afsnit 3.5 med tilhørende bilag beskrevne vagtordning. Vagtordningen skal prissættes ud fra, at der ikke er responstid på vagtordningens opgaver.
 
Svar nr. 2
Vejdirektoratet skal gøre opmærksom på, at Bilag C, med alle underbilag også underbilag E er en del af udbuddet, og at det skal indgå i prissætningen af posterne 6.3.1 til 6.3.8
 
Svar nr. 3
Vejdirektoratet ønsker ikke pris på Post 2.2.1 Driftsovervågning, og ændrer mængden til 0.
 
Tilbudsgiverne anmodes om at prissætte posten med 0 kr., og Vejdirektoratet gør opmærksom på, at såfremt prisen ikke er sat til 0 kr., vil udbyder inden tilbudsbehandlingen gøre dette, samt ændre delsummer og totalsummen i forhold hertil.
204​ ME
TBL Nødtelefoner post 6.3.6
Leverer bygherren fundament til den nye nødtelefon, eller skal det leveres og sættes af entreprenøren
 
TBL Nødtelefoner post 6.3.7
Leverer bygherren fundament til den nye nødtelefoncentral, eller skal det leveres og sættes af entreprenøren
Bygherrens leverancer er anført i Bilag C, underbilag E.
 
Vedr. post 6.3.6 skal bygherreleverancen være telefon, og dermed også tilhørende stander, brudled og fundament.
 
Vedr. post 6.3.7 skal skab (med sokkel) leveres og monteres af entreprenøren. Der er ingen bygherreleverance til denne post.
203​ ME
Vedr. BUT
I afsnit 3.1 er angivet at den elektroniske udgave skal bestå af:
-det samlede tilbud (inkl. tilbudssamlelisten og tilbudslisterne) vedlagt som én pdf-fil.
 
Spørgsmål 5.1
Skal det forstås sådan at pdf-filen skal indeholde alt tilbudsmaterialet der er nævnt overfor i afsnittet "Tilbuddet skal indeholde:"??
- Hvis ikke det er tilfældet, bedes VD definere nærmere hvad pdf-filen skal indeholde
 
Spørgsmål 5.2
Skal der afleveres et komplet sæt tilbudsmateriale pr. entreprise der bydes på??
- For eksempel hvis der bydes på ME-VB i henholdsvis ND, SD og OD skal der så afleveres 3 seperate og komplette sæt eller kan der afleveres 1 samlet sæt for de 3 entrepriser.
Svar nr. 5.1
Pdf-filen skal indeholde alt som beskrevet under de 7 "dotter" under "Tilbuddet skal indeholde".
 
Pdf-filen bliver derved en samlet udgave af hele tilbuddet.
 
Svar nr. 5.2
Samlet driftsudbud er ét udbud med mange delaftaler, og der skal kun afleveres ét tilbud med mange "enkelttilbud" og "samlede tilbud".
 
Der afleveres således kun ét tilbud omfattende alle de "enkelttilbud" og "samlede tilbud" (entrepriser mv.) der gives pris på.
202​ BER
Er det korrekt forstået at en tilbudsgiver maksimalt kan få overdraget 4 af de 11 beredskabsentrepriser, for at undgå monopoldannelse.
Nej, jf. BUT side 9 Pkt. 2, er det kun "for at undgå monopoldannelse indenfor fagområderne "Vejdrift" og "Vedligehold af autoværn" at en tilbudsgiver maksimalt kan få overdraget 4 entrepriser indenfor hvert af de to fagområder, jf. afsnit 2.5.
201​ ME
Hej igen – måske det (se nederste mail) skal videre alligevel… fordi…
 
I forbindelse med udgåede TBL poster:
ME-BY-OD-H har fået slettet 4 linier
ME-BY-OD-SJ og alle andre ME har fået slettet 10 linier
 
Før var de ens med 552 linier – nu har ME-BY-OD-SJ 548 linier, mens de andre har 542 linier.
 
”Copy-paste” udfordring?
 
Hej – bare en ærgrelse – behøver ikke komme videre til hjemmesiden/udbudsportalen…
 
Angående rettelsesblad 6 - Kunne I ikke bare have skraveret de udgåede poster i TBL’erne?
Nu kan man ikke kopiere én samlet kolonne med priser over fra de gamle regneark til de nye regneark, da der mangler 10 linier. Nu skal der yderligere redigering til / mere omstændeligt.
Det kunne godt være gjort smartere, men:
 
De 6 linjer, der er "i overskud" i ME-VY-OD-H er 6 poster, der i forvejen var rastet, altså ikke skulle udfyldes.
 
Tilbudslisterne er gode nok, og skal benyttes ved tilbudsafgivelsen.
200​ LVD
Kan I fortælle os hvor henne LVD-DRI-SD-3 vi kan finde det arbejde som vedrører Lillebæltsbroen, (Tom og Morten), vi har søgt forgæves og kan ikke finde det?
Hvad skal de lave?
Lillebæltsbroen indgår på samme vis som det øvrige vejnet i driftsopgaverne i entreprise SD-3.
Supplerende opgaver, som ikke er beskrevet i udbudsmaterialet vil af Vejdirektoratet blive bestilt som ekstraarbejder, jf. SB ad § 14.
199​ LVD
Har fået oplyst af skilteleverandør, at følgende skilte ikke findes:
Post nr. 7; 13; 4; _1135; Tillæg for C, D - Dobbeltsidet;
Post nr.7; 13; 5; _1136; Tillæg for C19, buet;
Hvis VD er af anden opfattelse, bedes leverandør oplyst.
Jf. TABG, omfatter ydelsen alle nødvendige ydelser til levering af ny tavle som type DSS inkl. beslag mv.
 
Det er Vejdirektoratets leverandøroplysning at skiltene kan købes.
198​ LVD
Spørgsmål til DRI tilbudspost 2.10.2.R02 (bredden)
 
I arbejdsbeskrivelsen står der at nødsporet skal fejes i 2, 5 m bredde.
 
Hvis det skal gælde for feje-/sugebil, skal der fejes af kost ind mod kant, hvorefter feje-/sugebil  fejer de sidste 0,5 m mod kant, dvs. det kan ikke udføres i en arbejdsgang.
Er det korrekt forstået at den anførte bredde også gælder for feje-/sugebiler?
Ja, nødspor ønskes renholdt i de anførte bredder.
 
Pos 2.10.2 R02 Nødspor udbydes i denne pos. på udførelseskrav og dette er beskrevet i BILAG-LVD-DRI-7-1.
 
Den detaljerede beskrivelse til renhold af nødspor på udførelseskrav er:
Belagt nødspor skal fejes/suges.
Der fejes i 2,5 meters bredde på strækninger og i fuld bredde på ramper.
Hvor der er belagt yderrabat, kantsten eller asfaltvulster, skal der fejes/suges 10 cm ind over kantsten/asfaltvulst.
Belagt yderrabat er fx. foran støjmure, støttemure, spuns mm. eller, hvis der står et autoværn foran.
Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal (jf. ovenstående), skal der fejes 30 cm ud over belægningskant – dog altid i 2,5 meters samlet bredde.
Umiddelbart efter fejning må intet affald forefindes på det fejede areal.
Renhold skal udføres, således at elementet ved arbejdets færdigmeldelse har kvalitetsniveau som beskrevet.
197​ LVD
Som svar på spørgsmål 78, skriver VD at, ”Der er ikke krav om, at tilbudsgiver skal have et certificeret kvalitetssystem, hverken ved tilbudsafgivelsen eller under kontraktens udførelse. Tilbudsgiver skal dokumentere at have, et indarbejdet kvalitetssikringssystem, der ikke behøver at være certificeret.
 
I henhold til BUT, pkt. 3.4 Tilbudsgivers organisering, fremgår det bl.a. at, tilbud kan afgives af:
 Flere virksomheder i forening (konsortium) uden navngivne underentreprenører.
  Flere virksomheder i forening (konsortium) med navngivne underentreprenører.
 
En virksomhed kan indgå i flere konsortier samt være underentreprenører til flere tilbudsgivere.
 
En tilbudsgiver kan, efter tilbuddets afgivelse, og inden kontraktens underskrivelse, efter Vejdirektoratets godkendelse, overdrage kontraktforpligtelsen til et 100% ejet datterselskab, såfremt dette får tilført egenkapital som krævet under ”økonomisk og finansiel formåen” (alternativt en moderselskabshæftelse) samt selv eller med underentreprenører opfylder kravene til ”teknisk og faglig formåen”
 
Spørgsmål: Såfremt at tilbud afgives som konsortium (konsortium etableres som regel først efter evt. kontraktindgåelse) eller den vindende entreprenør efterfølgende vælger at overdrage kontraktforpligtelsen til et 100% nyetableret datterselskab, hvordan forventer Vejdirektoratet så, at  ”Tilbudsgiver skal dokumentere at have et indarbejdet kvalitetssikringssystem, som bygger på den europæiske standard DS/EN ISO 9001 eller tilsvarende. Som dokumentation vedlægges certifikat eller Kvalitetssikringsmanual” ?
Såfremt tilbudsgiver er et konsortium, kan konsortiet dokumentere et indarbejdet kvalitetssikringssystem ved i sit tilbud at fremlægge certifikat eller kvalitetssikringsmanual for den eller de virksomheder, der skal udføre den væsentligste del af de opgaver, som konsortiet giver tilbud på.
 
Såfremt tilbudsgiver ønsker at overdrage kontraktforpligtelsen til et 100 % ejet datterselskab, kan tilbudsgiver dokumentere et indarbejdet kvalitetssikringssystem ved i sit tilbud at fremlægge certifikat eller kvalitetssikringsmanual for tilbudsgivers egen virksomhed.
196​ ME
Hvordan skal afhjælpende vedligehold håndteres i tilbudsprisen?
 
I f.eks. TBL-ME-FV-SD-2012.03.30.xls er der kun angivet plads til indtastning af pris for forebyggende vedligehold!!
 
Skal afhjælpende vedligehold (reparationer) indregnes i forebyggende vedligehold (som foretages 1 gang årligt), eller bliver afhjælpende vedligehold afregnet særskilt efter det enkelte afhjælpende vedligehold i kontraktperioden?
 
Hvordan synliggøres prisen for afhjælpende vedligehold, hvis det ikke skal indregnes i forebyggende vedligehold?
Tilbudslisten indeholder posterne 8.1 og 8.2 til brug for forebyggende vedligehold, og posterne 11.1 til brug for afhjælpende vedligehold (reparation).
 
Afhjælpende vedligehold er synliggjort gennem hovedpost 11.
195​ ME
Vedr. TABG-ME 5.5.1, 5.5.2 og 5.5.3 samt 5.7.1 og 5.7.2
 
Er der præferencer for hvilken type/fabrikat lanterne der tilbydes skal have?
Nej, men lanterner skal – som andet udstyr – opfylde kravene i SAB-teknik med tilhørende bilag (bl.a. Bilag A normer og standarder.)
 
Som det yderligere fremgår af TABG skal lanternetype/-fabrikat designmæssigt passe til øvrigt udstyr, der generelt er anvendt i pågældende signalanlæg.
 
Der vil altså skulle kunne anvendes forskelligt udstyr i forskellige anlæg.
194​ ME
Emne: ME-NT
 
Udskiftning af toplys i Siemens standere, leverer VD det?
Udskiftning af UPS batterier på Wayphone standere (50 om året), leverer VD det? 
Ja, begge dele betragtes i denne entreprise som reservedele, der bestilles af entreprenøren, men betales i regning af ordregiver.
193​ LVD
Antallet af udførsler er flere gange sat til 1 udførsel pr. år, på trods af at der vil skulle udføres flere udførsler af den pågældende ydelse.
Eksempelvis er det set under LVD allerede ved fejning.
 
Er det et bevidst valg?
 
Kan der ikke opstå et problem i forhold til VD's kommende bevillinger, hvis antallet af udførsler, og dermed det budget der er nødvendigt, er for lavt?
Vi takker for interessen for overholdelse af Vejdirektoratets budgetter, hvilket er en væsentlig del af et kommende samarbejde. Det er vores opfattelse at de anførte mængder som helhed dækker Vejdirektoratets behov i løbet af et år.
192​ ME
Spørgsmål til entreprise M&E FV fartvisere.
 
I tilbudspost 1.3.8 Lager for entreprenøreffekter.
Der henvises i TAG til Bilag-C til SAB-ME-Teknik.
Vi kan ikke se at dette bilag ligger under fartvisere. Vil dette blive lagt på portalen senere?
I SAB-teknik side 8 afsnit 1.3.2 henvises i skemaet til "Tilsvarende bilag for TL".
191​ VIN
VEDR. VINTERTJENESTE PÅ KØREBANER-NORDDANMARK NORD ENTREPRISE K18.
FEJL I TILBUDSLISTEN VEDR. TRAKTOR
ER IKKE MED I OMFATTER KØRSEL,MEN PÅ LISTEN UNDER YDELSENS ART.
Det er en fejl på tilbudslisten, idet traktoren også skal være anført med ”1 traktor” under ”Entreprisen omfatter kørsel med”.
 
Dette anføres i et rettelsesblad.
190​ VIN
Spørgsmål nr. 1
Er det rigtigt forstået at frontplade mv. nu kan købes til nedskrevet værdi? 
Spørgsmål nr. 2
Hvem kan købe? synes der er flere plove i udbud end der frontplader til!
Svar nr. 1
Se svar nr. 173
 
Svar nr. 2.
De vognmænd, der i øjeblikket har monteret sneplovsbeslag, der ejes af Vejdirektoratet, kan købe disse beslag med frontplade.
 
Har man ikke i øjeblikket monteret et af Vejdirektoratet ejet, eller ens eget sneplovsbeslag, skal man selv sørge for indkøb og montering af sneplovsbeslag inklusive frontplade, i henhold til Vilkår, kørebaner pkt. 4.6 Materiel. Beslagene kan være brugte eller nye.
 
Får Vejdirektoratet ved afmontering efter næste vintersæson overskydende sneplovbeslag med frontplade vil disse blive udbudt i fri handel blandt Vejdirektoratets kontraktpartnere.
 
Ja, der er flere plove med i udbuddet, end Vejdirektoratet ejer sneplovsbeslag og frontplader til.
189​ VIN
Emne: Elektronisk tilbud
Med henvisning til Deres udbud af vintertjeneste har vi følgende spørgsmål.
I hvilken form ønsker De at man fremsender elektronisk tilbud (USB-nøgle, CD eller lign.)
Se svar nr. 172
188​ VIN
På cykelstientreprisen C43 er anført en maksimal højde på 2,6 m for traktoren på entreprisebeskrivelsen?
I øjeblikket kører jeg entreprisen med en traktor på 3,0 m uden problemer?
Vejdirektoratet fastholder entreprisebeskrivelsens oplysninger.
187​ VIN
Spørgsmål 1:
Vejdirektoratet anmodes om at præcisere, hvornår den krævede dokumentation for forsikringsforhold i henhold til særlige betingelser § 8, stk. 3 skal foreligge?
 
Af rettelsesblad nr. 4 fremgår det, at den relevante forsikring skal dokumenteres senest 7 kalenderdage efter modtagelsen af entreprisekontrakten og i særlige betingelser § 8, stk. 3 fremgår det, at den relevante forsikringsdokumentation skal være fremsendt den 1. september 2013.
 
Spørgsmål 2:
Vedrørende dokumentation for relevant erfaring spørges, hvorvidt det vil være tilstrækkeligt at opfylde dokumentationskravet på baggrund af de seneste 6 års omsætning + oplysninger om i øvrigt mange års erfaring for udførelsen af vintertjenester?
 
Det kan være vanskeligt at dokumentere omsætningen præcis, hvis man skal mange år tilbage.
 
Spørgsmål 3:
I BUT punkt 3.1., bullet nr. 7 er det anført, at tilbuddet skal indeholde ”oplysninger om teknisk kapacitet”. Indeholder kravet om oplysninger om teknisk kapacitet, en udfyldelse af oplysningerne af bilag 2, skema vedrørende teknisk og faglig formåen, referencer? I modsat fald anmodes Vejdirektoratet om at redegøre for, hvilke oplysninger om ”teknisk kapacitet”, der forventes afgivet fra tilbudsgiver udover hvad der fremgår af bilag 2.
Svar nr. 1
Rettelsesblad nr. 4 ændres, således at forsikring i vinterentrepriserne skal dokumenters senest den 1. september 2013.
 
Svar nr. 2
Iht. BUT bilag 1 side 27 er anført, at: "Tilbudsgiver skal give oplysning om de uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos de medarbejdere, der hos entreprenøren er fagansvarlige for gennemførelsen af tjenesteydelserne eller arbejdet.
Oplysningerne afgives ved at vedlægge CV for de ansvarlige medarbejdere, og udfylde bilaget Skema 2 i tilbudsbrevet.
CV’erne skal vise medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund og faglige kvalifikationer belyst ved relevante erfaringer inden for vintertjeneste."
 
Det er ved udfyldelse af TBB bilag 2 – medarbejdere, og fremlæggelse af de ansvarlige medarbejderes CV, med oplysning om erfaring og uddannelse, at erfaring dokumenteres.
 
Svar nr. 3
Pkt. 3.1 "bullet" 7 henviser til afsnit 3.8, som henviser til Bilag 1 som nævnt ovenfor.
 
Ved afgivelse af tilbud på vintertjeneste skal i Skema 2 udfyldes vedr.:
·                                         egenkapital
·                                         medarbejdere.
 
idet der ikke er krav til dokumentation for omsætning og referencer.
186​ LVD Kan I fortælle os hvor henne på VD's portal vi kan finde det udbud som vedrører Lillebæltsbroen, (Tom og Morten), vi har søgt forgæves og kan ikke finde det?
Lillebæltsbroen indgår i entreprisen LVD-DRI-SD-3.
Forhold vedr. virksomhedsoverdragelse af medarbejderne på broen er anført i bilag til kontrakten EK-LVD-DRI-SD-3 VO-Arkil MB.2012-03-29.pdf
185​ ME
Spørgsmål entreprise M&E – FV- OD
Vi kan ikke se at Bilag I er lagt på udbudsportalen under den nævnte entreprise.
Der henvises til Rettelsesblad nr. ME-FV-4:
Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB-ME-Teknik)
Side 8 – afsnit 1.3.2 vedrørende tabel 1.3.3
Alle afkrydsninger i kolonne G annulleres, idet bilaget udgår.
Afkrydsningen ud for entreprisen ME-FV-OD i kolonne I annulleres, idet bilaget ikke udarbejdes, og dermed udgår.
184​ ME
1.
I tilbudsbrevets bilag 2 skal der oplyses Teknisk og faglig formåen ved angivelse af referencer der beskriver den udførte entreprise og entreprisens beløbsmæssige størrelse.
Kan en reference der beløbsmæssigt overstiger den i BUT nævnte beløbsstørrelse for et fagområde, anvendes som reference i flere fagområder så længe at den samlede beløbsstørrelse ikke overstiger referencens samlede pålydende?
Eksempel:
Ydresignal alle tre områder                       2,95 mio.
Vejbelysning alle tre områder                     3,5 mio.
Fartvisere alle tre områder                          1,5 mio.
                                                                 ----------
Samlet                                                    7,95 mio.
 
Referencens størrelse er 9,5 mio.
 
Vil den nævnte reference kunne bruges som reference i ovennævnte eksempel med 9 delaftaler, såfremt den teknisk indeholder de efterspurgte opgaver?
 
 
2.
Med udgangspunkt i ovennævnte eksempel med de tre fagområder og 9 delaftaler, er det så korrekt forstået at der kun skal afleveres ét tilbudsbrev med 9 sæt af bilag 2 inkl. relevant dokumentation for referencer og mandskab.
 
 
3.
Med udgangspunkt i ovennævnte eksempel med de tre fagområder og 9 delaftaler, er det så korrekt forstået at eksempelvis entrepriseleder og ledende servicemontør kan være de samme personer for alle 9 entrepriser såfremt deres faglighed og erfaring er inden for de stillede krav?
Svar 1
Der er i BUT bilag 1 ikke stillet krav til antal referencer, men til referencernes størrelse og art.
 
"Referencerne skal ligge indenfor drift og vedligehold af infrastrukturanlæg og omfatte alle følgende arbejdsopgaver (kaldet relevante entrepriseopgaver):
 
For YS
• Arbejde med systemteknisk drift af el-installationer
• Arbejde med signalanlæg, herunder arbejde med fejlsøgning og med systemer med kabler i jord, driftsovervågning, forbyggende og afhjælpende vedligehold samt døgnvagtordninger
 
For VB
• Arbejde med belysningsanlæg, herunder arbejde med fejlsøgning og med systemer med kabler i jord, driftsovervågning, forbyggende og afhjælpende vedligehold samt vagtordninger.
 
For FV
Referencerne skal indeholde arbejder med fartvisere og/eller tilsvarende elektroniske systemer."
 
Iht. BUT, rettelsesblad nr. ME-XX-3
"For overdragelse af flere entrepriser inden for forskellige fagområder skal de samlede krav til tilbudsgivers:
• økonomiske og finansielle formåen beregnes for hvert fagområde for sig og opfyldes samtidigt for alle fagområder
• omfang af referencer opfylder kravene til hvert fagområde for sig
• tekniske kapacitet og faglige formåen i øvrigt opfylde kravene som anført for den største entreprise inden for hvert fagområde, beregnet på grundlag af tilbudsgivers tilbudspris."
 
Svaret vil være, at referencen på 9,5 mio. kr. skal omfatte:
for 2,95 mio. kr. referencer som beskrevet under YS
for 3,5 mio. kr. referencer, som beskrevet under VB
for 1,5 mio. kr. referencer som beskrevet under FV
for 7,95 mio. kr. referencer i alt.
 
Svar nr. 2
JA
 
Svar nr. 3
Ja, ved tilbudsafgivelsen!
Ved workshoppen efter kontraktindgåelsen skal kontrakttageren dokumentere hvorledes alle 9 delaftaler vil blive gennemført, herunder hvor mange entrepriseledere og ledende servicemontører mv. der er behov for.
183​ LVD
Fagområde "Vejdrift"
 
1.       Jf. TAG post 2.40 fremgår det at, ” Enhedsprisen skal indeholde alle nødvendige ydelser for indvendigt renhold af toiletter, (herunder forbrugsstoffer såsom sæbe, toiletpapir mv.) og bygningskontrol jf. kontrolskema til den i elementbeskrivelse R80 angivne kvalitet og inkl.. den nødvendige dokumentation og bortskaffelse af affald, herunder transport”.
 
I TBL Post 2.40 er der estimeret et antal på 54 stk. Skal dette forstås sådan, at 1 stk. = 1 år for den enkelte lokalitet, eller er 1 stk. = pr. gang?
 
2.     Jf. TAG post 2.50 fremgår det at, ” Enhedspriserne skal omfatte alle nødvendige arbejder og dokumentation i forbindelse med opfyldelse af det krævede kvalitetsniveau for renhold af tømningsfaciliteter for bus og campingvogne”.
 
I TBL Post 2.50 er der estimeret et antal på 109 stk. Skal dette forstås sådan, at 1 stk. = 1 år for den enkelte lokalitet, eller er 1 stk. = pr. gang?
 
3.       Jf. TAG Post 2.51, 2. afsnit fremgår det, at ” Timepriserne skal omfatte alle nødvendige omkostninger pr. time for bestilling af maskinassistance”.
 
I TBL Post 2.51, er det angivet, at ydelsen skal afregnes pr. stk.
 
Hvad er gældende i forbindelse med ovenstående?
 
4.       Jf. TAG Post 2.60, står der bl.a., at ”Prisen for ydelsen på tilstandskrav, afgives som én samlet sum pr. år”.
 
I TBL under enheder, står der bl.a. m2 og stk. Hvis posten skal afregnes som en sum, bør der så ikke stå SUM under enheder?
Svar nr. 1
I TBL er for pst 2.40 anført – TILSTANDSKRAV.
 
I SAB-Teknik-DRI afsnit 4 er anført:
Tilstandskrav: Ved tilstandskrav forstås, at arbejderne på entreprenørens egen foranledning skal gennemføres således, at det fastsatte kvalitetskrav til enhver tid (= alle dage i året, 365/366) er overholdt jf. beskrivelse i SABSOS afsnit 8.4.
 
I TABG afsnit 1.1 er anført:
Alle anførte mængder svarer til 1 års drift.
 
I underbilagene til tilbudslisten vil du kunne konstatere, at der er 54 lokaliteter.
 
Så 1 stk. = 1 år for den enkelte lokalitet.
 
Svar nr. 2.
1 stk. = 1 år for den enkelte lokalitet. SE også svar nr. 181
 
 
Svar nr. 3.
Ydelsen skal afregnes, som anført i TBL pr. stk.
 
Teksten i TAG vil blive ændret i et rettelsesblad.
 
 
Svar nr. 4.
At "prisen for ydelsen på tilstandskrav, afgives som én samlet sum pr. år” betyder, at den afgivne tilbudspris er gældende for ukrudtsbekæmpelse på 1 m2 eller 1 stk. eller 1 m gennem 1 år, uanset hvor mange gange "bekæmpelsen" skal gennemføres.
 
Eksempel: Når der fx er anført 110.000 m2 fortov, så skal enhedsprisen dække ukrudtsbekæmpelsen af 1 m2 fortov gennem et år i det omfang, som er nødvendigt for at opfylde det beskrevne tilstandskrav.
182​ LVD
Spørgsmål 1:
Vi har bemærket at der på TBL for SD 2012 – LDV – AUTO - ND-1, ND-2 og SD-3 er en post 503.14.2, hvor der fremgår en DRI-254 reduceret til én kørselsretning (ændret til DRI-255 jf. spørgsmål nr. 141). Er denne post ikke aktuel for OD-4 og OD-5?
 
Spørgsmål 2:
Derudover er der ligeledes på TBL for SD 2012 – LDV – AUTO- ND-1, ND-2 og SD-3 en post 503.14.3 for start+nedtagning af DRI-254. Denne er heller ikke nævnt i OD-4 og OD-5. Det fremgår dog af TABG afsnit 2,3 at der afregnes særskilt for start+nedtagning, hvorfor det undrer os at den ikke er med i OD-4 og OD-5.
 
Spørgsmål 3:
I TABG Vedligehold af autoværn afsnit 1.4 anføres at prisregulering foretages på grundlag af Danmarks Statistiks omkostningsindeks for anlæg, delindeks Driftsindeks. Vi mener ikke at dette er hensigtsmæssigt, da den ikke tilgodeser en evt. større stigning på stålpriser. Vi foreslår derfor at man benytter indekset for jern & stålkonstruktioner, som det tidligere har været tilfældet på andre af VD’s anlægsarbejder.
 
Spørgsmål 4:
Iflg. SAB-Teknik-AUTO afsnit 3.2.1 stilles der krav til at specialarbejdere skal have ”Vejen som arbejdsplads” trin I. Men iflg. vedhæftede skema, som er fundet på vej-eu.dk er det kun formænd m.fl. som har ansvar og fører tilsyn med afmærkningen, som skal have trin I + II. Markpersonale og sjakbajs skal have AMU kurset. Skal alt markpersonale have ”Vejen som arbejdsplads” trin I?
Svar nr. 1 og 2
Jo, afmærkning efter DRI 255 er aktuelle i alle entrepriser.
 
Men da det er for sent at udsende reviderede tilbudslister, skal der ikke afgives pris på denne afspærring i entrepriserne OD-4 og OD-5.
 
 
Svar nr. 3
Det er Vejdirektoratets holdning, at entrepriserne inden for Løbende Vejdrift som helhed bedst reguleres efter Driftsindekset. Vejdirektoratet fastholder derfor reguleringsindekset.
 
 
Svar nr. 4
Der henvises til rettelsesblad nr. AUTO-4 og SAB-SOS-LVD-ME-BEL-Bilag 4-Bilag 1-2012-05-29.
181​ LVD
LDV-SD-3, post 2,51,1
 
Der er anført et antal på 109 med 1 årlig udførelse – vi kan kun finde frem til ca. 20.
Er antallet på 109 korrekt?
Post 2-51-1 omfatter Tømning af slamtanke ved toiletter og tømningspladser.
 
Antal slamtanke at tømme er fejlagtigt angivet til 109 stk. Der er 30 stk. jf. BILAG-LVD-DRI-SD3-14.
 
Men da det er for sent at udsende reviderede tilbudslister, skal der afgives tilbud på 109 stk., som anført i TBL.
 
Der fremlægges BILAG-LVD-DRI-SD-3_14_Slamtanke, der viser placering af de 30 pladser.
180​ VIN
Spørgsmål til rastepladser:
 
Vi har i øjeblikket kontrakt på rydning og saltning på rastepladser og har haft det i mange år.
 
Af hensyn til mobilitet bruger vi mindre lastbiler med kost og sneplov således at et køretøj med kost og et køretøj med plov normalt følges ad. Der er derfor ikke problemer med at blive flyttet fra den ene rasteplads til den anden. Vi når derfor at rydde på dem alle på Fyn med kun 4 køretøjer og en lastbil med saltspreder.
 
Kan det lade sig gøre at skrive i et rettelsesbrev at der også må bydes med mindre lastbiler med kombination af kost og plov kombineret med en lastbil med saltspreder??
Vejdirektoratet har udbudt opgaven med traktorer.
 
Definitionen på en traktor er givet i færdselslovens § 2 stk. 24 "Ved traktor forstås et "motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen".
 
Der kan således ikke afgives tilbud på brug af lastbiler.
179​ LVD
Spørgsmål til brolægning i løbende vejdrift:
 
Spørgsmål nr. 1
SAB s 77 nederst: Der henvises til elementbeskrivelser ”BILAG-LDV-DRI-7.14”. Et sådant bilag kan vi ikke finde på udbudssiden!
 
Spørgsmål nr. 2
Tilbudslisten post 10.2.1, 10.2.2, 10.2.3 og 10.2.4 indeholder alle betegnelsen ”inkl. Bund” i beskrivelsen under ”elementnavn”. Hvordan skal ”inkl. Bund” forstås? Er det blot et lag sættematerialer eller er det afgravning af muld/råjord og opbygning med bundsikring, stabil mv.? Hvis det skal være inkl. bundsikring og stabilgrus – hvilke krav stilles der så i forhold til mængder/tykkelse af lag?
 
Spørgsmål nr. 3
Vedrørende sætning af svingsten, betonkantsten, granitkantsten og vandrender: Skal skæring af asfalt, opbrydning af asfalt og genetablering af asfalt langs de steder hvor fornyelsen sker være indeholdt i prisen?
Svar nr. 1
Det findes på leverandørportalen, sammen med de øvrige bilag.
Se:
 
Svar nr. 2
Ved "Bund" forstås bundsikring, bærelag og sættelag.
Afgravning af jord indgår ikke.
 
Lagtykkelser skal være i forhold til den trafikbelastning, det pågældende område har og de i SAB pkt. 19.1 anførte udbudsforskrifter samt Vejreglen Vejkonstruktioner. Dimensionering af befæstelser og forstrækningsbelægninger 2011 http://vejregler.lovportaler.dk/ShowDoc.aspx?docId=vd-anlaeg-befaest-full&q=dimensionering+%2b+b%c3%a6relag
 
Svar nr. 3
Skæring og opbrydning af asfalt samt retablering af asfalt langs kantsten, svingsten og vandrender indgår ikke i arbejdsbeskrivelsen, og afregnes særskilt.
178​ LVD
TABG-DRI side 28
2.12 hovedpost 500
Spørgsmål til startopstilling m.m.
Hvis arbejdsopgaven varer flere dage - afregnes der så pr. dag eller pr. opgave?
Se svar 176
177​ LVD
Autoværn
 
Vedr. Afmærkning af vejarbejder
Hvordan honoreres overarbejde?
(Det er kun i forbindelse med regningsarbejde at der er taget højde for overarbejde).
Entreprenøren skal udføre alle arbejder udenfor vejens spærretid.
 
Det står entreprenøren frit for at arbejde indenfor "normal arbejdstid" eller udenfor "normal arbejdstid". Alle entreprenørens udgifter skal være indeholdt i tilbudsprisen.
176​ LVD
Afmærkning af vejarbejder
 
Spørgsmål vedr. omfang af ”pr. gang” vedr. startopstilling og nedtagning
 
Eksempel: post 502,8,1 (dri202) startopstilling og nedtagning
Hvis et arbejde, hvortil denne afmærkning skal benyttes, strækker sig over flere dage, så betales der vel for posten hver dag, da den skal nedtages hver dag.
DRI 202 vedr. Kontinuerligt kørende vejarbejder - 4 sporet motorvej, Arbejder i vognbane 2 og midterrabat, Anvendelse af TMA, V≤ 80 km/h
 
Svaret er JA.
175​ LVD
Håndværktøj
 
En pladevibrator til kr. 12.499,00 kan ikke betegnes som et håndværktøj, selv om prisen er under 12.500,00
Definitionen af håndværktøj har i de nuværende kontrakter været tolket meget både forskelligt og uheldigt. Hvis der menes maskiner som eksempelvis pladevibratorer, så er betegnelsen ”håndværktøj” forkert og bør ændres.
VD har besluttet at håndværktøj til 12.500 kr. skal være indeholdt i enhedsprisen, og det gælder også for pladevibratorer.
Entreprenørerne har i TBL mulighed for at differentiere enhedsprisen på mandskab i de enkelte faggrupper eks renhold, afvanding osv. og kan derved indarbejde egne erfaringer om brug af håndværktøj i enhedspriserne.
Se også svar nr. 152.
174​ BEL
Der er opstået tvivl om hvad der som minimum skal afgives pris på for at opfylde kravene.
Et det mindste man kan byde på én entreprise, f.eks. BEL-AR-OD-5, og hvor samtlige reparationsmetoder er prissat? Således at prisen på side 1 af 14 indeholder ALLE udbudte reparationsmetoder.
Eller kan man gå ned og kun vælge særlige reparationsmetoder, og så vil samleskemaet side 2 af 14 fortælle hvad prisen dækker?
Det mindste man kan byde på er én entreprise, f. eks. BEL-AR-OD-5, hvor samtlige udbudte reparationsmetoder er prissat.
173​ VIN
Spørgsmål vedr. sneplovbeslag:
 
Da jeg har sneplovbeslag monteret på de biler, vi køres vintertjeneste med nu, i alt 7 stk. vil jeg gerne have en pris oplyst hvad disse beslag kan købes for?
De har været monteret de sidste 2 entrepriser.
 
Spørgsmål vedr. Entreprise K64:
 
Entreprisen omfatter kørsel med traktor, iflg. Politiets oplysning skal der søges om dispensation, hvis der skal køre traktor på denne rute, er det noget I er klar over?
Hvornår skal traktoren i brug?
 
Hidtil har vi på denne rute kørt med 1 lastbil til glatførebekæmpelse og snerydning, samt 2 lastbiler til snerydning, hvilket har opfyldt opgaven udmærket.
 
Vedr. gummiged kan vi kun se at der er behov for 1 gummiged.
 
Håber I vil lytte til en erfaren vintervognmand.
Sneplovsbeslag kan overtages til den nedskrevne værdi i ordregivers anlægskartotek. Nyværdien af monteret sneplovsbeslag afskrives retlinet over 10 år. Så prisen afhænger af, hvor meget beslag og montering har kostet og hvor mange år de har været anvendt. Herudfra kan du selv vurdere en pris for netop dine køretøjer og beslag.
 
Traktoren skal kun anvendes ved kørsel på strækninger og i kryds, der ikke er motorvej.
 
De udbudte entrepriser er bestykket med vintermateriel ud fra samme grundlag for at opnå et ensartet niveau for alle entrepriser over hele landet. Vejdirektoratet ønsker derfor ikke at ændre på bestykningen, hvorfor der skal afgives tilbud på det i udbudsmaterialet anførte grundlag, herunder de anførte 2 gummigeder.
172​ VIN
I forbindelse med vores aflevering af bud på vintervedligeholdelse er vi blevet i tvivl om hvordan man afleverer tilbuddet elektronisk. Skal det vedlægges det skriftlige tilbud på en USB-nøgle eller skal det afleveres via mail eller gemmes i leverandørportalen?
 
Vi ønsker svar hurtigst muligt.
Hvorledes tilbud skal afleveres fremgår af BUT pkt. 3.1 TILBUDDETS FORM OG INDHOLD.
 
BUT pkt. 3.1 indeholder også oplysning om hvad tilbuddet i øvrigt skal indeholde og i hvilken form den elektroniske udgave skal foreligge, altså hvilke dokumenter der skal være som PDF og hvilke, der skal være som Excel.
 
Tilbud skal fremsendes/afleveres i lukket tilbudskuvert med påsat tilbudslabel indeholdende såvel papirudgave som elektronisk udgave på USB nøgle eller CD.
 
NB: Der modtages ikke elektronisk fremsendte tilbud og altså heller ikke tilbud fremsendt via mail. Der kan ikke afleveres elektroniske tilbud via Leverandørportalen.
 
Se også spørgsmål og svar nr. 99 på Leverandørportalen.
171​ ME
Bod jf. SAB-ME-Teknik afsnit 3.4
”Om responstider ved flere samtidigt forekommende fejl”…
Dette afsnit kan læses forskelligt mht. hvis der er flere end hhv. 2 eller 3 fejl i klasse 1 eller 2 – om man så slipper for at blive pålagt yderligere bod uanset hvilken klasse de ekstra fejl er i – eller slipper man kun for yderligere bod for flere fejl i klasse 1 og 2?
Har VD en vejledning (eller kan den hurtigt udarbejdes) med eksempler på kombination og betaling af bod – a la ”worst case scenario”?
 
Bilag SAB-ME-Teknik.ME-XX-YY.BilagB-kvalitetsnorm, tabel 2
Der henvises i tabellen til bodsklasse 2B.
Jf. TABG afsnit 1.8 side 6 er kun bodsklasse 3 delt op i a og b. Skulle der henvises til 3B eller skal 2 også opdeles i a og b?
 
Bilag SAB-ME-Teknik.ME-XX-YY.BilagB-kvalitetsnorm, tabel 3
Der er ingen bodsklasse for Vagtordning. Har jeg overset en forklaring, eller mangler den?
VD mener, at SAB-ME-Teknik afsnit 3.4 er entydigt, og henviser til præciseringen under bullet 3 i SAB-ME-Tekniks afsnit 3.4, der fastlægger samtidighedsbegrebet som alene knyttet til fejl i fejlklasse 1 og 2.
Ud fra dette vil overskredne frister for andre fejl i andre fejlklasser være bodsbelagt jf. kvalitetsnormen uanset omfanget af samtidige fejl i fejlklasse 1 og 2. Baggrunden for dette er, at fejlhåndteringen for fejlklasserne 3 og lavere ligger indenfor normal arbejdstid.
 
Nej – VD har ikke en sådan vejledning med eksempler på kombinationer for bodsbetaling.
 
VD anerkender, at der er en skrivefejl her, idet ”bodsklasse 2B” alle steder i de pågældende entreprisers kvalitetsnorm rettelig skulle have været ”bodsklasse 3B”. Forholdet rettes i et rettelsesblad.
 
Forholdet ”Vagtordning” er indarbejdet i de pågældende entreprisers kvalitetsnorm, og som følge heraf omfattet af bodsbestemmelser.
170​ ME
JobManager
1) Har VD nogen form for erfaringstal i skuffen omkring tidsforbrug på de forskellige opgaver (eks. oprettelse, afslutning, fakturering) i JobManager?
2)      Vi er med på at de kan variere meget fra opgave til opgave, men måske I har nogle gennemsnitlige / overordnede tal?
3)      Vi har også indtryk af at tidsforbruget kan variere med baggrund i behov for detaljeringsgrad afhængig af entreprisen type og evt. lokale entreprisestyrers behov.
a.       Kan VD uddybe på dette - hvilke opgaver kan slås sammen eller skal oplyses hver for sig?
b.      Kan VD oplyse nogen form for tal?
Nej, Vejdirektoratet har ikke mulighed for at fremlægge erfaringstal for arbejdet i JobManager.
 
Vejdirektoratet har givet en så detaljeret beskrivelse af arbejdsgangen som muligt, og entreprenøren må selv vurdere arbejdets omfang herfra.
169​ ME Korrektion til svar nr. 159
Svar nr. 1
Entreprenørens forpligtelser til registrering og dokumentation ved skadevoldersager jf. SAB-SOS afsnit 13 skal være indeholdt i post 1.2.1 Jobadministration i JobManager pr. job.
 
Svar nr. 3
Med mindre, at der i udbudsmaterialet er angivet en nærmere placering af lageret, kan entreprenørens lager påregnes at skulle ligge inden for entreprisens geografiske område. Se også svar nr. 156
168​ GEN
Hvornår kan de bydende forvente, at Vejdirektoratet udsender referat fra spørgemødet?
Vejdirektoratet har ikke fundet det nødvendigt at udsende et referat, da alt, hvad der er fremkommet af supplerende oplysninger og spørgsmål er videreformidlet som spørgsmål på portalens side om spørgsmål og svar.
167​ GEN
Spørgsmål:
På orienteringsmøde i Vejle den 14. maj blev oplyst at deltagere på mødet i lighed med tidligere møder ville blive offentliggjort. Er der offentliggjort en oversigt over deltagere på orienteringsmødet?
Nej
166​ ME
Emne: ME-BY, virksomhedsoverdragelse
 
Mere til 2) nedenfor – hvilke konkrete kompetencer dækker disse medarbejdere hver især?
 
Mere til 3) nedenfor
3a) Sammenligner man lønningerne for ME-BY-ND og ME-BY-OD-SJ, får nordjyderne på samme niveau omkring 30 % højere basisløn. Hvad er forklaringen på det?
3b) Hvad er inkluderet i basislønnen? Er det den aftalte løn for den enkelte eller er der mere med
3c) Hvad dækker ”særlig feriegodtgørelse”? Er det en ekstra ferieuge – eller er det samlet ferie, som er regnet med?
 
Derudover – vi kan kalde den 5):
5) Ref. overenskomst nævnt i bilaget: Da de fleste har lang anciennitet er der jo betydelig forskel på om en elektriker er månedslønnet på funktionærvilkår med 6+3 mdr.’s opsigelse eller 14-dages lønnet med max. 14 ugers opsigelse. Derfor må vi ha’ oplyst hver enkelt medarbejders ansættelsesvilkår.
5a) Der er ingen info om overenskomst for Melgaard El. Vi må også have tilsvarende info her.
Svar nr. 2
Svar: Der henvises til skemaet i bilag til entreprisekontrakten. Vejdirektoratet kan ikke udtale sig yderligere om organisering og detaljeringsgraden af opgaverne, herunder hvilke konkrete kompetencer de enkelte medarbejdere besidder.
 
Svar nr. 3a
Der henvises til skemaet i bilag til entreprisekontrakten. Et givent lønniveau afspejler sædvanligvis udbud og efterspørgsel samt parternes forhandlingsevne, hvilket må formodes også at være tilfældet her. Vejdirektoratet kan ikke udtale sig yderligere herom.
 
Svar nr. 3b
Vejdirektoratet kan ikke udtale sig yderligere herom.
 
Svar nr. 3c
Ferietillæg er et tillæg, som arbejdsgiveren skal betale for at kompensere for, at medarbejderen ikke modtager fulde 12,5 % af lønnen, når denne får løn under ferie.
Ferietillæg skal ifølge ferieloven udgøre 1 % af lønnen i optjeningsåret, dog ikke af løn under ferie eller af tidligere ferietillæg.
 
Svar nr. 5
Der henvises til skemaet i bilag til entreprisekontrakten. Der er tale om faglærte medarbejdere, ligesom disse er omfattet af overenskomsten med Dansk Elforbund. Der er 3 medarbejdere, der er ansatte som funktionærer og 5 på funktionærlignende vilkår, selvom sidstnævnte er timelønnede. Opsigelsesvarsler er for alle 8 medarbejdere som anført i funktionærloven.
 
Svar nr. 5a Der er ingen info om overenskomst for Melgaard El. Vi må også have tilsvarende info her.
165​ ME
Kan meddele, at (jeg) brofogeden på Aggersundbroen, ikke ønsker at blive virksomhedsoverdraget og fratræder min stilling d. 1. juli 2012, herefter overdrages stillingen angivelig, til en anden person, med et andet/laver lønniveau.
Der vil blive ansat en ny brofoged på Aggersundbroen på nøjagtig samme vilkår og med samme løn som anført i udbudsmaterialet.
164​ VIN
Tilbudslisten nr. K59
1) Der står at 1 lastbil til glatførebekæmpelse og snerydning (ekstra ved sne):er dette ikke en fejl, man snakker her kun om 1 strø bil i alt ikke?
2) Traktor: Start – er det på rutens start eller på stedet hvor problemet ligger?
Svar 1.
Det er en fejl i tilbudslisten K59, at der er anført (ekstra ved sne) ved saltspreder. Der er kun tilknyttet entreprise K59 1 lastbil til glatførebekæmpelse og snerydning. Der udsendes rettelsesblad.
Svar 2.
Timepriser (post 4.1, 4.2, 4.3) betales fra arbejdet påbegyndes på ruten / opgavestedet, jf. TABG pkt. 4.1 Timepris – arbejde.
163​ VIN
Ved 2 sporet hovedlandevej –
 1) Kaldes ALLE 3 sneplove ud på samme tid?
 2) Eller vurderer man om man kan nøjes med følgeploven til kombibilen? dvs. 1 ekstra plov!
Svar 1.
Nej – antal sneplove udkaldes efter behov og vejrsituationen.
Svar 2.
Der vil normalt blive udkaldt mindst en ekstra plovbil (følgeploven) til "kombibilen".
162​ VIN
Er det rigtig forstået, at gummiged og traktorfører på kørebaneruterne også skal have vinterkursusbevis på lige fod med lastbilchaufføren.
Ja – alle chauffører til materiel på kørebaneruter skal gennemgå op til 2 dages kursus i opgaveafhængig relevant vintertjeneste.
161​ BER
Hermed to spørgsmål som umiddelbart ikke har noget med hinanden at gøre, udover at de begge vedr. beredskab.
 
- Hvorledes vil de tavlevogne, der stilles til rådighed af VD, blive fordelt mellem de forskellige områder/entrepriser? Hvor mange til hvert område/entreprise?
 
- Vedr. Uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer: Hvorledes skal betegnelserne "ansvarlige ledere" og "entrepriseledelse" forstås? Der skal vedlægges CV for de ansvarlige ledere for udførelsen af tjenesteydelserne, men der skal ligeledes vedlægges CV for medarbejdere til entrepriseledelse. Hvori adskiller disse betegnelser sig?
Svar nr. 1
Det fremgår af SAB-BER-GEN afsnit 2.3 Materiel.
 
Svar nr. 2
Det er fra Vejdirektoratets side antaget at entrepriselederen vil være den ansvarlig for udførelsen af tjenesteydelserne. Derfor er der kun krævet CV for entrepriselederen.
160​ BER
1. Vedr. Bestemmelser om tilbud
Vedr. s. 19 afsnit 3.1
a. Vedrørende det fremsendte tilbud kan det så accepteres, at såfremt tilbudsgiver ønsker at afgive tilbud på flere entrepriser under ét fagområde, at der alene fremsendes et tilbudsbrev
inkl. et eksemplar af oplysningerne om tilbudsgivers organisation, oplysningerne om økonomisk og finansiel kapacitet, teknisk kapacitet samt tro og love erklæring?
 
2. Vedrørende kortmateriel (SAB-BER-GEN bilag 14) samt BUT s. 10
a. Af kortmateriel og entrepriseopdelingsbeskrivelsen fremgår der kun enkelte statsveje udover motorveje. Er det korrekt forstået at f.eks. område ”ABR-ND1” ikke skal dække yderligere statsveje udover motorveje?
 
b. På kortmaterialet er der optegnet en vejstrækning mellem E45 og Als. Denne vejstrækning fremgår imidlertid ikke af entrepriseopdelingsbeskrivelsen. Vil vejstrækningen være
omfattet af ABR-SD2?
 
3. Vedrørende responstider ”Rettelsesblad 5”
a. Kan der accepteres alternative kørselsformer? Dvs. at VD f.eks. kan bestille en kørsel på forhånd og at den dermed ikke skal overholde de anførte responstider.
Svar 1a
Ved samlet driftsudbud er der tale om et udbud med mange delaftaler. Tilbud afgives således med fremsendelse af kun ét tilbudsbrev med én tilbudssamleliste og i øvrigt – som anført i BUT afsnit 3.1 – med de oplysninger der er krævet for hver entreprise.
 
Svar nr. 2a:
 Kortet er et supplement til entrepriseopdelingen, der er detaljeret beskrevet i BUT-BER-GEN og i SAB-BER-GEN. Kortet viser strækningernes kategori og den dermed forventede responstid.
 
Svar nr. 2b
Vejstrækningen M51 vil være omfattet af entreprise BER-SD2. Dog gælder det jf. SAB-BER-GEN afsnit 2.2 Område: ” For entreprisen ABR-SD-2 ”Syd- og Sønderjylland” gælder den særlige betingelse, at OPP-selskabet kan trække arbejdet på M51 ud af entreprisen, såfremt de skulle ønske det.”
 
Svar nr. 3
Generelt gælder det, at entreprenøren altid skal følge de supplerende retningslinjer (fx vedr. indsatstidspunkt), der udstikkes af T.I.C.
 
Desuden jf. SAB-BER-GEN afsnit 2.8 Sagsgang: ” Hvis der fra T.I.C. er givet supplerende retningslinjer vedr. indsatstidspunktet, der giver en længere responstid end de forventede 30 minutter, indgår opgaven ikke i gennemsnitsberegningerne.”
159​ ME
Spørgsmål nr. 1
Vedr. SAB-SOS afs. 13 Skadevoldersager 
Skal egne omkostninger til afhjælpning af disse sager afregnes iht. tilbudslisternes enhedspriser eller afregnes disse helt separat?  
 
Spørgsmål nr. 2
Vedr. TBL+TABG-ME afs. 2.7 (og generelt for alle entrepriser)
 
Der står nævnt at enhedspriser for eftersyn skal indeholde omkostninger til materiel evt. afspærringsmateriel. Er omkostninger til afspærring ikke dækket af punkterne i hovedpost 10?
 
Spørgsmål nr. 3
Vedr. TBL hovedpost 1 omkring div. Lagerkapacitet
 
Er der krav om geografisk placering af disse lagre?
Svar n r. 1
Entreprenørens forpligtelser til registrering og dokumentation ved skadevoldersager jf. SAB-SOS afsnit 13 skal være indeholdt i post 1.2.1 Jobadministration i JobManager pr. job, (selv om ydelsen ved skadevoldersager generelt er større end ved mange andre sager).
 
For afhjælpning af skaden afregnes med Tilbudslistens enhedspriser, for så vidt at disse ydelser findes på TBL. Hvor der til håndtering af en skadevoldersag medgår ydelser, der ikke fremgår af TBL, afregnes disse i regning.
 
Svar nr. 2.
I TAG afsnit1.3 er anført "Såfremt en enhedspris ikke indeholder afspærring/afmærkning, vil dette fremgå at beskrivelsen af de enkelte underposter."
 
Enhedspriserne for hovedpost 10 benyttes således kun, når det vedr. en underpost er anført at ydelsen/prisen er ekskl. afspærring.
 
Svar nr. 3
Entreprenørens lager påregnes at skulle ligge inden for entreprisens geografiske område. Se også svar nr. 156.
158​ ME
Emne: Mekaniske og elektriske installationer 
Kunne det oplyses hvad DRI 500 indeholder
Hvor mange meter fx. min./ max. længde
Er det indeholdt at der går/skal gå folk bag afspærringen.
Vedr. DRI 500 henvises til de vedlagte tegningsbilag. Vedr. længde henvises til svar nr. 148.
 
Det skraverede areal er arbejdsområde for entreprenøren.
157​ ME
Spørgsmål til Mekaniske og elektriske installationer:
For alle entrepriserne under dette område er der ikke vedlagt de nye tegningsbilag med afmærkning af vejarbejder, som er vedlagt under henholdsvis ”LVD” og ”BEL” entrepriserne. Hvis der skal være konsistens i udbuddet går vi dog ud fra at det er de samme regler som er gældende for ”ME” entrepriserne?
 
Hvis ovenstående er korrekt så er der følgende bemærkninger vedrørende Postnr. 10.1.1 og 10.1.2 og 10.1.3 samt 10.2.1 og 10.2.2 og 10.2.3 vedr. DRI 151, Postnr. 10.1.25 og 10.1.26 og 10.1.27 samt 10.2.25 og 10.2.26 og 10.2.27 vedr. DRI 253
Disse afmærkningstegninger indgår som en del af de nuværende regler, men er ikke inkluderet i det nye tegningsbilag vedr. afmærkning. Hvor ligger fejlen - er det i tegningsbilaget eller tilbudslisten?
 
Vedrørende post 10.1.62 og 10.2.62 så vedrører disse ”Etablering, opretholdelse og demontering af DRI-500 indenfor i alt 2 timer”. Denne afspærring indeholder opsætning af trafikværn, hvorfor det ikke engang er muligt at opstille disse på 2 timer, så hvordan skal vi prissætte det?
Posterne 10.1.62 og 10.1.63 samt 10.2.62 og 10.1.63 indeholder etablering, flytning og demontering af trafikværn som er en stor og kompliceret proces, men det er ingen steder specificeret hvor lang afspærring skal være, hvorfor den principielt kan være uendelig lang. Det er ikke rimeligt at påføre entreprenøren en sådan risiko. I øvrigt har vi meget svært ved at se relevansen af denne afspærring i forhold til de udbudte driftsopgaver, hvorfor vi mener at posterne vedr. DRI-500 bør udgå af tilbuddet.
Der gælder det samme grundlag for afmærkning i ME-entrepriserne som i LVD og BEL.
 
Tegningerne DRI 151 og DRI 252 udgår af entrepriserne.  Henvisninger til DRI 151 læses som til DRI 152 og henvisninger til DRI 252 læses som henvisninger til DRI 255.
 
Vedr. Hovedpost 10 Afmærkninger / afspærringer skal det gælde, at hvor der står " Etablering, opretholdelse og demontering af DRI-XXX indenfor i alt 2 timer." betyder det, at afspærringen skal kunne opretholdes i 2 timer, og at etablering og demontering finder sted i umiddelbar tilknytning til brugsperioden.
 
For underposterne 10.1.61, 10.1.62 og 10.1.63 samt 10.2.61, 10.2.62 og 10.1.63 kan entreprenøren ved prissætningen påregne at længden af det skraverede areal på DRI 500 er 25 m. Se svar nr. 148
156​ ME
Hermed spørgsmål til udbudsmaterialet.
 
Ref. ME-VB-C pkt. 3.10 Lager
 
Hvem afholder transport omkostninger på VD materiale fra driftsentreprenørens lager til lokationen hvor materialet skal bruges?
 
Ref. SAB-ME-Teknik pkt. 3.13.2.9 Lager
 
Er der specielt krav til hvilket program lagerstyringen skal foretages i vedr. entrepriserne YS, VB og FV.
Ref. ME-VB-C pkt. 3.10 Lager
Intern transport i entreprisen – her fra entreprenørens lager til stedet hvor materiellet skal bruges – er en integreret del af entreprenørens arbejde, og skal indgå i entreprenørens tilbudspris.
 
Ref. SAB-ME-Teknik pkt. 3.13.2.9 Lager
 
Nej
155​ GEN
Emne: Generelt - it-værktøjer
 
I SAB-SOS afsnit 3.5.2 JobManager henvises ”Arbejdspladser til brug af JobManager skal opfylde it-krav som anført i bilag SAB-SOS-2”.
 
Jeg formoder, at der med ”bilag SAB-SOS-2” henvises til ”SAB-SOS-LVD-ME-GEN-Bilag 2-JobManager-VD-Quick_Guide_Ver_2C_03042012”. Men jeg kan ikke finde noget om it-krav. Venligst vejled, tak.
De nødvendige it-krav er begrænset til det, som er anført i SAB-SOS Bilag 2 afsnit 1.1, adgang til internettet via Internet Explore.
154​ BER
Vedr. Opbevaring af køretøjer: Skal pladserne for opbevaring af køretøjer benævnes eller på anden måde konkretiseres i tilbuddet? Eller vil dette først finde sted ved kontraktindgåelse?
 
Vedr. Tilbudslister: I Tilbudslisterne for Efterladte køretøjer er der angivet en enhedspris på 300 kr. pr. køretøj for opbevaring. Afspejler denne pris administrationen ved udlevering af et køretøj, eller hvordan skal denne pris forstås? Der er ikke tilføjet en tekst under post 6.2 i Tilbudslisterne - må vi selv tilføje Administration her, eller? 
Jf. SAB pkt. 3.4 stilles der krav til, at der findes minimum 1 opbevaringsplads inden for hver politikreds, der er dækket af entreprisen.
 
Den nærmere lokalisering skal beskrives i forbindelse med kontraktindgåelse.
 
Vedrørende post 6.2 i tilbudslisterne er der tale om et fast administrationsgebyr, som det er tilladt at opkræve af ejer i forbindelse med opbevaring og udlevering af hvert enkelt indbragt køretøj.
 
Herudover angiver tilbudsgiver selv en pris pr. døgn.
153​ LVD
TAG-DRI side 7 timepriser
Der står at befordringsudgifter skal være indeholdt i prisen Betyder det at når der i TBL bedes om en pris på en specialarbejder, så skal det være inkl. bil og værktøj?
Timeprisen er ordregivers betaling for medarbejderen inkl. håndværktøj. Det er entreprenørens problem at bringe medarbejderen frem til arbejdsstedet.
152​ LVD
Definition på håndværktøj ønskes (ud over beløbsgrænse)
Ved håndværktøj forstås det værktøj, som skal til for at løse opgaverne og hvor værktøjet kan erhverves for max. 12.500 danske kr. ekskl. moms.
Betegnelsen håndværktøj dækker en meget lang række af værktøj lige fra skruetrækker og skovl til maskiner/apparater, som kan købes indenfor beløbsgrænsen.
151​ LVD
TABG pos.4.10-4.27
 
Afregnes der for mængder svarende længde x ønsket bredde (f.eks. 3 meter) eller afregnes der for de faktiske opmålte mængder, som typisk er meget mindre
Pos 4.10 – 4.27 omfatter Græsslåning – Udførelseskrav.
 
Der afregnes for den af Vejdirektoratet bestilte mængde.
Dvs. Bestilles græsslåning i 3 m bredde for en hel vejstrækning i begge sider, da afregnes for den mængde, der er opmålt og anført på fanebladet for den pågældende vej.
 
Bestilles en kortere strækning, da aftales ved bestillingen, hvilke delstrækninger og vejsider, som afregnes ud fra de opmålte data på listen, der fremkommer, hvis der klikkes på VIS PÅ LISTE i kolonne K på det aktuelle vejnr.
150​ LVD
TABG pos.7.82
Er enhedsprisen inkl. levering af kantpæl?
Nej.
Levering af kantpæle afregnes efter TABG pos 7.81
149​ LVD
Grøfter, udførselskrav
Post 3,10,2 og 3,10,4
 
Bør teksten ikke ændres til at gælde fra 0 m. til 0,5 meter, så det ikke kan misforstås om det er en tillægspris til posterne 3,10,1 og 3,10,3?
Nej, teksten skal ikke ændres.
 
Forskellen på posterne er om det er inkl. læsning eller inkl. udplanering og om tykkelsen er mindre end 0,3 m eller mellem 0,3-0,5 m!
 
Alle fire poster gælder for strækninger på mellem 0 og 500 m længde.
Ingen af posterne er tillægsposter til andre.
148​ ME
Emne: Mekaniske og el. inst.
 
Følgende spørgsmål til hovedpost 10:
 
F og G tavler / tavler generelt
F og G tavlerne er oftest specialtavler, som skal produceres til den enkelte opgave, med stor variation i pris. Hvordan foreslår VD, at dette skal udspecificeres / medregnes?
Dette kan lægges på dagsleje som en afskrivning, men der er kun en pris uanset om tavlen bruges en halv dag eller 20 dage. Mulighed for dagspris på alle skilte?
DRI 500
Denne opstilling inkluderer trafikværn, men der er ikke givet hvor mange meter værn, der skal bruges. Er det en pris pr. klods inkl. alt?
GPS
Alle servicevogne skal udstyres med GPS – gælder dette også afspærringsbiler som underentreprenør?
Tilsyn på afspærring
Der kræves tilsyn af afspærring 2 gange dagligt. Der er forskel på forbrug af ressourcer til en afspærring om den skal stå 1 dag, 1 uge eller 1 måned. Mulighed for en dagspris?
Svar F og G-tavler generelt
Underposterne 10.3.5-10.3.8 udgår af tilbudslisten.
 
 
Svar DRI 500
Tilbudsgiver skal påregne, at arbejdsområdet – det skraverede felt som vist på DRI-500-tegningen – er 25 meter langt.
 
 
Svar GPS
JA.
 
 
Svar Tilsyn på afspærring
Underposterne 10.1 og 10.2 er tidsbegrænset iht. beskrivelsen af den enkelte underpost. For underposterne 10.3 gælder generelt, at ydelsen omfatter opretholdelse af afspærringen i indtil 24 timer.
 
Alle priser på afspærringer er hermed tidsbegrænset.
Daglige tilsyn af afspærring henhører under opretholdelse af afspærring. Opretholdelse er jf. TABG en del af ydelserne.
147​ LVD
Der er bl.a. brugt betegnelserne ”Round-Up” og ”Spuma”. Og formentligt flere andre.
 
Som udgangspunkt er det ikke tilladt ved udbud at henvise til specifikke produkter.
Jeg vil foreslå at de steder hvor specifikke navne indgår, omskrives formuleringerne til at beskrive de ønskede funktionaliteter eller alternativt om VD venligst vil præcisere at der ved ethvert sammenfald med specifikke navne godt kan benyttes produkter med tilsvarende egenskaber. 
Generelt gælder – hvilket vil blive anført i SAB-Teknik under pkt. 4.1 Kvalitetskrav Generelt – at hvor der er anført et produktnavn, skal dette læses som "produktnavn" eller lignende.
 
Tilbudsgiver vil altså kunne benytte andre produkter med tilsvarende egenskaber, dvs. hvor det samme ønskede resultat vil fremkomme.
 
For de forespurgte produktnavne skal gives følgende beskrivelse:
Round-up = Ukrudtsbekæmpelsesmiddel baseret på Glyphosat.
 
Spuma = Ukrudtsbekæmpelse, ved udlægning af varmt vand kombineret med udlægning af et biologisk nedbrydeligt organisk skum der, som et 'termolag' danner isolering for varmen.
146​ ME
Spørgsmål Mekaniske og elektriske installationer: ME-VD-OD
 
Spørgsmål nr. 1
I TABG bl.a. under pkt. 7.4.8 og 7.4.10 bliver omtalt arbejde på sideanlæg ved motorvej og hovedveje, hvor der står henvist til at ”Spots findes ved læskærme og cykelparkering, mens pullerter findes ved stier og busstoppesteder”
 
Hvad med den belysning som stå på rastepladser, går de ikke inde under sideanlæg?
Og hvis Ikke, hvor går de så ind under?
 
Spørgsmål nr. 2
I TABG under pkt. 7.7.1 og 7.7.2 beder man om en merpris hvis man skal ha udskiftet et armatur eller en klemmeelement i sammenhæng med et udvidet hovedeftersyn
 
Men samtidig udgår udskiftning af lyskilde og rengøring samt evt. sikkerhedseftersyn under ”udvidet hovedeftersyn ”
 
Hvordan skal det forstås, er det en merpris eller udskifter enhedspriserne hinanden? 
 
Spørgsmål nr. 3
I TABG under pkt. 7.8.1 anstilling af styret underboringer, skal man retablere igen, kan det tænkes at der skal retableres med fliser eller asfalt? 
Det er også aktuelt under pkt. 7.8.5 opstilling af belysningsskab, skal man regne med at de kan stå i asfalt? 
 
Spørgsmål nr. 4
I TABG under pkt. 7.8.20, 7.8.21 og 7.8.22 kabelgrav kan jeg ikke finde oplysninger omkring størrelsen på kabelgraven, er de oplyst nogle steder?
 
Samt under pkt. 7.8.21 og 7.8.22 kan jeg heller ikke finde hvilken type fliser der er tale om eller hvilken asfaltmetode man skal bruge.    
Svar nr. 1
Iht. Vej- og trafikteknisk ordbog er et sideanlæg et "Anlæg, beliggende umiddelbart i forbindelse med vejen uden for kronekant, som muliggør at trafikanternes behov for ophold under rejsen kan tilfredsstilles." Sideanlæg omfatter således rastepladser, busholdepladser mv.
 
Sideanlæg omtales i TABG underposterne Pkt. 7.3.9, Pkt. 7.4.8, Pkt. 7.5.7 og pkt. 7.6.7 (underpost 7.4.10 findes ikke).
 
Svar nr. 2
Underpost 7.7.1 er en tillægspris til et hovedeftersyn.
Når der fx udskiftes et armatur med lyskilde, er der ikke behov for at det gamle armatur – som led i hovedeftersynet – rengøres mv.
 
Tilbudsgiver anmodes derfor om – under sin prissætning af denne underpost – at modregne sine mindre ydelser under hovedeftersynet.
 
Tilsvarende gælder for underpost 7.7.2.
 
Begge underposter skal indeholde alle ydelser og materialer, bortset fra de specificerede udgifter til armatur og lyskilde hhv. Masteindsats mv.
 
Svar nr. 3
Ved prissætning af underpost 7.8.1 og 7.8.5 skal der ikke påregnes reetablering med fliser eller asfalt.
 
Svar nr. 4
Krav til størrelsen på kabelgraven fremgår af Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) - Vejbelysningsmateriel dateret 1. maj 2011. Se også svar nr. 66.
 
Fliser og asfalt skal altid reetableres svarende til eksisterende belægning.
145​ ME
Tak for svarene ref. spm. 70 (3) og 77 vedrørende virksomhedsoverdragelse.
 
Vi savner meget at der kommer mere konkrete data på denne sag. Til vores ærgrelse havde Limfjordsfremvisningens mand Per Krog fået mundkurv på.
 
Derfor disse spørgsmål:
1) Ref. kontrakten står der at ” Entreprenøren skal som følge heraf påregne at overtage det antal medarbejdere, materiel og lejemål som er angivet i bilag "Vilkår og databilag for virksomhedsoverdragelse””. Så vidt jeg læser svar nr. 77, har VD ikke tænkt sig at opdatere med disse væsentlige oplysninger?
a.       Noget materiel, køretøjer eller andet, som følger med?
b.      Husleje for lokalerne?
2) Kan man få CV’er på personalet?
a.       Det overrasker os at de skal overdrages uden at være 100 % beskæftiget med denne opgave – hvor stor en andel er det så for hver enkelt? Hvor mange timer er til rådighed for andre opgaver?
b.      Dækker de mere end elementerne under hovedpost 4?
c. De står vel ikke for elementerne i hovedpost 3 og 10?
d.      Hvor meget dækker de af hovedpost 11?
3) Det høje lønniveau – er det deres faste løn, eller indgår der vagtordningsbetaling i dette? Da vi har brug for svar hurtigst muligt, vil vi gerne bede om at det undersøges, selvom man afventer verifikation ref. spm. 70 (3).
4) Hvordan fungerer vagtordningen, hvor mange er på vagt hvornår?
Svar nr. 1
Der skal ikke overtages køretøjer eller materiel, med mindre dette er fast monteret i lokalerne.
Der skal ikke betales husleje eller forbrug af resurser for lokalerne.
 
Svar nr. 2
Vejdirektoratet har for denne entreprise, i lighed med de øvrige entrepriser med virksomhedsoverdragelse under dette udbud, valgt at gengive de i bilagets punkt 2. Anciennitet og løn anførte hoveddata, som vi har skønnet tilstrækkelige for vurdering og afgivelse af tilbud. Det er samtidig de oplysninger der er modtaget af den nuværende entreprenør, hvilke Vejdirektoratet vil afstå fra at fortolke på.
 
Af lbg. nr. 710 af 20.08.2002 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse fremgår, at medarbejdere der hovedsageligt har været beskæftiget med opgaven har ret til virksomhedsoverdragelse.
I overensstemmelse med gældende udbudspraksis, har de indstillede medarbejdere alle deres hovedbeskæftigelse på denne entreprise, men kan herudover også have løst andre opgaver for deres arbejdsgiver.
Dette vil også være gældende efter kontraktoverdragelsen, hvor de medarbejdere (der ikke siger deres stilling op) beskæftiges af den nye arbejdsgiver med hans ret til at lede og fordele arbejdet.
Vejdirektoratet kan ikke udtale sig yderligere om organisering og detaljeringsgraden af opgaverne omfattet af entreprisen.
 
Svar nr. 3
Vejdirektoratet kan ikke udtale sig yderligere om organisering og detaljeringsgraden af opgaverne omfattet af entreprisen
 
Svar nr. 4
Der henvises til bilaget Bilag 4 – Kvalitetsnormer, som angiver hvilke responstider entreprenøren skal overholde.​
144​ BER
Emne: beredskab abr-sd-2
 
I tilbudsliste ABR-SD-2 Er vi i tvivl om der er en grund til at der ikke er et felt med etablering af omkørsel.
Da vi mener lukning af Vejlefjord bro er med i entreprisen. Som der tydeligt er i ABR-OD-4 ved Farøbroerne?
Etablering af omkørselsrute ved Vejlefjordbroen er en del af entreprise ABR-SD-1, der bl.a. dækker E45 mellem motorvejskryds Århus Nord og frakørsel 61 (Vejle Syd).
143​ VIN
Jeg kan ikke rigtigt få jeres køretider og rutebeskrivelser til at gå op.
 
Eks:
Rute K23 er der 4 spor en stor del af ruten.
Der står kun at man skal strø på vej ud.
Hvad med kørebanen i den modsatte retning den er ikke med i tiden?
Af samme grund skal det meste af denne turen køres 2 gange da man ikke må vende over spærelinjer for at tage ramper og rastepladser på den modsatte side.
Hvordan løses det hvis man regner prisen efter rutebeskrivelsen og efterfølgende kan se at det ikke kan gøres lovligt efter beskrivelsen og herved bliver en længere tur?
 
Man har sat rampekørsel til en fart på 50 km pr. time.
Denne hastighed kan ikke holdes da det tager lang tid at tage ramper, rastepladser og komme ud mellem trafikken igen.
 
Skal man regne prisen efter Rute beskrivelserne eller hvordan de realt skal køres?
 
Hvad vis man ikke kan lave en strø tur under de 3 timer som der er afsat pga. rutens længde, rastepladser m.m.? Hvordan takler man denne situation generelt ad jeg tror det bliver et problem på flere ruter?
 
Efter beskrivelsen ser det ud til at man skal strø begge vejbaner på vejen ud. Er dette korrekt eller skal man lægge tid til strøning på retur kørsel?
Hvis man skal strø begge vejbaner på vej ud gælder dette så også ved snefald eller islag m.m.?
Svar 1.
Der er midterhelle (2+2 spor) fra på Århusvej ved Viborg S (rute start) til Kjellerupvej, i alt ca. 6 km.
Ved en fejl er denne ”dobbeltkørsel” ikke kommet med i rutebeskrivelsen og således heller ikke i den beregnede køretid, der dog fortsat vurderes til at være under 3 timer. Sådanne fejl i rutebeskrivelsen vil blive taget op i forbindelse med kontraktindgåelsen.
 
Der skal afgives pris i henhold til udbudsmateriale og  de foreliggende rutebeskrivelser, herunder også for K23.
 
Skønnet køretid, som er angivet på rutebeskrivelserne er, som det er anført, skønnet og er ment som en hjælp til tilbudsgiver i dennes vurdering af køretiden.
Ud fra rutebeskrivelsen skal tilbudsgiver selv vurdere, hvor meget tid, der skal anvendes for at gennemkøre ruten lovligt.
 
Svar 2.
Med hensyn til gennemsnitshastigheden ved rampekørsel på 50 km/h er det ordregivers bedste bud, som er fastsat efter erfaringstal for de nuværende ruter via statistikker i Vinterman.
 
Svar 3.
Prisen skal beregnes i henhold til entreprenørens lovlige gennemkørsel af ruten iht. rutebeskrivelsen. Se også svar 1.
 
Svar 4.
Entrepriserne på kørebaner (VKØR), er af ordregiver planlagt og bestykket således, at gennemkørselstiden er maks. 4,0 timer for glatførebekæmpelse regnet fra udkald til afslutning på salthallen.
 
Skønnet køretid, som er angivet på rutebeskrivelserne er, som det er anført skønnet ud fra erfaringstal. Se også svar 1.
 
Svar 5.
Der skal saltes på begge kørebaner i første gennemkørsel (på vej ud) og dette gælder også ved sne og isslag. På entreprise K23 er der (se tilbudslisten (TBL)) mulighed for indsættelse af en ekstra lastbil med spreder og plov ved sne. Primært til at tage ramper mv.
142​

GEN/

BER

Vedr. Tilbudsbrev, bilag 2 Skemaer:
Hvorledes skal referencer under teknisk og faglig formåen udfyldes mht. Periode, Værdi og Værdi/år i kr.? Hvis man har haft et samarbejde med Ordregiver X i fx 5 år, skal man så oplyse perioden som fx 2007 til og med 2011, samt opgive det samlede honorar for denne periode, samt opgive honoraret pr. år ved at dele det samlede honorar med 5? Honoraret pr. år er jo sjældent det samme. Eller hvorledes skal dette skema forstås?
 
Vedr. Tilbudsbrev, bilag 2 Skemaer:
Er det ligeledes tilladt at rette i overskrifterne i Bilag 2 Skemaer, således at overskrifterne får et nummer, som der kan henvises til i en indholdsfortegnelse?
Iht. BUT-Beredskab – ad pkt. 3.8 Teknisk og faglig formåen, skal tilbudsgiver ved angivelse af referencer dokumentere at have gennemført relevante entrepriseopgaver til en årlig værdi (omsætning) på mindst følgende beløb i mindst et af de tre seneste år.
 
Derfor:
·          angives perioden til 2009-2011 (hvad der ligger tidligere er uinteressant)
·          Samlet honorar for de tre år
·          Det største honorar for et af de tre år (da det giver mulighed for overdragelse af flest entrepriser).
 
 
Ja, der må godt tilføjes numre til overskrifterne.
141​ LVD
Hermed fremsendes nedenstående spørgsmål til entrepriserne vedrørende løbende vejdrift:
  
Vedrørende skilte:
I elementbeskrivelserne bilag 7.8 Skilte nævnes under type 3 tavler (S03 type 3) tidsfrister for type 3 tavler her iblandt de store tavler G, H, I, J og K tavler, men disse tavler er ikke nævnt i tilbudslisten? Vi mener, der mangler tilbudsposter på ovennævnte tavletyper (i m2 priser folietype 3 og 4), da disse tavler udgør en væsentlig del af vore tavleopgaver indenfor løbende vejdrift.
 
Vedrørende afspærring:
I forbindelse med løbende vejdrift er den generelle opdeling at al afspærring og afmærkning af arbejdsopgaverne skal være indeholdt i prisen, medmindre det er arbejder som udføres i midterrabatten. Der er dog en række elementer/arbejdsopgaver i tilbudslisten som skal prissættes, hvor vi ikke entydigt af afspærringsreglerne (DRI tegninger under tegningsbilag (TGN)) kan se, hvilken afspærring der skal anvendes! Det drejer sig om følgende arbejdsopgaver som vi for nærværende har identificeret:
1.                          Fejning af spærreflader ved til- og frakørsler langs motorvejen
2.                          Fejning af spærreflader ved udfletning eller sammenfletning af motorveje
3.                          Græsslåning/skilte/autoværns/afvandingsarbejder i rabatten på venstre side på ramper
4.                          Alle arbejder i såvel højre som venstre side på ramper uden nødspor
 
Hvis vi skal kunne prissætte afmærkningen af disse arbejder som en del af enhedsprisen for arbejdets udførelse, så kræver det at VD fastlægger hvilken afmærkning der skal anvendes. Det kan ikke være de enkelte tilbudsgivere, som hver især skal forsøge at gætte på, hvordan man kan afspærre/afmærke arbejderne.
 
5.                          TBL post 503.14.2 ”DRI-254 reduceret til kun at omfatte en kørselsretning”. Er dette ikke det som i de nye afspærringstegninger vedlagt udbuddet er benævnt en DRI-255?
 
Spørgsmål til affaldsmængden i ND-2
I BILAG-LVD-DRI-10_Affaldsmaengder-03042012.pdf er affaldsmængden i ND-2 angivet til 75 ton. Det afviger væsentligt fra mængderne angivet i de fire øvrige områder.
Kan Vejdirektoratet bekræfte, at mængden på 75 ton er korrekt for indsamlet affald fra strækninger, rastepladser og renovationsstativer?
Hvis ikke det kan bekræftes, hvad er mængden da?
 
Tilbudslisterne til alle entrepriser:
Post 2.1.15 og 2.1.16 – Er det ikke en fejl at der er samme areal på begge disse poster?
 
 
Tilbudslisterne til ND-1, ND-2, SD-3 og OD-4:
Post 2.10.1 og 2.10.2 vedrører begge fejning af nødspor med henholdsvis traktor med kost og med feje/sugemaskine, men det er det samme areal der er på. Er det ikke en fejl?
Svar vedr. skilte.
Nej, der mangler ikke poster på Tilbudslisten.
Store tavler indgår ikke i tilbuddet.
Se også svar nr. 37.
 
Svar vedr. afspærring
ad 1
Maskinen forsynes med gult blink og gule blinkende kryds. Forvarsling med A 39 tavle
 
ad 2
Maskinen forsynes med gult blink og gule blinkende kryds. Forvarsling med A 39 tavle
 
ad 3
DRI-701 eller DRI-702
 
ad 4
Enten er det lukning eller DRI-701 hvis det er kørende arbejde
 
ad 5
JO.
 
Svar vedr. affaldsmængden i ND2
JA, mængden er korrekt.
 
Svar vedr. tilbudslisterne til alle entrepriser
Nej!
Der er registreret 35.200 m2 R19-belagt yderrabat.
Autoværn er endnu ikke stedfæstet langs belagt yderrabat (R18), men stikprøver har vist at der er autoværn langs ca. 50 % af R19 Belagt yderrabat. Derfor er mængden fordelt med 50 % på hhv. pos 2.1.15 og 2.1.16.
 
Svar vedr. Tilbudslisterne til ND-1, ND-2, SD-3 og OD-4
Nej.
Det er ikke en fejl.
Alle arbejdsopgaver på udførelseskrav kommer KUN til udførelse på bestilling af Vejdirektoratet og bygherren ønsker at kunne vælge mellem disse to redskaber.
140​ LVD
Spørgsmål vedr. toiletter i OD-4:
På tilbudslisten for området OD-4 er det angivet, at der er 29 toiletter som skal rengøres, men på det medfølgende bilag BILAG-LVD-DRI-4 er der kun angivet, at der er toiletter på 26 rastepladser! En nærmere gennemgang af de underliggende sider i tilbudslisten har vist, at der under fane 30-5245471 Piberhus Øst er registeret 3 toiletbygninger og på 30-5257115 Farø er der registreret 2 toiletbygninger. Umiddelbart er vi ikke bekendt med at der skulle være mere end 1 toiletbygning på disse rastepladser og bruger vi ”vis på liste” funktionen ser det ud til, at det er de øvrige bygninger (cafeteria mm) som fejlagtigt er blevet registreret som toiletbygninger. Bør mængden på tilbudslisten ikke rettes til 26 toiletter?
På Piberhus Øst er der 1 toiletbygning
 
På Farø er der 1 toiletbygning, hvor toiletterne renholdes af Vejdirektoratet.
Desuden er der toiletter inde i samme bygning som cafeteriet, men disse toiletter indgår IKKE i entreprisen.
 
Der er altså kun 26 toiletbygninger i alt at rengøre.
 
Der skal dog afgives tilbud på tilbudslistens antal 29. Mængden vil blive reguleret efter kontraktindgåelse.
139​ BER
I forlængelse af ovenstående udbudsmateriale, ønsker vi at stille følgende supplerende spørgsmål. Vi vil anmode VD om at besvare spørgsmålene hurtigst muligt, da udfaldet har stor indflydelse på vores prissætning.
 
1. Vedr. Særlige Arbejdsbeskrivelse bilag 5
 
Vedr. s. 1 afsnit 2
a. Kan det oplyses hvilke materialer til opsamling af olie- og kemikaliespild der skal være tilgængelig på entreprenørens beredskabslager?
 
b. Bekoster VD anskaffelsesomkostningerne til materialerne?
 
c. Kan det accepteres at leverandøren ikke har et sådan lager tilgængelig, men i stedet har en underentreprenør til at løse opgaven?
 
2. Vedrørende rettelsesblad 5
Vedr. s. 3 - Responstid
a. Vi vil gerne opfordre VD til at genoverveje det markante løft i serviceniveau, som er besluttet med ændringen af responstiden fra 45 min til 20 min på kategori A veje (motorveje) på hverdage fra kl. 6-18. Overholdelse af denne responstid vil medføre betydelige ekstra ressourcer i form af flere beredskaber (flere tavlevogne) samt ekstra antal medarbejdere, som i højere grad er nødt til at være dedikeret til opgaven (være i beredskab) navnlig i områder nær større byer og trafik knudepunkter. Dertil kommer de afledte konsekvenser i form af mange flere trafikfarlige situationer, når medarbejderne på rigtig mange kørsler skal ringe ind til TIC og meddele forsinkelsen, mens de kører udrykningskørsel med en tavlevogn. Kan det som alternativ accepteres, at responstiden for kategori A veje ændres til 30 min (50 % af turene), 40 min (90 %) samt 50 min (ingen betaling hvis mere end 50 min.)?
 
b. I forbindelse med ændring af responstidskravet fra 45 minutter vil det være nødvendigt med indsættelse af yderligere tavlevogne. VD bedes oplyse det reviderede antal tavle-vogne, herunder om leverandør skal anskaffe disse, eller de stilles til rådighed af VD's?
 
Hvis VD's overdragede tavlevogne ikke er tilstrækkelige, kan det så accepteres, at der fremføres assistancekøretøjer med alternative markeringstavler, eksempelvis en lystavle i mindre format på taget af et køretøj?
c. Hvordan beregnes responstiden ved samtidige udkald i forbindelse med følgende scenarier:
-       hvor der er behov for mere end 1 tavlevogn på samme indsats?
-       hvor alle tavlevogne er optaget af andre opgaver?
-       hvor der er en ledig tavlevogn i den pågældende entreprise, men den ikke er placeret så den vil kunne overholde responstidskravene?
 
d. Såfremt tilbudsgiver har mulighed for at sende et andet køretøj (uden tavlevognen men med synlige advarselstavler) til skadestedet inden for responstiden som forbereder indsatsen. Kan det så accepteres, at det er dette køretøj som responstiden måles efter og ikke den efterfølgende tavlevogn?
 
e. Er det korrekt at responstiden på ”særlige rejsedage” vil være de tider der gælder fra kl. 6-18 på hverdage blot hele døgnet?
 
3. Vedrørende svar på spørgsmål
Vedr. svar på spørgsmål 40, 2-b
a. Tilbudsgiver forstår VD's svar som der ikke er indgået en aftale med rigspolitiet eller det stedlige politi. Såfremt det er korrekt vil VD så påtage sig betalingsansvaret, hvis tilbudsgiver ikke er i stand til at få politiet til at betale? Således at VD betaler for opbevaring og administration efter 30 dage, samt evt. skrotningsomkostninger. Alternativt vil tilbudsgivers risiko blive tillagt prisen på de øvrige opgaver.
Svar nr. 1a+b
Svaret er givet i SAB bilag 5 afsnit 2:
 
”Det påhviler entreprenøren at opretholde et nødvendigt beredskabslager af materiale til opsamling af olie- og kemikaliespild.
 
Almindeligt opsugningspulver (”kattegrus”) leveres og betales af entreprenøren.
 
Vejdirektoratet kan pålægge entreprenøren at anvende særligt opsugningspulver. I så fald dækkes udgiften hertil af Vejdirektoratet.”
 
Svar nr. 1c
Opgaven med opsamling af olie- og kemikaliespild er en del af den almindelige oprydning efter uheld. Entreprenøren skal derfor have en umiddelbar adgang til det krævede opsugningspulver.
Er opgaven af mere omfattende karakter med inddragelse af miljøvagt mv., vil det være acceptabelt, at supplerende mængder opsugningspulver leveres særskilt på uheldsstedet (underentreprenør).
 
Svar nr. 2a
Vejdirektoratet fastholder ændringen.
Ændringen er fra ”forventet 30 minutter” over hele døgnet til ”forventet 20 minutter” på hverdage og særlige rejsedage mellem kl. 6 og 18 på kategori A-vejnettet.
 
Forventningen er, at leverandøren under normale omstændigheder lever op til den forventede responstid.
 
Kun i tilfælde af ”forhold uden for entreprenørens styring, fx isglatte veje, snedriver, oversvømmelse, kraftig kødannelse og tilsvarende ekstraordinære hændelser” kan det tolereres, at den forventede responstid overskrides. Leverandøren skal dog omgående melde forsinkelse og årsag hertil til T.I.C.
 
Svar nr. 2b
Responstidskravet ændres generelt fra ”forventet 30 minutter” hele døgnet alle ugens dage på samtlige omfattede vejstrækninger til et differentieret beredskab over døgnet, ugen og vejnettet.
 
Der kan i udgangspunktet ikke accepteres supplerende afmærkningsmateriel, som ikke lever op til vejreglen for afmærkning. Hvis leverandøren ikke kan stille med tilstrækkeligt materiel skal dette omgående meddeles til T.I.C.
 
Svar nr. 2c
Responstiden beregnes fra rekvirering til første køretøj er på stedet til at yde som minimum afmærkning. Yderligere materiel indsættes efterfølgende efter behov. Hvis leverandøren ikke kan leve op til responstidskravet skal dette omgående meddeles T.I.C. Dette gælder også, hvis alle tavlevogne er optaget af andre opgaver for Vejdirektoratet eller hvis nærmeste tavlevogn er optaget til anden opgave for Vejdirektoratet. Indsatsen aftales herefter med T.I.C. I gentagne tilfælde vil Vejdirektoratet dog anmode entreprenøren om en plan for optimering af placeringen af tavlevogne og andet materiel.
 
Svar nr. 2d
Dette spørgsmål er besvaret under spørgsmål 2 b+c.
 
Svar nr. 2e
For ”særlige rejsedage” er responstiden mellem kl. 06 og 18 som den er angivet på hverdage kl. 06-18 for de respektive vejkategorier. I perioden kl. 18-06 er responstiden som i øvrigt anført for den pågældende dag og vejstrækning.
 
Svar nr. 3a
Der er indgået en aftale med Rigspolitiet om, at politiet overtager betalingsforpligtigelsen efter 30 dages opbevaring.
138​ GEN
Flere steder i Udbudsbekendtgørelsen (fx side 38 afsnit lll.2.2) henvises der til "de krævede oplysninger som anført i Udbudsbekendtgørelsens Bilag B". Hvor er det muligt at finde dette Bilag B? 
Bilag B i udbudsbekendtgørelsen er bilaget med oplysninger om delaftaler.
For at gøre det lettere for brugerne Indarbejder TED bilaget i bekendtgørelsen, og oplyser dermed ikke bilagsnavnet.
Bilaget starter på side 3 "Oplysninger om delaftaler "og slutter på side 37 før starten på Del III.
137​ BEL
Spørgsmål nr. 1
I BUT for belægninger angives under pkt. 3.7 relevant omsætning:
1.     Kan relevant omsætning, for så vidt angår kørebaneafmærkning, udgøres af andet end maskin- og håndudlægning af termoplastisk materiale?
 
Spørgsmål nr. 2
I BUT for belægninger angives under pkt. 3.8 relevante entrepriseopgaver:
1.     Kan relevante entrepriseopgaver for så vidt angår kørebaneafmærkning udgøres af andet end maskin- og håndudlægning af termoplastisk materiale?
2.     Skal disse entrepriseopgaver også regnes pr. entreprise der overdrages tilbudsgiver?
 
Spørgsmål nr. 3
I BUT for belægninger angives under pkt. 3.8 mindstekrav til entrepriseledelse:
1.     vedrørende CV, gælder mindstebeløb for samlet kontraktsum som højeste fællesnævner for et fagområde eller skal summerne adderes pr. entreprise der overdrages?
2.     Vedrørende supplerende lederuddannelse, findes der en liste over accepterede kurser eller er alle generelle lederkurser tællende? 
Svar nr. 1
Vedrørende pkt. 3.7 – Økonomisk og finansiel formåen udgøres relevant omsætning af tilbudsgivers omsætning indenfor Anlæg, drift og vedligehold af veje.
 
Svar nr. 2
Ja, relevante entrepriseopgaver kan, for så vidt angår kørebaneafmærkning, udgøres af andet end maskin- og håndudlægning af termoplastisk materiale.
 
Jf. BUT afsnit 3.9 skal omfang af referencer opfylde summen af kravene anført for de enkelte entrepriser.
 
Svar nr. 3
Jf. BUT afsnit 3.9 gælder, at ved overdragelse af flere entrepriser inden for ét fagområde er mindstekravet til entrepriseledelse at denne skal opfylde kravene som anført for den største entreprise, beregnet på grundlag af tilbudsgivers tilbudspris uden rabat.
 
Udbudsmaterialet indeholder ikke beskrivelse af specifikke lederkurser. Se i øvrigt svar nr. 16 og nr. 54.
136​ BEL
I SAB-SOS pkt. 5 Uddannelse, angives krav til kurser.

1.     Hvornår skal disse være gennemført
        a.     Ved tilbudsafgivelse?
        b.     Den følgende måned efter tilbudsafgivelsen?
        c.     Ved entreprisestart?
        d.     1. marts 2013?
I SAB-SOS afsnit 5.1 anføres:
"Oplæring af medarbejdere, der er nødvendig for entreprisens gennemførelse, skal foretages inden entreprisens påbegyndelse."
 
I BUT afsnit 5.3 anføres:
Entreprenøren skal senest 7 kalenderdage inden afholdelse af opstartsworkshop fremlægge dokumentation for at alle tekniske og faglige krav til entreprenørens organisation, materiel og planlægning, som er anført i udbudsmaterialet (SB, SAB-SOS og SAB-Teknik) vil blive opfyldt inden entreprisestart. 
135​ ME
I særlig arbejdsbeskrivelse sab-me-kb, side 10 2. afsnit 3. linje står der ME-KB-ND-3, AGGERSUNDBROEN - ND -3 ER HADSUNDBROEN.  Hvad er det – Hadsund eller Aggersund
Teksten vil blive tydeliggjort for alle 4 klapbroentrepriser i et kommende rettelsesblad.
134​ GEN
Spørgsmål vedr. Tilbudssamleliste
1. I Tilbudsbrevet underskriver man, at tilbuddet er vedlagt en række dokumenter, herunder Tilbudssamlelisten og for vinterentrepriserne vintersamlelisterne. Hvis ikke Tilbudsgivers tilbud indeholder vinterentrepriser, skal Tilbudsgiver da tilrette Tilbudsbrevet således, at de oplyste dokumenter stemmer overens med de reelle vedlagte dokumenter?
2. Er det generelt tilladt at rette i Tilbudsbrevet, således at man sletter de informationer, der ikke er relevante for Tilbudsgiver? Er det fx i orden at slette hele siden vedr. tilsagn om sikkerhedsstillelse, hvis ikke det er aktuelt for Tilbudsgiver?
Tilbudsbrevet er vedlagt udbudsmaterialet som et paradigme og tjekliste, der tilpasses af den enkelte tilbudsgiver.
 
Tilbudsgiver skal derfor selv udarbejde sit tilbudsbrev, så det er i overensstemmelse med det afgivne tilbud, og ved underskrift på tilbudsbrevet underskrive det samlede tilbud.


Det er således tilladt at:

  • tilrette tilbudsbrevet
  • slette informationer, der ikke er relevante
  • slette siden med tilsagn om sikkerhedsstillelse, såfremt den ikke er aktuel for tilbudsgiver.​
133​ GEN
Skal der vedlægges CV’er eller kun udfyldes skema ref. skabelon i TBB?
 
Skal skemaet udfyldes med konkrete erfaringer i detaljer ref. krav i SAB-ME-Teknik?
 
Eller er det nok at skrive deres overordnede uddannelse og erfaring?
 
Er det antal år med detailkravserfaring noteret for hvert detailkrav eller hvor mange års erfaring de har virksomheden?
 
Er entreprisestørrelse i CV skema et krav eller bare til orientering?
Oplysninger om teknisk og faglig formåen skal afgives iht. BUT afsnit 3.8 og Bilag 1.
 
Af bilag 1 fremgår: "Oplysningerne afgives ved at vedlægge CV for de ansvarlige medarbejdere, og udfylde bilaget Skema 2 i tilbudsbrevet."
 
Der skal således vedlægges CV samt udfyldes skema 2 i TBB.
 
Af Bilag 1 fremgår: "CV’erne skal vise medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund og faglige kvalifikationer belyst ved relevante erfaringer inden for de aktivitetsområder, kontrakten vedrører."
 
I Tilbudsbrevets skema 2 anføres for hver medarbejder – der skal afgives dokumentation for – de oplysninger, der reflekterer kravene i bilag 1 (underbygget med krav fra SAB-ME-Teknik).
 
i CV'et fremgår således hvordan krav til erfaring/uddannelse mv. er blevet opfyldt.
I TBB skema 2 anføres at det er opfyldt.
 
Antal år i skema 2 skal reflektere kravene i Bilag 1/SAB-ME-Teknik. Hvis der fx er 3 forskellige krav til erfaring, udfyldes således for hvert krav at det er opfyldt (og CV'et dokumenterer hvorledes det er opfyldt).
 
Entreprisestørrelse kræves kun udfyldt, såfremt det er anført som krav i BUT (Bilag 1).
132​ GEN
I BUT for belægninger angives under pkt. 3.4 Tilbudsgivers organisering, at tilbud kan afgives af en enkelt virksomhed med eller uden navngivne underentreprenører og af et konsortium med eller uden navngivne underentreprenører.
 
Der giver anledning til følgende 3 spørgsmål og et følgespørgsmål:
 
1.     Kan en virksomhed få overdraget det maksimale antal entrepriser set i forhold til virksomhedens teknisk faglige formåen og økonomiske formåen, og derudover udføre arbejder som underentreprenør for en anden virksomhed eller konsortium på andre entrepriser inden for samme fagområde?
a.     Hvis svaret er nej, vil tilbud indeholdende teknisk faglig formåen og økonomisk formåen fra denne entreprenør som underentreprenør så blive kasseret?
 
2.     Teoretisk ville en entreprenør så ikke kunne arbejde som underentreprenør for fem forskellige hovedentreprenører og derved indirekte få overdraget alle entrepriser inden for vejdrift og vedligehold af autoværn?
 
3.     Som vi ser det bør alle underentreprenører så ikke navngives i tilbuddet så dette kan undgås?
Krav til teknisk og faglig formåen samt økonomisk formåen er rettet mod tilbudsgiver, og kan opfyldes af hovedentreprenør med underentreprenører som angivet i BUT.
 
Ved overdragelse af flere entrepriser til samme tilbudsgiver adderes kravene, som anført i BUT.
 
Tilbudsgiverne vurderes hver for sig, og der vil ikke ske nogen sammenlægning af krav, selv om to forskellige tilbudsgivere har anført samme underentreprenør. Såfremt dette vil give problemer viser det sig efter kontraktindgåelsen i forbindelse med entreprenørernes fremlæggelse af deres organisation.
 
Svar 1
Spørgsmålet sammenblander tilbudsafgivelse med arbejdets udførelse.
Ved tilbudsafgivelse gælder BUT, hvor man jf. ovenfor godt kan være underentreprenør for flere hovedentreprenører samlet ud over sin tekniske og faglige formåen.
Ved arbejdets gennemførelse (opstartworkshoppen) skal hovedentreprenøren dokumentere at han kan gennemføre sin entreprise.
 
Svar 2. – Spørgsmålet sammenblander tilbudsafgivelse og arbejdets udførelse.
Fem forskellige hovedentreprenører vil kunne få tildelt opgaver med en og samme underentreprenør. Ved de 5 opstartworkshopper må de 5 hovedentreprenører dokumentere, at de kan gennemføre deres opgave.
 
Svar 3 – Nej.
131​ BEL
I SAB-Teknik side 7 af 24, Kørebaneafmærkning angives at der skal anvendes hvid termoplastisk materiale.
Må der anvendes sprayplast eller tyndplast?
Sprayplast og tyndplast falder ikke ind under betegnelsen "Termoplastisk materiale med lang holdbarhed", hvorfor svaret er Nej.
130​ VIN
Spørgsmål nr. 1
Hvor mange dage skulle en chauffør på jeres kursus?
 
Spørgsmål nr. 2
Hvad skal traktor på eks. rute K58? skal den opfylde samme krav som en rigtig traktor rute?
Skal traktor kun rydde sne i rute K 58?
 
Spørgsmål nr. 3
Hvis jeg har et antal biler til vintertjeneste men ikke alle er med 4 aksler eller monteret med motorkraftudtag, hvordan kan jeg få dem fordelt uden at gå i forening?
Synes det er svært at give andre tilsagn i en forening hvis jeg selv vinder en hel rute og dermed ikke kan stille med det antal biler i foreningen. Jeg kan jo godt byde på en rute i den ene ende af landet – og gå i forening med andre i den anden ende af landet.
Hvordan er jeres holdning til dette?
 
Spørgsmål nr. 4
Dertil kommer at jeg kan byde på en entreprise – og hvis jeg vinder den – skal jeg ikke stille med revisorerklæring eller lign heller – men hvis jeg ikke vinder den – skal jeg vinde to andre ruter, eller mere for at få samme antal biler ud at køre – så skal jeg alligevel stille med en revisorerklæring.
 
Spørgsmål nr. 5
Kan man ikke vente med revisorerklæring eller lign indtil man er klar over hvad der er vundet / ikke vundet?
 
Spørgsmål nr. 6
Hvis jeg vil byde på flere ruter end jeg har kapacitet til hvordan skal jeg så angive hvilke ruter jeg helst vil have?
 
Spørgsmål nr. 7
Hvem læsser ballast på plovbilerne?
Svar nr. 1
Som anført i rettelsesblad nr. 5 skal chauffører på kørebaneentrepriser påregne 2 dages kursus, og på øvrige entrepriser 1 dags kursus i perioden fra kontraktindgåelse og frem til 1. beredskabsperiodes start.
 
Svar nr. 2
Der er ingen traktor knyttet til entreprise K58
Krav til traktorer fremgår af VilkårVintertjeneste på kørebaner, se specielt pkt. 3.3 Ordregivers materiel og pkt. 4.6 Materiel, samt af Instruks – Vintertjeneste på kørebaner, se specielt pkt. C. Instruks – snerydning med traktor.
Traktorer skal primært rydde sne på de entrepriser, hvorpå de er anført på tilbudslisten, men ordregiver kan flytte materiel til indsats på andre ruter end den entreprenøren har fået overdraget, såfremt ordregiver skønner fordel heri i specielle vejrmæssige og materielmæssige situationer, jf. Vilkår pkt. 2.4.
 
Svar nr. 3
Vejdirektoratets krav er at den eller de personer eller firmaer, der byder på en eller flere entrepriser skal kunne stille med det materiel, der fremgår af tilbudsliste(r) (TBL) for de entrepriser, der bydes på, og som ønskes overdraget. Herudover har Vejdirektoratet ingen holdninger til samarbejde.
 
Svar nr. 4
Tilbudsgiver skal ved tilbudsafgivelsen dokumentere at hans økonomiske og finansielle formåen svarer til de afgivne tilbud han ønsker at få overdraget. Dvs. at den revisorerklæring, som en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab (IS) skal dokumentere sin egenkapital med, skal svare til det på tilbudslisten anførte maksimum af entrepriser der ønskes overdraget.  
 
Svar nr. 5
Revisorerklæringen skal vedlægges tilbuddet, mens garantistillelse for evt. manglende egenkapital først skal fremsendes senest 7 dage efter kontraktindgåelse.
 
Svar nr. 6
På vintersamlelisten kan du specificere de kombinationer du prioriterer og give rabat afhængig af din prioritering af entrepriser. Samtidig skal du som anført oplyse, hvor mange entrepriser du maksimalt ønsker overdraget.
 
Herudover kan du ikke prioritere, og Vejdirektoratet vælger den kombination af alle entrepriser der er billigst.
 
Svar nr. 7
Af VilkårVintertjeneste på kørebaner pkt. 4.7 Materialer fremgår:
”Entreprenøren leverer selv evt. ballast ved snerydning, og har selv ansvaret for ballastering.”
Heri indgår også læsning af evt. ballast.
129​ ME
Tak for svar nr. 45.
Selvom tallene er rettet virker de stadig forholdsvist høje. De andre sum-tal er ca. en faktor 4-5. For NT var det en faktor 10. Nu er det rettet til en faktor 6-7, som stadig virker lidt højere end de andre. Er der en særlig grund til dette?
Nødtelefoner er kun én entreprise. Derfor vil den forventede entreprisesum for 5 års kontraktperiode og 2 års option være 7 gange så høj som for et år (og med afrunding altså anført som 6-7 gange så høj).
 
For øvrige fagområder indeholder den forventede kontraktsum for et år også forskellen mellem store og små entrepriser, hvorfor den samlede maksimale sum for 7 år vil være mindre for disse fagområder.
128​ GEN
Er der en maksimal bod?
Jeg er med på at Vejdirektoratet kan opsige, når den samlede bod overstiger 5 % af den årlige kontraktsum.
 
Så vidt vi kan se, er der ikke nogen maksimal, såfremt Vejdirektoratet vælger at fortsætte samarbejdet. Er dette korrekt?
Det er Vejdirektoratet, der suverænt afgør om samarbejdet skal ophøre på baggrund af at der idømmes bod ud over begrænsningen anført i SB ad § 40 stk. 1.
127​ GEN
Spørgsmål vedr. udfyldelses af Tilbudssamlelisten – udfyldelse af begrænsning i kapaciteten.
På side 6 i vejledning af udfyldelse at tilbudssamlelisten er beskrevet som nedenfor:
 
"Herefter skal tilbudsgiver anføre hvor mange entrepriser tilbudsgiver har kapacitet til at overtage eller er interesseret i at overtage. Kapaciteten udtrykkes ved den maksimale årlige kontraktsum, tilbudsgiver kan indgå (eller ønsker at indgå) kontrakt om.
 
Begrænsningen angives både for hvert enkelt hovedområde der afgives tilbud inden for, og samlet for alle hovedområder.
 
Begrænsningen kan sættes svarende til tilbudsgivers opfyldelse af egnethedskravene i BUT afsnit 3.7, 3.8 og 3.9 eller den kan sættes lavere. Den kan naturligvis ikke sættes højere."
 
Betyder det, at selvom kravene til egnethed i henhold til BUT afsnit 3.7, 3.8 og 3.9 er opfyldt, og man afgiver et bud der er højere end de krav der er stillet i BUT afsnit 3.7, 3.8 og 3.9 bliver sorteret fra?
 
Sagt på en anden måde, kan man kun afgive bud der svarer til ens relevante omsætning eller lavere?  
 
Skal begrænsningen for hvert hovedområde og samlet for alle hovedområder udfyldes, hvis man opfylder kravene til egnethed i henhold til BUT afsnit 3.7, 3.8 og 3.9 og man har lyst og tilstrækkelig kapacitet til at udføre de kombinationer, som man giver tilbud på? Hvis ja, er der en øvre grænse for hvilken begrænsning, man skal anføre, når man
ønsker at udføre alle de anførte kombinationer og opfylder alle krav?
I BUT afsnit 3.7 er stillet krav om egenkapital og relevant årlig omsætning for at kunne få overdraget en entreprise.
 
I BUT afsnit 3.8 er stillet krav til faglige referencer angivet som en årlig omsætning for at kunne få overdraget en entreprise.
 
I BUT afsnit 3.9 er anført hvorledes disse kombineres ved overdragelse af flere entrepriser.
 
Alle disse egnethedskrav er rettet modbestemte entrepriser, og er således faste, uanset hvilken tilbudssum tilbudsgiver tilbyder.
 
Hvis du er egnet til en entreprise, er denne egnethed uafhængig af om du tilbyder en pris på fx 1 mio. kr. eller 10. mio. kr.
 
Du kan altså ikke afgive et bud der er højere end du er egnet til, men du kan afgive flere bud end du er egnet til (eller har lyst til) at få overdraget.
 
Når der kan afgives tilbud på mange entrepriser – også flere end man er interesseret i at overtage samlet – skal tilbudsgiver kunne begrænse det antal entrepriser han ønsker at overtage.
 
Denne begrænsning har vi valgt at angive som en samlet sum.
 
Hvis du afgiver tilbud på fx fire entrepriser, men ikke har kapacitet eller lyst til mere end tre entrepriser, kan du sikre dig mod dette ved at angive en begrænsning i tilbudssum, der ligger over summen for tre entrepriser, men under summen for 4 entrepriser.
 
Jf. BUT afsnit 2.5
"
Tilbudsgiver kan afgive samlet tilbud på flere forskellige kombinationer af entrepriser, også flere end tilbudsgiver ønsker at overtage, ved på tilbudssamlelisten at anføre en maksimal årlig kontraktsum der ønskes overtaget entrepriser for",

er det ikke et ufravigeligt krav, at der udfyldes en begrænsning.
 
Der er heller ikke en øvre grænse for begrænsningen, men en begrænsning der ligger ud over hvad man har formåen til iht. kravene har ingen betydning.
126​ GEN
I tilbudsbrev bilag 2 skemaer side 8 er der anført ønskede oplysninger om år og Entreprisestørrelse-Værdi/år kr.
 
Det er for mig uklart hvordan de to punkter skal forstås/hvad de relaterer sig til.
Du henviser til Tilbudsbrevets skema på side 8, med medarbejderoplysning.
 
Krav til oplysning om medarbejdere fremgår af BUT bilag 1 for det relevante fagområde under overskriften "Uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer".
 
Her kan kravene være anført enten direkte, eller der kan være henvist til et andet sted (oftest SAB).
 
Såfremt der i disse krav kræves en bestemt mindste varighed af medarbejderens uddannelse eller erfaring, besvares dette ved at anføre længden af medarbejderens uddannelse eller erfaring i bilaget under "år".
 
Såfremt der kræves erfaring – fx med ledelse – af en bestemt mindste entreprisestørrelse, besvares dette ved at anføre entreprisestørrelsen på medarbejderens erfaringsgrundlag i bilaget under "Entreprisestørrelse – Værdi/år Kr.
125​ LVD
Vedr. post 2, 3, 5 (R54) – affaldsstativer.
 
Selv om der skal renholdes i en given afstand rundt om alle affaldsstativer, så virker det ulogisk at bede om en pris pr. m2.
Kernen i denne post er affaldsstativet og tømning af dette, inkl. renhold rundt om - derfor kan en pris i m2 give anledning til misforståelser.
 
Tidligere er samme post også afregnet som stk.
 
For at undgå misforståelser, skal vi høre om tilbudsposten ikke kan rettes til stk.
I Tilbudslistens poster 2-3-5-R54 er angivet både antal stk. af affaldsstativer og antal m2 der skal renholdes.
 
Det er således muligt for tilbudsgiver at afgive den rette pris.
 
For at undgå at rette i tilbudslisten, skal tilbudsgiver derfor afgive prisen pr. m2.
124​ VIN
Skal vi alle sammen på kursus igen?
Kan disse kurser ikke lægges i weekenden, så vi har tid til det?
Ja, der skal gennemføres kursus i vintertjeneste for alle deltagere i vintertjenesten fra kontraktindgåelse og frem til 1. beredskabsperiodes start, 1. oktober 2013. Der vil blive ganske mange kurser, og Vejdirektoratet vil undersøge om nogle af disse kan lægges i weekenden. Hovedparten af disse kurser vil dog blive gennemført om hverdagen.
123​ VIN
Hvis man giver tilbud på tilbudslisten for "samlet tilbud". Hvordan fastsætter man så en rutepris, når ikke alle ruter kaldes ud?
 
Skal Vejdirektoratet have halvdelen af besparelsen, efter ruteoptimeringen?
Ved afgivelse af tilbud på tilbudslisten for samlet tilbud, får man lov til at gennemføre sin egen ruteoptimering. Efter denne ruteoptimering fastsættes priser på tilbudsgivers ruter i forhold til kørelængde. Vejdirektoratet skal ikke have noget af den opståede besparelse herved. Den er indarbejdet i tilbudsprisen.
 
Hvis andre entreprenører efterfølgende på deres ruter gennemfører procesoptimeringer, der kræver Vejdirektoratets tilladelse, vil besparelsen blive delt mellem entreprenør og Vejdirektoratet, som anført i betingelserne.
122​ VIN
Der er krav om at sneslynge skal kunne være fremme og påbegynde arbejdet inden for 120 min. Det er et meget strengt krav i de store arbejdsområder. Kan det ændres?
 
Der er krav om at sneslynge skal have en kapacitet på min. 1500 ton/time. Det er en meget stor sneslynge. Kan det ikke reduceres?
 
Hvis Vejdirektoratet bruger eksternt tilsyn i vintertjenesten, kan et sådan tilsynsfirma (eller koncernforbundet firma) så selv have vintertjenesteentrepriser?
 
Jeg mener, at der er fejl i entreprisebeskrivelserne vedr. nogle rastepladser mv.
 
Kan vi gå ud fra, at entrepriserne til håndarbejde kan løses af en enkelt mand med udstyr.
Vejdirektoratet vil revurdere tidskrav for sneslynger.
 
Vejdirektoratet vil revurdere kravet til sneslyngers kapacitet.
 
Nej. Vejdirektoratet vil ikke bruge tilsyn fra et firma, der i samme udbudsområde selv har vinterentrepriser. Ej heller fra et koncernforbundet firma.
 
Se svar 104
 
Nej, afgjort ikke. Entrepriserne skal løses inden for 4 timer, uanset tidspunkt på døgnet og heraf evt. gener fra trafikken. Entreprenøren skal selv dimensionere sin indsats (bemanding og bestykning), så tidskravet kan overholdes.
121​ VIN
Vedr. entreprise K 54 står der at der vendes ved Ringgade, samt at højresvingsbanen ved Møllevej saltes.
Det er ikke lykkedes mig at finde ovennævnte gader, er det mig der har overset noget eller har der indsneget sig en fejl.
Ja – der har indsneget sig en fejl omkring vejnavne, men det ændrer ikke på de angivne kørelængder eller køretiden og har således ikke betydning for tilbudsafgivelsen. Berigtiges ved kontraktindgåelse, hvor også detailkort udleveres.

Der henvises til svar nr. 104
120​ VIN Er gennemførelsestid inkl. udkaldstid? Nej - gennemførelsestid er fra start på en rute til slut på ruten.
119​ VIN Er det muligt at sortere spørgsmål/svar efter fagområde og ikke numerisk? Det vil kræve en anden opbygning af siden, som vi ikke finder hensigtsmæssig.
118​ VIN Er det rimeligt, at der er anført et minimumsvolumen på saltspreder til stier på 1,5 m3? Var der bedre, at tilbudsgiver selv kunne bestemme volumenet på saltsprederbeholderen? De 1,5 m3 er anført og krævet for at sikre, at der altid er lidt reservekapacitet i saltsprederen såfremt der skal udlægges maksimal dosering på 25 g/m2
117​ VIN Hvordan med bredde på kost og plov. Der står anført at såvel fejemaskine som sneplov (skråtstillet) skal være bredere end traktorens maksimale bredde. Er det undersøgt om man kan komme igennem smalle passager ved broer og lignende? De anførte bredder er taget fra vejman.dk, suppleret med kort fra Google. Så Vejdirektoratet kan ikke garantere, at man alle steder kan komme igennem såfremt en del af kost/plov rager udover stibredde. Men tilbudsgiver opfordres til selv at gennemkøre de strækninger, man ønsker at afgive tilbud på, inden tilbud afgives. Såfremt der konstateres steder, hvor man ikke umiddelbart kan passere, vil dette blive taget op i forbindelse med kontraktindgåelse. Der skal afgives tilbud i henhold til det i udbudsmaterialet anførte om stibredde og krav til materiellet.
116​ VIN
Stier med variabel spredebredde. Er fortove med? Og skal der køres flere gange på strækningen af samme årsag?
Hvordan med entreprise C57?
Generelt er der ikke medtaget fortove i stientrepriserne. Det kan dog være tilfældet såfremt de ligger i samme niveau. Men antallet af gennemkørsler vil i alle tilfælde være som anført på entreprisebeskrivelsen.
Så tilbud skal afgives det grundlag, der er beskrevet i entreprisebeskrivelsen, hvor der godt kan være anført 2 gennemkørsler på enkelte strækninger.
 
Der  henvises yderligere til svar nr. 104
115​ VIN Kan man få adgang til en oversigt over beliggenheden af de veje, der på entreprisebeskrivelse og -kort er angivet med administrative vejnumre? Alle veje kan findes i CVF – Centrale vej- og stifortegenelse http://cvf.vd.dk/cvf
114​ VIN Hvorfor er der ikke forskel på minimumskravet til egenkapital på de store kørebaneentrepriser og de noget mindre sti - og håndarbejdsentrepriser. De kr. 100.000 er sat lavt for, at de kan gælde for alle entreprisetyper og således at kravet til egenkapital udelukker færrest muligt fra at byde på de udbudte opgaver.
113​ VIN Kan man afgive tilbud på flere enkeltentrepriser uden at skulle have egenkapital på minimum kr. 100.000 pr. entreprise. Ja – det kan man godt, men man skal så på nederst på vintersamlelisten oplyse, at man kun ønske det antal entrepriser overdraget, der svarer til ens egenkapital inkl. evt. sikkerhedsstillelse.
112​ VIN Hvordan med pletsaltning af broer mv.  Er det stadig en specialentreprise? Nej – Såfremt der skal gennemføres pletsaltning vil det ske via entreprisehaver for den pågældende saltrute.
111​ VIN Fremvisning af eget materiel inden beredskabsstart. Skal det være på ordregivers værksted eller kan værkstedet komme rundt hos entreprisehaverne og godkende materiellet? Nej – fremvisning af alt materiel til godkendelse forud for beredskabsperioden skal ske på ordregivers værksted og udgiften hertil skal være indeholdt i beredskabs- og monteringshonoraret.
110​ VIN Er der fastlagt pladser til bortkørsel af sne? Nej – men det arbejdes der på. Men hovedsigtet er at undgå bortkørsel af sne.
109​ VIN Kurser afholdes inden sæson 2113/2014, men hvad gør vi hvis der kommer nye medarbejdere i løbet af sæsonen? Der vil, når der er tilstrækkeligt med nye kursister, blive afholdt supplerende kurser. Indtil dette sker, er det entreprenørens ansvar, at foretage sidemandsoplæring i forhold til nyt personale.
108​ VIN Står der i Vilkår, at salt til stier, rastepladser og håndarbejde skal afhentes på salthal?
Ja – jf. Vilkår pkt. 3.2, 3.4 og 4.4 så skal vinterentreprenørerne selv hente og læsse salt på Vejdirektoratets saltpladser. Salt kan efter aftale hentes i 25 kg. sække, 1000 kg. Big bags eller i løs vægt.
107​ VIN Vedr. ruteoptimering – kan der ske ruteoptimering mere end den ene gang? Nej – ruteoptimering kan kun gennemføres en gang ved afgivelse af tilbud på tilbudslisten for samlet tilbud. Forslag til ruteoptimering skal være forelagt Vejdirektoratet senest 1. juni 2013.
106​ VIN Hvad er en gummiged? Kan det være en teleskoplæsser?
Med gummiged menes en traditionel gummihjulslæsser. 
Det kan altså ikke være en teleskoplæsser.
105​ VIN Er det muligt, at få oplyst længden af saltspreder til VKØR?
De kørebanespredere VD råder over er mange og med forskellig udformning, men de vil alle kunne tilpasses til flakmontering eller montering på flaklad på en 4 akslet lastbil med flak med wiretræk eller krog uden fastmonteret kran. Ordregiver ønsker ikke at opgive længder på sprederne, idet der løbende kan ske omplacering af materiel mellem de enkelte entrepriser.
 
Til orientering kan dog oplyses en maksimal længde på 6 meter og mest forekommende en længde på 5,5 meter. Det er målet fra punktet der kommer tættest på førerhuset til stoppet op mod lastbilens bagende.
104​ VIN Flere spørgsmål vedr. fejl og mangler i rutebeskrivelserne
Uanset om tilbudsgiver har fundet fejl og mangler i rutebeskrivelserne, skal der afgives tilbud på det i rutebeskrivelser og tilbudsliste anførte grundlag.
 
Evt. fejl vil blive rettet efter kontraktindgåelse, og prisen reguleret som angivet i TABG.
103​ VIN Skal der afgives pris på alle opgaver og køretøjer på kørebaneentrepriser? Eller kan man nøjes med at byde på f.eks. saltbilen? Nej– såfremt man ønsker at afgive pris på kørebaneentrepriser, SKAL der afgives pris på alle køretøjer og opgaver på den pågældende tilbudsliste (TBL), der skal være udfyldt i sin helhed.
101​ VIN Skal timepriser for saltning på VKØR indeholde tid til læsning af salt og transport til og fra ruten?
Timeprisen (post 4.1.1)  betales alene for timer ude på ruten, men skal også dække følgende af entreprenørens ydelser, som ikke honoreres særskilt:
·         1 læsning (før eller efter indsats på ruten)
·         transport til start på ruten
·         transport fra afslutning på ruten
·         rengøring af materiel mv.
Skal der afhentes mere salt (mellemlæsninger) inden opgaven afsluttes på ruten, betales timepris herfor.
100​ VIN Hvordan med forsikring af Vejdirektoratets læssemaskiner? Læssemaskinerne er indlejede med de nødvendige ansvars- og kaskoforsikringer for maskine. Tilbudsgivers personale, der anvender maskinerne skal være omfattet af tilbudsgivers egen ansvarsforsikring.
99​ VIN Såfremt der kun afgives enkelttilbud, skal der så også afleveres elektronisk udgave?
Nej – såfremt der udelukkende afgives enkeltstående tilbud accepterer Vejdirektoratet også tilbud, der kun er fremsendt på papir og uden samleliste, jf. BUT pkt. 3.1 TILBUDDETS FORM OG INDHOLD.
BUT pkt. 3.1 indeholder også oplysning om hvad tilbuddet i øvrigt skal indeholde og i hvilken form den elektroniske udgave skal foreligge, altså hvilke dokumenter der skal være som PDF og hvilke, der skal være som Excel.
 
NB.:  Der modtages ikke elektronisk fremsendte tilbud.
 
Tilbud skal fremsendes / afleveres i lukket tilbudskuvert med påsat tilbudslabel indeholdende såvel papirudgave som elektronisk udgave af tilbuddet.
98​ VIN Findes der læssevagter i dette udbud? Nej – det skal påregnes, at entreprisehaverne selv skal læsse. På enkelte kommunale saltdepoter vil der dog kunne forekomme læssevagter. Men der skal ved prisafgivelsen regnes med at man selv læsser salt med ordregivers læssemateriel, der typisk vil være indlejet til opgaven.
97​ VIN Skal udgifter til levering og montering af frontplade medregnes i tilbuddet? Ja, idet det er tilbudsgivers opgave at klargøre sit køretøj til montering af sneplov mv.
96​ VIN Saltspreder til stier – hvem skal levere dem? Det er tilbudsgiver, der skal levere og vedligeholde alt udstyr til stier, herunder også saltspreder.
95​ VIN Vil de kurser som ordregiver vil afholde blive afholdt således, at en tilbudsgiver kan påregne ikke at skulle have alle sine folk af sted på samme dag? Det tilstræbes at afholder kurser således, at der normalt vil være mulighed for at sende sine folk af sted af 2 eller flere omgange.
94​ VIN Det er i TABG anført, at minimumsafregning er for 3 timer. Mange overenskomster angiver løn for minimum 4 timer? Det er muligt, men minimumsafregningen er som anført i TABG 3 timer for timepris arbejde.
93​ VIN Der mangler en bil på Esbjerg Motorvejen, den gamle rute 42? Til gengæld er der for mange på K57, K58, K59? Bestykningen på de enkelte entrepriser er sket ud fra et ensartet grundlag og der skal regnes med det antal køretøjer, der er anført på TBL tilbudslister.
92​ VIN Såfremt der i øjeblikket køres med frontplader og plovophæng, der ejes af Vejdirektoratet, er det da muligt at overtage disse? Ja – det er det. Prisen vil være den værdi det enkelte udstyr er nedskrevet til i anlægskartoteket.
91​ VIN
I vilkår står anført totalvægt på min. 16 tons.
Kan der anvendes 2 akslet biler, der overholder dette krav.​
Ja - det kan der såfremt også krav til akseltryk overholdes, også ved kørsel med saltspreder ”ekstra ved sne”, hvor dette er aktuelt.
90​ VIN Skal traktorer til vintertjeneste være indregistrerede? Nej – det skal de ikke. Der henvises til "Bekendtgørelse af lov om registrering af køretøjer, § 3.
89​ VIN Er timepris for saltbiler ved kørsel med plov og ved samtidig saltning og plovkørsel den samme som for rene plovbiler? Ja – det er den samme enhedspris, der vil blive afregnet efter, nemlig timeprisen for en plovbil uanset om, der saltes i forbindelse med plovkørsel.
88​ VIN Skal alle chauffører på kursus inden 1. okt. 2013 Ja - det skal de. Også selv om de har gennemført AMU kurser tidligere.
87​ VIN Kan en vest opfylde kravet til klasse 3 beklædning. Ja – det kan den, men det kræver, at der anskaffes en vest der opfylder kravet (klasse 3 vest (med ærmer))
86​ VIN Er bestykningen på kørebaner fast? Ja – det er den. Bestykningen er sket ud fra et ensartet grundlag og der skal regnes med det antal køretøjer, der er anført på TBL tilbudslister.
85​ VIN Skal der afmærkes, når der ryddes ved håndarbejde ved buslommer, kryds mv. Der skal anvendes gult blink på køretøj i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet. Eller alternativt markeringskegle (N 44) med gult blink (Z93) i henhold til regler for afmærkning af vejarbejder.
84 VIN Skal personale, der deltager i vinterentrepriser have kurset ”Vejen som Arbejdsplads”? Nej – det er ikke krævet i forbindelse med vinterarbejde.
83​ VIN Er det muligt at reducere antallet af gummigeder fra 2 til 1 pr. entreprise?
Bestykningen er sket for at have en ensartethed i forbindelse med indsats ved større snefald og fygning.
Vejdirektoratet fastholder kravet om 2 gummigeder pr. VKØR-entreprise.
82​ ME De manglende dokumenter til ME-TL skulle være tilgængelige primo uge 20 ref. spørgsmål 13. Hvad er status her ultimo uge 22?
 
Der er forskel på ME-TL-SD og ME-TL-OD mht. visse poster i TBL. Hvorfor er der ikke Entrepriseledelse og Lager med i SD (delaftale 148), mens de er med i OD (delaftale 149)?
Alle dokumenter er opdateret på leverandørportalen pr. 31. maj 2012.
 
Der er forskel på tilbudslistens poster, fordi opgaverne er forskellige i deres størrelse. Vejdirektoratet anser ikke at det er nødvendigt med et formaliseret lager i SD.
 
Vejdirektoratet vil ændre mængden for entrepriseledelse til 4 pr. år, og anføre, at entrepriseledelse i ME-TL-SD kan udføres af den ledende servicemontør.​
81​ LVD De biler, maskiner o. lign. man overtager i forbindelse med en evt. firmaoverdragelse, er de udstyret med GPS, svarende til krav i ”Generelle krav til GPS udstyr”? Nej, Vejdirektoratet har ikke monteret GPS i de tilsynsbiler, der overdrages i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen.​
80​ ME Findes der en bestykningsliste omhandlende de 54 brønde, særligt pumpestørrelser i KW?

Kan alle brønde serviceres på hverdage indenfor normal arbejdstid? Hvis ikke, hvor mange brønde kan så ikke?

Hvor mange af brøndene kræver signaltavlevogn eller lignende foranstaltning i forbindelse med Service
Størrelse mv. på Vejdirektoratets pumper vedlægges som bilag 1 til SAB-ME-Teknik.Bilag-D Pumpestationer.
 
JA, alle brønde kan påregnes serviceret på hverdage indenfor normal arbejdstid.
 
Det er kun i ganske få tilfælde nødvendigt at lukke kørespor og benytte tavlevogne. I det omfang der skulle blive behov for tavlevogne, stiller Vejdirektoratet dette til rådighed for entreprenøren.
79​ ME
Jeg har sendt spørgsmål to gang ind, men har ingen svar fået
 
Nu kan jeg se at "spørgsmål og svar" er opdateret d. 1/6-2012 ? men stadigvæk ingen svar
 
Sender jeg til den forkerte postkasse ?
Nej, postkassen er rigtig nok, og spørgsmålet er besvaret som nr. 73
78​ LVD
Af rettelsesblad nr. DRI-2 i forbindelse med ovenstående udbud fremgår det, at ”Tilbudsgiver skal dokumentere at have et indarbejdet kvalitetssikringssystem, som bygger på den europæiske standard DS/EN ISO 9001 eller tilsvarende. Som dokumentation vedlægges certifikat eller Kvalitetssikringsmanual”.
 
Jf. ovenstående, har vi følgende spørgsmål til rettelsesblad nr. DRI-2:
 
1.       Mener vejdirektoratet, at Tilbudsgiver på licitationstidspunktet skal være ISO 9001 certificeret el. lign. Er det ikke tilstrækkeligt, at udførende virksomhed/konsortium er certificeret ved overdragelsen af kontrakten – og kan opfylde vejdirektoratets krav vedrørende kvalitetsplan jf. SAB-SOS?
 
2.       Hvis der svares nej til 1. spørgsmål, kan ovenstående evt. erstattes med, at man på licitationstidspunktet vedlægger indgået aftale med et certificeringsbureau om certificering af virksomhed/konsortium med effekt inden overdragelse af evt. kontrakt?
 
3.       Er der krav til valg af certificeringsbureau?
Der er ikke krav om at tilbudsgiver skal have et certificeret kvalitetssystem, hverken ved tilbudsafgivelsen eller under kontraktens gennemførelse.
 
Tilbudsgiver skal dokumentere at have et indarbejdet kvalitetssikringssystem, der ikke behøver at være certificeret.
77​ ME
Hej VD
 
Med henvisning til spørgsmål 3 nedenfor vil jeg gerne høre hvornår bilag ”Vilkår og datablad for virksomhedsoverdragelse” for ME-BY-ND og ME-BY-OD-SJ vil blive opdateret med indhold?
 
3) Virksomhedsoverdragelser ’BY’
Vi er overraskede over Strøm Hansens høje lønniveau. Er der særlige omstændigheder eller forhold, som har medført dette?
Hvor kan vi se hvilke konkret opgaver / ansvarsområder / elementer, som dækkes af Strøm Hansen og Melgaard El?
Dækker de den fulde delaftale / entreprise eller er der elementer, som ikke er dækket ind?
Vilkår og datablad for Virksomhedsoverdragelse er erstattet af dokumenterne EK-ME-BY-ND-1 Bilag-VO-03042012 og EK-ME-BY-OD-SJ Bilag-VO-03042012
 
Der forventes ikke ske nogen opdatering af de oplysninger der fremgår af disse bilag, jf. dog nedennævnte svar.
 
 
Se derudover svar nr. 70
76​ ME
Vedr. ID 154, 155 og 156
 
Armaturet:
Hovedpost 7  Post 11  Underpost 6
Der er beskrevet som: BYS-PU1x50/70W HSE-I E27 KONV. Kl. II T – Bysted Pullert
 
Den beskrevne lyskilde (HSE-I) er af typen højtryksnatrium med indbygget starter i lyskilden.
Denne type er meget lidt brugt og armaturet findes ikke som standardvare = meget høj stykpris ved lavt styktal.
Vi er dog overbevist om at den lyskilde, som ønskes anvendt er af typen højtryksnatrium med ekstern starter.
I så fald skal anvendes denne standardvare:
 
BYS-PU1x70W HIE-CRI E27 KONV. Kl. II T – Bysted Pullert
Dette armatur er allerede beskrevet som:
Hovedpost 7  Post 11  Underpost 7
 
Jeg vil gerne kontaktes mht. om underpost 6 ønskes bevaret og prissat eller om den annulleres? 
Vejdirektoratet ønsker begge underposter prissat.
75​ ME
Spørgsmål vedr. tunnelvask
Spørgsmål nr. 1
SAB: ME-BY-XX - Bilag C – T
Når der kikkes på vaskeplanen / skema for udførsel (bilag C tunnelvask)ser det ud til at Tårnby forsat er en del af planen. Vil Tårnby fortsat være en del af planlægningen det når Tårnby er trukket ud af udbuddet?
 
Spørgsmål nr. 2
Kan ALLE oplysningerne i ME-BY-XX - Bilag C - T bruges som grundlag for prissætningen? Hvis ikke – hvilke dele kan så bruges og hvilke kan man ikke være sikker på vil være som oplyst. Der tænkes særlig på de medsendte planer.
 
Spørgsmål nr. 3
Vask af tunneler beskrives som udføres med specialmaskine med roterende børste, disse maskiner har meget transport og det vil derfor være meget dyrt at køre efter kun at vaske en tunnel frem for at f.eks. 3 tunneler i Københavnsområdet. Vil det kunne risikeres, hvis der sker ændringer i mængde at det kun vil ske for én af tunnelerne og de øvrige fortsætter med oprindelig frekvens?
 
Hvis der bestilles ekstra vask på enkelttunneler vil det så betyde at det er så stor en fravigelse fra de i udbudsmaterialets planer, ME-BY-XX - Bilag C – T, at det udføres for regning?
 
Spørgsmål nr. 4
TABG: ME-BY-XX
2. Tilbudslistens poster:
2.0 Generelt:
OBS Begrebet ”normal arbejdstid” er defineret i afsnit 2.11 generel, Hvor er afsnit 2.11?
 
Spørgsmål nr. 5
Betales overtidstillæg uden for normal arbejdstid for alle arbejde til timeafregning, selv om det af beskrivelsen skal foregå om natten?
 
Spørgsmål nr. 6
Kan det oplyses, i forbindelse med tjekskemaer hvilke opgaver som udføres til fastpris og hvilke som er en del af timeafregning?
 
Spørgsmål nr. 7
TAG: ME-BY-XX
Skal Bernstorfftunnelen vaskes 4 gang årlig? – i tilbudslisten er der 2 gange med loft og 2 gang uden? Frederikssunds og Guldborgsunds tunnelen er kun 3 gang- i årsplanen er kun 3 vask
 
Spørgsmål nr. 8
Vil posterne ”maskinel fejning” og ”sweepning” kunne komme til anvendelse uden for vaskeplanen?
Svar nr. 1
Tårnbytunnellen er ikke en del af udbuddet, som det også kan ses af TBL, hvor poster vedr. Tårnbytunnellen er "rastet" bort.
 
Tårnbytunnellen vil stadigvæk kunne optræde i bilag mv., herunder i Bilag-C-tunnelvask, men er hverken en del af planlægningsgrundlaget eller tilbudsprisen.
 
Svar nr. 2
Den medsendte plan (Program for periodisk vedligehold af Tunneller – Å2 2012) er gældende for den nuværende entreprise. Denne og andre planer skal således tilpasses teksten (kravene) i det nuværende udbud.
 
Svar nr. 3
Alle tilbudslistens priser skal være gældende som anført i TABG. Mængderne skal kunne variere uden ændringer af enhedspriserne, som angivet i SB ad § 14 stk. 3, hvor den enkelte underpost skal kunne variere ± 100 %.
 
Ændring af frekvenser i forhold til de i udbudsmaterialet Bilag C-T angivne vil være ens for hele entreprisen. Den i Bilag C-T angivne ekstravask skal udføres til tilbudslistens enhedspriser.
 
 
Svar nr. 4
Afsnit 2.11 er navngivet "2.11  hovedpost 11 Regningsarbejder" og begynder på side 61.
 
Svar nr. 5
JA
 
Svar nr. 6.
Nej. Hvilke opgaver der skal udføres til fast pris hhv. som regningsarbejde fremgår af SAB og TABG med bilag.
 
Svar nr. 7
Der henvises til ovenstående svar vedr. frekvens på vask.
Ved udfyldelse af tilbudslisten skal der gives pris på det anførte antal vaske.
 
Svar nr. 8
Ja
74​ ME
Der er ikke overensstemmelse mellem BUT-ME Bilag 1 ”Der vedlægges CV for følgende ….(nøglepersoner) – og – SAB-ME-Teknik tabel 3.2.1.3 side 15:
Bilag 1.1, nøgleperson 3 og 7 ref. SAB er ikke nævnt i BUT
Bilag 1.4, nøgleperson 3, 5 og 7 ref. SAB er ikke nævnt i BUT
Bilag 1.5, nøgleperson 1 ref. SAB er ikke nævnt i BUT
Bilag 1.7, nøgleperson 3 er nævnt i BUT men ikke i SAB
 
Der er muligvis flere mangler!…
 
Jeg forstår ref. SAB afsnit 3.2.1.3 at nøglepersoner ref. tabel 3.2.1.3 skal der fremlægges CV på. Ref. 3.8 skal oplysninger samtidig samles i skema 2 i TBB. Dvs. at der er overensstemmelse mellem vedlagte CV’er og personer i skemaet.
Vejdirektoratet erkender, at der ikke er overensstemmelse mellem BUT og SAB.
 
Ved tilbudsafgivelsen skal der vedlægges CV på de medarbejderkategorier, der er omtalt i Bilag 1 til BUT, og medarbejderne skal anføres i skema 2 i TBB.
 
Øvrige nøglepersoner skal først dokumenteres i forbindelse med fremlæggelse af tilbudsgivers samlede organisation ved opstartworkshoppen.
73​ ME
Spørgsmål 1
I Bilag C side 24 spørg man om 100m2 lager plads og I TBL har man stående 400m2
Hvordan skal det forstås?
 
Spørgsmål 2
Under hovedeftersyn skal man aflæse alle de målere som ikke er fjernaflæst og udarbejde en belysningsrapport, skal der ikke laves en rapport på dem som er fjernaflæst? og hvis ja, er det så det man henviser til i TAG 2.0 bliver udført i regning?
 
Spørgsmål nr. 3
Vedr. den post 7.8.10 TAG demontering af længdekædesektion.
Skiver I at der skal indregnes alle ydelser
Oftest bliver man nød til at skære gevindstængerne over, for at få masterne fri, skal genetableringen af fundament være indregnet?
Når man piller en sektion ud  bliver man nød til at sætte betonklodser (1 til 2 ton) op som kontravægt for de resterende sektioner, skal de medregnes?
 
Spørgsmål nr. 4
GPS- logning
Kravene til det udstyr som skal være fast monteret i bilerne og aktive materialer virker voldsomt, når man tænkt på, at indkøbe sådan et udstyr eller evt. om at designe ens nuværende udstyr, kan blive en omkostningsfuld affære. Samt ens underleverandører skal jo også ud og investere i det.
Har man muligheder for at tænke i andre løsninger, evt. en håndfri model ?
 
Er der lagt en indkøringsperiode ind, for at sikre sig at datasystemerne kan sammen?
Svar nr. 1
Den anførte lagerplads i SAB Bilag C er et minimumskrav.
 
Der skal afgives pris på det i TBL anførte antal m2.
 
Svar 2
Der skal i forbindelse med hovedeftersyn (eller udvidet hovedeftersyn) foretages manuel måleraflæsning og udarbejdes belysningsstyringsrapport for alle el-forbrugssteder (jf. 3.13.2.2.3 i bilag C til ME-VB-DK). Henvisning i TABG, afsnit. 2 er ikke aktuel for ME-VB-DK entreprisen, da alle målere – også fjernaflæste – skal aflæses manuelt.
 
Svar nr. 3
Retablering af fundament er ikke en normal del af arbejdsopgaven, og skal ikke være inkluderet i prissætningen.
Opsætning af kontravægte er en normal del af arbejdsopgaven, og skal være inkluderet i prissætningen.
 
 
Svar nr. 4
Der henvises til Svar nr. 67.
 
VD vil have mulighed for at prøvemodtage entreprenørens data i mobiliseringsperioden frem til den 1. januar 2012.
72​ ME
Fartviser:
Spørgsmål 1.
Bilag C mangler på portalen, kan det oplyses hvornår det er tilgængeligt?
 
Trafikledelse
Spørgsmål 2.
Samtlige bilag mangler på portalen, kan det oplyses hvornår det er tilgængeligt?
 
Spørgsmål 3.
Er det korrekt opfattet ved fejlklasse 1, ”indsats ikke påbegyndt indenfor responstiden max 45 min.”
Responstiden er det fra det øjeblik vi har modtaget opgaven til den er overdraget til montøren og denne er på vej?
 
Spørgsmål 4.
Vedr. eftergivelige master i signalentreprisen.
I forhold til tilbudslisten kan det defineres hvilke maste typer der tænkes på?
Tilsvarende som under vejbelysningsentreprisen.​
Svar nr. 1
I SAB-Teknik afsnit 1.3.2 er anført, at entrepriserne ME-FV anvender bilag C fra entrepriserne ME-TL.
 
Svar nr. 2
Alle bilag til entrepriserne ME-TL er opdateret på Leverandørportalen.
 
Svar 3
Nej, det er ikke korrekt opfattet.
Vedr. responstider henvises til SAB-ME-Teknik afsnit 3.4, hvor dette er klart defineret.
 
Svar 4
For entrepriserne ME-YS er det valgt at have kun en tilbudspost pr. mast (normal, lang og for tryk). Der kommer jævnligt nye mastetyper/-fabrikater på markedet og vi ønsker ikke at fraskrive os brugen af en ny type ved at anføre poster pr. mastetype/-fabrikat. De bydende må afgive en gennemsnitspris, som er gældende uanset aktuelt anvendt mastetype/-fabrikat.
 
Det fremgår af TAGB, at mastetype skal passe til øvrigt udstyr i pågældende anlæg, hvilket betyder, at hvis der i forvejen er eftergivelige master i pågældende anlæg, så skal samme type/fabrikat anvendes. Er der kun galvaniserede stålmaster i anlægget, skal entreprenøren levere den mast, som designmæssigt passer bedst til krydset, dvs. en eftergivelig galvaniseret stålmast.
71​ ME Vedr.
1.3 Bilagsmaterialet til SAB-ME-TEKNIK
Der er en oversigt over bilagene, men jeg ville gerne se bilagene.

Dels vedrørende arbejdsbeskrivelse (C) og Entreprisekarakteristik (I)

Håber det er noget I kan hjælpe med!
Alt bilagsmateriale er opdateret på Leverandørportalen nu, jf. de udsendte Rettelsesblade.​
70​ ME
Spørgsmål nr. 1
 Manglende dokumenter:
Bilag D.Elementbeskrivelser” mangler under ’BY’ og ’TL’ – hvornår kommer de?
 
Spørgsmål nr. 2
Sammenhæng mellem regneark og beskrivelser:
Er der en særlig sammenhæng / reference mellem elementer i regneark og hhv. arbejdsbeskrivelse eller elementbeskrivelse? Uddybes regnearkets konkrete poster nogen steder?
 
Spørgsmål nr. 3
Virksomhedsoverdragelser ’BY’
Vi er overraskede over Strøm Hansens høje lønniveau. Er der særlige omstændigheder eller forhold, som har medført dette?
Hvor kan vi se hvilke konkret opgaver / ansvarsområder / elementer, som dækkes af Strøm Hansen og Melgaard El?
Dækker de den fulde delaftale / entreprise eller er der elementer, som ikke er dækket ind?
 
Spørgsmål nr. 4
I TBL’erne fremgår af delposterne nogle elementer som går igen på alle delaftaler/entrepriser: 8001, 8002, 8010, 8011 og 8012. Bygger dette udelukkende på tilbudsgivers skøn eller fremgår der skøn over forventet timeforbrug til disse i VD’s materiale? Pr. fagområde / entreprise?
Svar nr. 1
Bilag er opdateret på Leverandørportalen
 
Svar nr. 2
Der er ikke en særlig reference mellem regnearket (TBL) og SAB-Teknik mv., udover en tekstmæssig reference.
Regnearkets konkrete poster vil efter behov være uddybet i TABG.
 
Svar nr. 3
Vejdirektoratet har lagt de forud for udbuddet indhentede oplysninger vedrørende ansættelsesforhold mv. for de berørte personer hos Strøm Hansen og Melgaard El til grund ved fastsættelse af forudsætningerne i udbudsmaterialet for virksomhedsoverdragelse. Vejdirektoratet har i anledning af spørgsmålet anmodet de nævnte virksomheder om verifikation og eventuel opdatering af de omhandlede oplysninger.”
 
Der er ikke nogen, i forhold til medarbejderne, væsentlig ændring af arbejdsopgaverne i det nye udbud.
 
De anførte medarbejdere er de medarbejdere, der har haft mere en 50 % af deres arbejde på opgaven/arbejdsstedet.
 
Svar nr. 4
Det af posterne omfattede arbejde er beskrevet i SAB med bilag. Der fremgår ikke nogen opgørelse fra Vejdirektoratet om tidsforbrug hertil.
69​ ME
Jeg mangler anlægslisten (SAB-ME-Teknik.ME-FV-OD.BilagI.Entreprisekarakteristik) over fartvisere for Øst-danmark!

Hvor kan jeg finde
SAB-ME-Teknik.ME-FV-OD.Bilag.zip for øst Danmark, samt SAB-ME-Teknik, bilag-C tilhørende
4.4.4 Hovedeftersyn? Vejstation, 4.4.5 Hovedeftersyn. Radardetektorer og 4.4.6 Hovedeftersyn. TL-detektordobbeltspole?
Bilag I er udgået. Der henvises alene til tilbudslisten (TBL) vedr. mængder.
 
Alle bilag er opdateret på Leverandørportalen.
68​ GEN
Spørgsmål nr. 1
Kravene til GPS udstyr er for skrappe, og tilfører det værdi at stille så hårde krav? Udbudsmaterialet bør revideres så kravene bliver mere markedskonforme. Håndholdt udstyr bør kunne accepteres frem for fastmonteret.
 
Spørgsmål nr. 2
Krav til logning ved GPS-udstyr er vildt overdrevne, er det muligt at slække på dette krav. Alle jobtyper skal registreres løbende, hvilket også stiller store krav til udstyret.
 
Spørgsmål nr. 3
Alt udstyr skal have GPS-udstyr, hvilket kan medføre besvær ved brug af underentreprenører, eksempelvis slamsugere.
 
Spørgsmål nr. 4
Bodssystemet. Kravene til fællestilsyn er for skrappe. Hvis der er svigt på 1 ud af 8 punkter så falder der straks en bod på 50.000,-. En graduering af systemet burde kunne udvikles, så bodstørrelserne øges ved vedvarende svigt.
Hvad nu hvis der er uenighed over en bod. Hvem er overdommer?
 
Spørgsmål nr. 5
TBL-LVD-DRI, der er mængder der virker enten for høje eller for lave – er der udført KS på TBL?
Svar nr. 1-3
Der henvises til svar nr. 67.
 
Svar nr. 4
Vejdirektoratet finder, at med de ret få kontroller der er krav om, er en bod på 50.000 kr. ikke skrap.
 
Ved vedvarende svigt vil andre repressalier blive taget i brug.
 
Ved uenighed om en bod ringes konfliktløsningssystemet i funktion.
 
Svar nr. 5
Der er foretaget en revision af alle mængder i TBL, hvorefter TBL er opdateret.
67​ GEN
Afklarende spørgsmål til indholdet af dokumentet ”Bilag 3 GPS krav ” http://leverandorportal.vd.dk/Udbuds%20specifikke%20dokumenter/SAB-SOS-LVD-ME-GEN-Bilag%203%20GPS-krav-2012-04-25.pdf  som refereres under Særlig arbejdsbetingelser (SAB) på udbud under ’Løbende vejdrift’, ’Belægning’, ’Mekaniske og elektriske installationer’.
Vi mener generelt at VD bør overveje niveau og krav i forhold til behovet for information fra de enheder, der skal monteres, samt hvilken gavn VD forventer at have af informationen.
  
Spørgsmål 1
Skal dokumentet ikke gælde for alle driftsentrepriser?
Eksempelvis har Autoværn og Beredskab ikke dette dokument anført som SAB.
 
Spørgsmål 2
Kan VD uddybe, hvad der menes med ’i hvert materiel’?
Hvis et trækkende køretøj har GPS, er en eventuel trailer, der frakobles på arbejdsområdet at betragte som selvstændigt materiel?
Hvordan forestiller VD, at det skal fungere i forhold til indleje af maskiner, underleverandører og andre leverandører, som tilkaldes efter behov? For nogens vedkommende måske kun en enkelt gang.
 
Spørgsmål 3
Er udsagnet ’Positionsnøjagtigheden skal være bedre end 10 m’ et fastholdt krav, eller et udtryk for et ønske, hvortil der kunne suppleres med en given acceptabel spredning?
En angivelse af om det anvendte udstyr skal være certificeret, eller opfylde bestemte angivelser fra producentens side f.eks. ’Typisk GPS præcision < 20 m CEP stillestående med fri himmel’ kunne være ønskelig.
Kravet ”bedre end 10 meter” vil medføre høje udgifter til investeringer, da der er tale om udstyr med ”landmåler nøjagtighed”.
 
Spørgsmål 4
Kan fastmonteret GPS udstyr erstattes af håndholdt udstyr (f.eks. smartphones med GPS i almindelig forbrugerkvalitet), der manuelt betjenes ved job start og ændring af opgavetype?
Flere kunder søger mod personlige håndholdte enheder med workflow og opgavestyring. En anvendelse af disse til samtidig at opfylde krav om GPS og dataopsamling fra VD, vil naturligvis lette entreprenørens tekniske problemstillinger og muliggøre synergi i teknologiudnyttelse.
Hvis VD ændrer kravene så håndholdt udstyr også kan benyttes, kan en del af udgiften for entreprenørerne blive opvejet af administrative fordele.
 
Spørgsmål 5
Fastholder VD de tre krav til rapportering (100 m, 2 minutter, parameterændring)?
Dette vil i givet fald, sammenholdt med kravet om, at alle materielenheder udstyres med rapporterende GPS, give store mængder at transaktioner, og dermed øgede udgifter. F.eks. skal en tilsynsbil med 60 km/t rapportere hver 6. sek. En stillestående servicevogn ved skiltearbejde rapporterer 30 gange i timen.
 
Spørgsmål 6
”Data må ikke være ældre end 2 minutter når VD modtager dem.”
Hvilket servicevindue finder VD acceptabelt på IT udstyr, linjer og tekniske installationer?
Man kunne forestille sig en formulering der eventuelt indikerer, at det er tilstrækkeligt at overholde ovenstående i f.eks. 95 % af tiden over måneden (dækkende både planlagte serviceopgaver og uplanlagte driftsforstyrrelser) i modsætning til en forventning fra VD om fuld 24/7-365 drift med spejling og redundans.
 
Spørgsmål 7.
Krav om at underleverandøren skal stille software til rådighed for VD, således at VD kan se bevægelser og transaktioner. Er det tilstrækkeligt med browser adgang og at entreprenørerne fra deres driftscenter fremsender filerne i det korrekte format?
 
Spørgsmål 8.
Krav om at det skal kunne registreres, hvis et monteret værktøj er aktiveret.
Der er mange steder, hvor aflæsning af det monterede værktøj ikke er så enkelt endda;  Kraner på en lastbil, en bagsmæklift, et knæklad osv.
Kan VD nuancere dette krav og eventuelt angive praktiske eksempler på anvendelse og håndhævelse af dette krav?
 
Generelt:
Job ID og job type - Som det er i dag vil det kræve supplerende systemer.
Det er nemt nok på en saltspreder, at sende de informationer – de ændres sjældent og derfor kan de opsættes permanent.
Men der er ikke mange andre steder end på en saltspreder, som er indsat på en helt bestemt rute, at man altid kører på samme jobtype og samme job ID. De vil blive ændret løbende og konstant.
De billigere automatiske systemer, der i dag leveres og monteres fast i maskinerne er som udgangspunkt ikke til at taste i – så derfor skal der samtidigt registreres i et administrativt system (evt. håndholdt smartphone), hvorved de 2 systemer tilsammen giver den ønskede information.
Svar nr. 1
Det anførte bilag ,Bilag 3 GPS-krav,  fremgår af SAB-SOS side 47. SAB-SOS er også en del af AUTO-entrepriserne. Kravet er ikke gældende for BER-entrepriserne.
 
Svar nr. 2
Med hvert materiel menes hvert materiel, der er nødvendigt for, og indgår i at løse opgaven.
Hvis materiellet ikke har en selvstændig funktion for løsning af opgaven, er der ikke krav om GPS.
VD giver i et senere svar tilladelse til at benytte ikke permanent fastmonteret udstyr.
 
Uden GPS-udstyr kan underleverandører/underentreprenører ikke arbejde for VD.
 
Svar nr. 3
VD stillere sig uforstående overfor begrebet landmålerkvalitet ved krav bedre end 10 m.
 
VD skal hermed præcisere, at kravet bedre end 10 m skal forstås således, at 98 % af positionerne skal have en nøjagtighed, som er bedre end 10 meter.
 
Svar nr. 4
VD kan acceptere ikke permanent fastmonteret udstyr, såfremt dette i øvrigt overholder de stillede krav. (bl.a. til sensorinput).
 
Svar nr. 5
Kravet fastholdes.
 
Svar nr. 6
VD ændrer sit krav til at data ikke må være ældre end 10 minutter, når VD modtager dem.
 
Svar nr. nr. 7
Tilbudsgiver skal ikke stille software til rådighed for Vejdirektoratet. Tilbudsgiver skal sikre, at Vejdirektoratet modtager de krævede data i det krævede format.
 
Svar nr. 8
Aktiveret udstyr er: Græsklipper, fejekost, sugemaskine, rotorblink, blinkende kryds, lygtebom, TMA, tavlevogn. Håndhævelse foregår i forbindelse med kontrol af de udførte jobs.
66​ ME Spørgsmål vedr.
Pkt. 7.8.5-8: Forskel og størrelse på gadelysskab type 1 – 4 er ikke beskrevet. Kan en beskrivelse fremskaffes?

Pkt. 7.8.20-22: Der er ikke benævnt dybde på kabelgrav, hvad er af stor betydning får gravepris. Kan denne oplyses?
Svar vedr. 7.8.5-8:
For beskrivelse af gadelysskabe henvises til: http://vejdirektoratet.dk/DA/vejsektor/leverandorportal/standarderparadigmer/Sider/Vejudstyr.aspx

Svar vedr. 7.8.20-22:
Der henvises til Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB).  Vejbelysningsmateriel – AAB, 1. maj 2011, og herunder i afsnit 3.30, hvor det er beskrevet, hvordan kabelgrave udføres (kan findes under vejregler.lovportaler.dk)
65​ VIN Skal håndarbejde også kunne gennemføres døgnet rundt 24/7
Ja.
64​ VIN
Den krævede størrelse på gummiged (Hk) indebærer at den skal transporteres på blokvogn. Det er dyrt, og tidsfristen kan næppe overholdes. Vil Vejdirektoratet søge om dispensation, så der må køres på vej?
 
Er det tilladt at køre med traktor på motorvejen mellem de enkelte rastepladser? Den krævede traktorstørrelse (Hk) kan ikke transporteres på en "normal" trailer.
 
Den krævede traktorstørrelse til cykelstier (Hk), gør traktoren for bred til at kunne køre på de fleste cykelstier!
Nej. Vejdirektoratet vil revurdere kravet til gummigedens størrelse.
 
Nej. Færdselsloven tillader ikke transport med køretøjer på motorvejen, der ikke kan køre mindst 40 km/t. Vejdirektoratet vil revurdere kravet til traktorens størrelse.
 
Vejdirektoratet vil revurdere kravet til traktorens motorkraft.
63​ VIN Skal alle chauffører deltage i de årlige opstartmøder.
Nej. Jf. Vilkår pkt. 3.1, har entreprenøren mødepligt til de møder og den instruktion han inviteres til med deltagelse af de ledere og det antal medarbejdere, der inviteres. Normalt inviteres alle faste chauffører på saltspredere og sneplove. Reservechauffører kan deltage efter aftale.
62​ VIN Kan man på kørebaneentrepriserne få det samme materiel stillet til rådighed, som man tidligere har kørt med?
Nej, alle ruter er nydannede, og alt materiel tilføres de nye ruter hvor det er mest hensigtsmæssigt.
61​ VIN Hvorfor er der anført "Ruter" på Vintersamlelisterne? Betegnelsen ”ruter” på de anførte vintersamlelister skal læses som ”entrepriser”, idet der ikke er udbudt ruter, men alene entrepriser, der kan bestå af flere ruter.​
60​ VIN Hvordan skal man forstå ”SUM” i post 2.1 - Beredskabs og monteringshonorar i TBL for Samlet tilbud i et geografisk område?
Når der ud for Tilbudslistens post 2.1 "Beredskabs- og monteringshonorar" er anført enheden "SUM", betyder det at prisen skal omfatte alle materielenheder og personaleresurser, der agtes anvendt af tilbudsgiver til at løse opgaven.
Antal enheder er altid anført som "1", og Sum udgør det fulde honorar der udbetales til entreprenøren for et års ydelser iht. TABG.
 
Dette gælder såvel for tilbudsgivning inden for en enkelt entreprise, som for tilbudsgivning for et samlet område (samlet tilbud).
59​ VIN Hvornår skal tilbudsgivere der får tildelt en entreprise give oplysning om tilbudsgivers organisation, vognmandstilladelser og underentreprenører mv.?
Tilbudsgivers organisation, med angivelse af underentreprenører skal meddeles til Vejdirektoratet senest den 1. april 2013, således at Tilbudsgivers medarbejdere kan påbegynde kursusdeltagelse fra denne dag.
 
Tilbudsgiver skal senest fremlægge de nødvendige vognmandstilladelser til Godskørsel for fremmed regning den 1. september 2013.
58​ VIN
Kan en entreprenører, der får tildelt en entreprise købe / overtage Vejdirektoratets vintermateriel, der ikke længere skal stilles til rådighed for entreprenøren af Vejdirektoratet.
Nej - ikke direkte.
 
Vejdirektoratets materiel bliver udbudt til salg/auktion hos Retrade.dk, hvor entreprenører, der får overdraget en vinterentreprise, kan købe Vejdirektoratets brugte vintermateriel på lige fod med alle andre interesserede købere.
57​ BEL
På tilbudslisterne for kørebaneafmærkning er der felter for "Tillæg for spærretid".
 
Der skal angives en %-sats, der indgår i en beregningsformel der er forskellig fra entreprise til entreprise.

Spørgsmål 1:
Hvorfor er faktoren i denne beregningsformel forskellig entrepriserne imellem?

Spørgsmål 2:
I praksis, når arbejdet udføres på en strækning med spærretid, hvad får vi så udbetalt?

Vi mener, at det beskrevne kan tolkes på to måder:
 
a)     Beløb for det udførte arbejde + (tillagt) den %-sats der er skrevet i TBL
 
eller...
 
b)     Beløb for det udførte arbejde + (tillagt) den sum der fremgår af TBL, beregnet efter den angivne formel.
 
Tænkt regneeksempel for TBL BEL-KA-ND-1:
Sum for Tilbudsarbejder i alt, jf. tilbud: kr. 1.000.000,-
Anført %-sats for spærretid: 10%
Dette giver en "Pris i alt kr. for tillæg for spærretid" på kr. 10.000,- på TBL.
 
Der er udført arbejder for kr. 40.000,- på en strækning med spærretid.
Får vi så udbetalt (jf. ovenstående pkt. a): kr. 40.000,- + 10% altså i alt: kr. 44.000,-
...eller (jf. ovenstående pkt. b): kr. 40.000,- + summen "Pris i alt kr. for tillæg for spærretid",
altså i alt: kr. 50.000,-
Svar 1:
Den omtalte faktor er bygherrens mængdeangivelse. Det vil sige bygherrens skøn over andelen af arbejder, hvor spærretidstillægget kommer til udbetaling.
 
 
Svar 2:
Ved betaling for spærretid opgøres det aktuelle spærretidstillæg, som et procenttillæg for det aktuelt udførte arbejde med anvendelse af den af entreprenøren tilbudte procentsats.
 
For spørgerens tænkte regneeksempel betyder dette, at der udbetales et tillæg på kr. 4.000,00.
56​ BER
Vejdirektoratet har ændret i svar på spørgsmål nr. 30 vedr. udlevering af køretøjer.
 
Entreprenøren skal foretage udlevering af køretøjerne til ejer mod forevisning af legitimation, samt opkræve den med Vejdirektoratet aftalte betaling for administration, transport og opbevaring. Udlevering skal som minimum kunne ske alle hverdage mellem kl. 8 og 17. Ejer skal altid kontakte entreprenøren pr. telefon for at træffe aftale om afhentning, og skal kunne afhente bilen senest næstkommende hverdag.”
 
Vejdirektoratet har ændret i svar på spørgsmål nr. 40 vedr. afregning.
 
Ad 3-c §14 stk.3:
Bemærk ændringen i teksten i rettelsesblad nr. BER-5.
Såfremt omsætningen i et kontraktår falder til en værdi på under 50 % af kontraktsummen, vil entreprenøren kunne kræve genforhandling af prisen på de udførte opgaver. Tilsvarende vil ordregiver og entreprenør kunne kræve genforhandling af priserne på de opgaver, der overstiger kontraktsummen med 100 %.
Inden for ovenstående grænser, vil der ikke kunne ske ændringer af priserne på de enkelte poster., idet enhedspriserne gælder uanset hvor mange enheder der skal udføres.
55​ GEN Hvis der er en ny TBL på vej for LVD, så bør ændringer markeres.
Så vidt muligt vil dette ske. For TBL-LVD bliver der dog gennemført en generel mængderevision, hvorfor det ikke vil værre hensigtsmæssigt at markere ændringerne for disse tilbudslister.
54​ GEN
Vi har med interesse læst udbuddet, og ønsker at byde på ”supplerende lederuddannelse”.
Dog har det ikke været muligt for os at finde yderligere information end, at man ”ved supplerende lederuddannelse forstår kurser, der har et væsentligt indhold af projektledelse og/eller ledelse af og samarbejde med medarbejdere”.
Foreligger der anden information end denne, og i givet fald, hvor kan vi finde det?
Lederuddannelse er ikke et udbud i sig selv.
Det er i flere entrepriser et krav, at lederne har gennemgået en supplerende lederuddannelse.
Der er ikke specifikke krav til uddannelsens indhold.
53​ LVD
TBL pos 6.1.2. er opgivet som stk.
Er et stk. = et vejkryds, eller er et stk. = en blå trekant på elementbeskrivelse BF02?
 
TBL pos 6.10.3. er opgivet som stk.
Er et stk. = en bro, eller er et stk. = en blå firkant på elementbeskrivelse BF05BRC?
Enheden Stk. på TBL pos 6.1.2 = antal oversigter, som er vist med blåt på elementbeskrivelse BF02
 
Enheden Stk. på TBL pos 6.10.3 = antal broer.
52​ LVD
Det fremgår af TABG 1.3, at afmærkning i midterrabat på motor- og motortrafikveje afregnes særskilt.
 
Gælder dette også for tilsvarende afspærringer ved arbejde i yderrabat, hvor der ikke er nødspor?
 
Spørgsmålet er dels generelt og dels specifikt for TBL pos 6.1.1. BF01L.

Nej - der er græsbelagt nødspor.

Tilbudsprisen for pos. 6.1.1 skal indeholde alle nødvendige omkostninger for udførelse af opgaven - inkl. al nødvendig afmærkning af vejarbejdet.​

51​ LVD
I TBL Pos 6.1.1 BF01L står totalmængden til 0, og det er derfor ikke muligt at prissætte opgaven.
Endvidere står enheden i m, mens mængden er opgivet i m2.
Hvad skal prissættes?
 
Problemet går igen flere steder på tilbudslisterne og der er også flere steder, hvor mængderne ser forkerte ud f.eks. pos 2.2.9.
Kommer der en revideret tilbudsliste, og hvornår kan den påregnes?
Tilbudslisteposter med mængden = 0 vil på den nye tilbudsliste være udeladt.
 
På den nye tilbudsliste vil der være oplyst både antal og m2. Der skal prissættes i m2.
 
Der udkommer en ny tilbudsliste omkring månedsskiftet maj/juni.
50​ LVD
På orienteringsmøderne blev det nævnt at der kom en opdateret Tilbudsliste er det stadigt korrekt?
 
Hvornår forventes besvarelse af spørgsmål stillet til orienteringsmøder?
 
Vedr TBL post i entreprise SD 2012 - LVD - DRI-ND-2
2           40     1          R80       Toiletbygning - indvendig renhold og vedligeholdelse stk. 21

2        3       9       R58      Toiletbygninger - udvendig stk. 21.

Er der kun 21 toiletter i Bilag BILAG-LVD-DRI-4_Sideanlæg-03042012.xlsx er der kryds ved 25 stk. toiletter??? Hvad skal der gives pris på?
Ja, der fremsendes en revideret tilbudsliste omkring månedsskiftet maj/juni

Spørgsmål besvares løbende på denne plads.
Der skal afgives pris på tilbudslistens mængder.
49​ VIN

1. I vilkår står der at alle skal have uddannelse. Skal man også det hvis der kan dokumenteres kørsel med vintertjeneste i flere år?

2. Skal traktor selv stå for vedligeholdelse af skær m.m. i hele perioden?

3. Spreder og plove skal på værksted 4-8 gange årligt. Er dette for posten kørsel til og fra værksted?

4. Værkstedstid: Er det posten for kørsel til/fra værksted og så vente timepris til afregning eller hvordan afregnes chaufføren der forventes at gå til hånde som beskrevet?

5. I tilbudslisterne er der en del flere køretøjer på end på nuværende tidspunkt. EKS: Kræver rute K27 9 køretøjer eller er de 2 spreder også mellem de 3 sneplove?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ad 1: Ja, krav om uddannelse i henhold til Vilkår gælder uanset opnået erfaring på området gennem flere år.
 
Ad 2: Ja, alle udgifter til entreprenørens traktor og materiel inkl. skær mv. skal afholdes af entreprenøren og være indeholdt i tilbudspriserne.
 
Ad 3: Nej, post 3.3 gælder for kørsel for reparation af ordregivers materiel i forbindelse med indsats. Service og eftersyn 4- 8 gange årligt foretages typisk på materiellets opbevaringssted eller, ved afslutning af indsatsen, på saltdepotet. Hvis der her bliver tale om ventetid afregnes efter post 4.1.3, timepris – vente-/ledigtid.
 
Såfremt værkstedsentreprenøren vælger at indkalde ordregivers materiel til værkstedet i forbindelse med serviceeftersyn betales timeløn gældende for den pågældende enhed for transporten til/fra værkstedet
 
Ad 4: Tiden på værkstedet afregnes efter post 4.1.3, timepris – vente-/ledigtid, mens transporten til/fra værksted ved reparation af ordregivers materiel afregnes efter post 3.3.
 
Ad 5: Rute K27 kræver 9 enheder som anført:
1 lastbil til glatførebekæmpelse og snerydning
1 lastbil til glatførebekæmpelse og snerydning (ekstra ved sne)
3 lastbiler til snerydning
2 gummigeder
2 traktorer
48​ GEN
Jeg kan ikke umiddelbart finde et sted hvor der er angivet dato/sted/tid for evt. afholdelse af spørgemøder i forbindelse med driftsudbuddene. Er dette korrekt?
Se venligst svar nr. 33
47​ VIN
Jeg har lidt svært ved at finde rundt i jeres system og finde de udbud som jeg skal bruge.
 
Hvis det er muligt vil jeg meget gerne ringes op på mobil.

Der afholdes vinterinformationsmøder, som anført på http://leverandorportal.vd.dk/samletdriftsudbud2012

 

46​ GEN
Our client asked information regarding the following matters:
- the amount of the work´s realization
- the type of work to be done referring to the SOA standard
- partecipation requirements
- some specifications concerning the common procurement vocabulary (CPV)
- in Italy it is a common pratice to make inspections (mandatory) even for tenders. Is it the same in Denmark?
Your Client will find all the information on the following address:  http://leverandorportal.vd.dk/samletdriftsudbud2012
45​ ME
I UBK-GEN er der for Delaftale nr. 8 – Nødtelefoner oplyst følgende:
Den anslåede værdi incl. optioner er mellem 20 000 000 og 26 000 000 DKK.
Den anslåede værdi pr. år for entreprisen er mellem 2 000 000 og 2 600 000 DKK.
 
Vi kan ikke se sammenhængen mellem værdien pr. år og den samlede værdi. Den samlede værdi er ca. dobbelt så høj som forventet, så ligger der en regnefejl her, eller er der optioner, som vi overser?

Ved de andre ME delaftaler passer tallene fint.

Der er tale om en skrivefejl.

Den anslåede værdi inkl.optioner er mellem 15 000 000 og 18 000 000 DKK.​

44​ LVD
A.    SAB-Teknik-DRI: s. 24:
Ifølge beskrivelsen skal vejmandstilsynet kontrollere ”Overholdelse af gravetilladelser” og ”rådighedstilladelser”: For at vi kan overskue, hvilket tidsforbrug der er knyttet til dette, ønsker vi oplyst hvor mange ”gravetilladelser” og ”rådighedstilladelser” der ca. udstedes årligt for hvert af de 5 entrepriseområder!
 
B.    SAB-Teknik-DRI: s. 24:
Ifølge skal vejmandstilsynet kontrollere ”afmærkning af vejarbejder” og dette skal ifølge SAB-SOS s 37 pkt. 11.4 ske mindst 2 gange dagligt på alle dage. Vi går ud fra at det kun er egne afspærringer som entreprenøren har opsat i forbindelse med udførelse af driftsarbejderne, og at de store afspærringer i forbindelse med udførelse af anlægsarbejder skal kontrolleres af den afspærringsentreprenør som opsætter disse?
 
C.    SAB-Teknik-DRI: s. 60, pkt. 14.3:
Det er anført at ”Kilometermærkning skal efter vejdirektoratets valg udformes som en km-plade eller km-folie.” Da der er stor prisforskel på de to løsninger, må vi bede om at der bliver taget stilling til, hvilken af de 2 løsninger der skal prissættes?
 
D.    Elementbeskrivelser, LVD-DRI-Renhold, Udstyr Bilag 7.3: R54, Affaldsstativ: I beskrivelsen er det anført at affaldsstativer også kan være en 1000 l container. En sådan container adskiller sig væsentligt fra de øvrige affaldsstativer bl.a. kan de ikke tømmes på samme måde. Vi ønsker derfor oplyst hvor mange 1000 l affaldsbeholdere der er og hvor de findes?
 
E.    Elementbeskrivelser, LVD-DRI-Renhold, Udstyr Bilag 7.4: R80 Toiletbygning: Hvem tager initiativ til at der skal udføres hovedrengøring (VD eller Entreprenøren)? Hvad er Vejdirektoratets forventning omkring bestilling samt hyppighed af denne ydelse?
 
F.    TAGB, pkt. 2.12: Vejdirektoratet bedes oplyse om entreprenøren skal påregne at foretage afspærringer for andet end egne aktiviteter (herunder egne underentreprenører)? Vil f.eks. afspærringer for fremmede entreprenører kunne forekomme eller afspærringer for VD´s egne aktiviteter i forbindelse med entreprisens afvikling kunne forekomme?
 
G.    Elementbeskrivelse LVD-DRI, Bilag 7.10, side 18-19, G12 Skilt: I elementbeskrivelsen er præcist listet hvilke typer af tavler der indgår i elementet, og efterfølgende et fotoeksempel. Det viste foto eksempel er dog en tavletype som ikke fremgår af listen.
Posten for elementet G12 er i TBL anført med stk.
Da der vil være væsentlig forskel i omfanget af græsslåningen ved en orienteringstavle på en motorvej, der pga. skråning kommer under 0,5 m til underkant i forhold til foto eksemplet med vejvisningstavlen (der ikke fremgår af listen) bør Vejdirektoratet præcisere, at det er de listede tavletype som er omfattet af posten.
 
H.    TABG, pkt. 2.12: Prissætning af de enkelte poster for afmærkning af vejarbejder skelner ikke mellem dag- og natarbejde. Vil Vejdirektoratet lade ydelser om natten prissætte særskilt?
 
I.      TAGB s. 28 pkt. 2.12:
Der henvises til hovedpost 20-23. Hvor findes de?
 
J.     TAGB p. 28 ”Brug af afmærkning”:
Er følgende fortolkning korrekt?
For kontinuerligt kørende DRI-afmærkninger (som DRI-202 & DRI-303) omfatter ydelsen løbende flytning af afmærkningen efterhånden som arbejdet skrider frem.

K.    For fast opstillede DRI-afmærkninger som DRI-251 & DRI-254 omfatter ”brug af afmærkning” udelukkende leje af udstyr mens afmærkning står opstillet, og dermed uden mandskab. Flytning til ny position af disse afspærringer er ikke indeholdt i timeprisen for ”Brug af afmærkning”, men udløser betaling for ny opstilling?
 
L.     TAGB p. 29:
Der er beskrevet en masse ydelser som ikke fremgår af TBL (herunder DRI-525, -526, -527, trafikværn mm). Er det en fejl?
 
M. SAB-SOS-LVD-ME-GEN-Bilag 7-Spærretid på statsvejene:
M11 km 35-55 samt km 55-67 er misvisende vedr. retning for spærretiden, idet ”mod København” og ”mod Roskilde” er samme retning.
A.    Der udstedes gennemsnitligt følgende antal ”gravetilladelser” og ”rådighedstilladelser” årligt for hvert af de 5 entrepriseområder:

ND-1:Rådighedstilladelser 1500, gravesager 500
ND-2: Rådighedstilladelser 1500, gravesager 500
SD-3: Rådighedstilladelser 3000, gravesager 750
OD-4: Rådighedstilladelser 2000, gravesager 500
OD-5: Rådighedstilladelser 2000, gravesager 750
 
B.    NEJ. Her blandes to forhold sammen!
 
Vejmandstilsynet skal kontrollere alle igangværende vejarbejder indenfor entrepriseområdet uanset hvilken entreprenør, som ”benytter” afmærkningen. Denne kontrol skal udføres som en del af det beskrevne strækningstilsyn.
 
Den i SAB-SOS s 37 anførte kontrol af afmærkning af vejarbejder 2 gange dagligt er en pligt i ht. bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejde (BEK nr 244 af 10/04/2008) § 9 pkt. 1 og 2. for den som har opsat og vedligeholder egen afmærkning af vejarbejde.
 
C.    Tilbudsgiver skal prissætte efter km-folie.

D.    Liste over sideanlæg, hvor affaldscontainere findes, er vedlagt rettelsesblad som Bilag LVD-DRI-13-2012-05-31

E.    Den daglige renhold er på tilstandskrav og initiativet er derfor entreprenørens.
 
Yderligere renhold er på udførelseskrav og udføres kun på bestilling af vejdirektoratet – derfor er initiativet Vejdirektoratets. Vejdirektoratets forventning til denne bestilling er uafklaret.

F.    Afmærkning i henhold til hovedpost 500 forventes alene at omfatte entreprenørens egne arbejder.
Kan der udføres flere opgaver af flere entreprenører bag samme afmærkning må det forventes, at en sådan koordinering af driftsarbejderne vil blive krævet.

G.    Der skal slås græs omkring/under de skilte, som Vejdirektoratet bestiller slåning for – uanset hvilken type skilt, der er tale om. (Som regel er der kun tale om et lille areal, der skal slås, da langt den største del af ”oversigtsarealet” foran skilte slås ved forårs og efterårsslåning – eller ved slåning af oversigter.) Dette er således omfattet af enhedsprisen.

H.    Nej.

I.      Disse hovedposter findes ikke. Der vil i et rettelsesblad blive henvist til hovedpost 2-10.

J.     JA.

K.    JA.

L.     JA, og de vil ikke fremgå af en ny tilbudsliste.

M. 
M11 løber fra Taastrup til Holbæk. Man passerer forbi Roskilde på strækningen km 30-38.
Betegnelsen ” Mod Roskilde” skal forstås i retning mod vest = mod Holbæk.
Betegnelsen ”Mod København” skal forstås i retning mod Øst = mod Taastrup.
43​ LVD Vedrørende Tilbudslister Løbende Vejdrift:
 
A.    TBL post 2.1.1 + 2.1.16. +  2.10.1 + 20.10.2:
Det virker mærkeligt at det kun er posten 2.1.16 vedr. belagt yderrabat som er mængdesat, hvorimod de 3 øvrige poster som vedrører nødspor er uden mængder. Samtidig er mængden for belagt yderrabat så urealistisk stor at det næsten kun kan være mængderne for nødspor som er medtaget heri. Er dette ikke en fejl og burde mængderne ikke deles ud på de rette poster?
 
B.    TBL post 2.1.18: Skråningsbeklædninger ved broer:
For denne post er der kun angivet en samlet mængde og ikke antallet af steder som mængden er fordelt på. Det er en oplysning som vi mangler – er det muligt at få det oplyst?
 
C.    TBL post 2.1.21: Posten refererer til en elementbeskrivelse R11L som ikke findes (men fejning langs New Jersey autoværn er indeholdt i R11 Kantsten)!
 
D.    I entrepriserne ND-2 og OD-4 er der en mængde på pos. 2.1.21 som er et tilstandskrav. Dette er i modstrid med elementbeskrivelsen R11, hvor det kun er i entreprisen OD-5 at dette kan være et tilstandskrav. Hvordan skal vi forholde os til det?
 
E.    TBL post 2.2.11 Græsplæner og 2.2.12 Græsplæner på sideanlæg: Generelt for alle 5 entrepriser er der samme mængde på disse to poster. Er det en fejl?

F.    TBL post 2.62.1, 2.62.3, 2.62.4 og 2.63.1:
Vi er i tvivl om hvorvidt disse timepriser for udførelse af ukrudtsbekæmpelse skal indeholde forbrug af bekæmpelsesmidler (gas, vand, skum, pesticider) da det kan variere en hel del alt efter arbejdets sammensætning eller dette afregnes særskilt?
 
G.    TBL post 502.10, DRI-204: Der mangler for denne afmærkning en post til tilrigning/afrigning.

H.    TBL post 503.12, DRI-252: Der mangler post for løbende drift af afmærkning (pr. time som f.eks. DRI-254).

I.      TBL post 503.13, DRI-253: Denne DRI er ikke indeholdt i samlingen af DRI-tegninger som gælder i kontraktperioden. Er det en fejl?

J.     TBL post 504.20,DRI-352: Der mangler post for tilrigning/afrigning.

K.    TBL post 504.21, DRI-353: Der mangler post til løbende drift af afmærkning (pr. time som f.eks. DRI-254).

L.     TBL post 505.23, DRI-501:
Er det kun det udstyr som fremgår af DRI-501 tegning som skal være indeholdt i prisen?
Afregnes den afspærring som er nødvendig for at kunne etablere og senere fjerne udstyret på DRI-501 særskilt, eller formodes denne ydelse at være indeholdt (for både 2, -3 & 4-sporede MV)?
Bør ydelsen ikke afregnes pr. gang (autoværnsskader står typisk længere end de 9 timer som er anført som mængde i TBL)?

M.   TBL post 505.27.1, DRI-702: Der mangler post for tilrigning/afrigning (som post 505.26.1, DRI-701).

N.    TBL post 505.28.1, DRI-703: Der mangler post for tilrigning/afrigning (som post 505.26.1, DRI-701).
O.  TBL post 505.29.1, DRI-704: Denne post bør afregnes som antal gange ydelsen udføres, da omkostningerne forekommer under etablering & fjernelse og ikke er påvirket af hvor længe udstyret står (N44 toppe).
A.    Reviderede mængder fremgår af ny tilbudsliste.

B.    Liste over broer fremgår af bilag LVD-DRI-3.
Der er som regel 2 stk. skråningsbeklædninger under hver bro.
Vejdirektoratet vedligeholder skråningsbeklædninger som grænser op til statsvej – dvs. når statsvejen løber under en bro.

C.    Elementbeskrivelse for R11 er ændret og nye elementbeskrivelser for R11L og R11M er udarbejdet.

D.    Pos 2.1.21 R11L New jersey autoværn i yderrabat har fået sin egen elementbeskrivelse og elementbeskrivelse for R11 er ændret.

E.    Ja, Pos. 2.2.11 udgår, hvilket vil fremgå af ny tilbudsliste.

F.    TABG side 7 står:
”Alle maskintimer skal være inkl. alle nødvendige omkostninger og ydelser for drift i 1 time.”
Derfor skal timeprisen indeholde forbrug af bekæmpelsesmidler.

G.    Nej, Tilbudsprisen skal indeholde til- og afrigning.

H.    Nej .Posten omhandler ”Arbejder af kortere varighed på samme sted – 4 sporet motorvej – Arbejder i det hurtige spor og midterrabat, Anvendelse af TMA” og afregnes pr. gang.

I.      DRI-253 udgår pr 31/12 2012. Erstattes af DRI 254.

J.     Posten omhandler ” Arbejder af kortere varighed på samme sted – 6 sporet motorvej, Arbejder i det midterste og hurtigste spor, Anvendelse af tavlevogn og TMA”

Nej. Tilbudsprisen skal indeholde til- og afrigning.

K.    Posten omhandler ” Arbejder af kortere varighed på samme sted – 6 sporet motorvej, Arbejder i det hurtigste spor og midterrabat,  Anvendelse af TMA”.

Nej. Tilbudsprisen skal indeholde den løbende drift af afmærkningen pr. gang den benyttes.

L.     Prisen skal inde holde alle omkostninger til opstilling og drift af DRI 501.

Den afspærring som er nødvendig for at kunne etablere og senere fjerne udstyret på DRI-501 skal være indeholdt i tilbudsprisen.

Afregning i timer fastholdes

M.   Posten omhandler ”Arbejder af kortere varighed på samme sted, max 1 dag,  Arbejder på rampe, Anvendelse af gult løbende blink”

Nej. Tilbudsprisen skal indeholde til- og afrigning.

N.    Posten omhandler ”Arbejder af kortere varighed på samme sted, max 1 dag,  Arbejder på rampe, Anvendelse af TMA”

Nej. Tilbudsprisen skal indeholde til- og afrigning.
O. Posten omhandler ” Arbejder af kortere varighed på samme sted, max 1 dag,  Arbejder på og ved rampe, Anvendelse af kegler”

    Tilbudslisten fastholdes.
42​ LVD
I forbindelse med prissætning af de relevante brolægningsposter 10.2.1-18 i tilbudslisten ønskes det oplyst;
1.     om der indgår rydning og klargøring inden lægning af de nye belægninger
2.     om vi kan genanvende eksisterende bund og bærelagsopbygninger.

1. Nej
2. Ja, men prisen skal være inkl. afretning.​

41​ VIN I BUT bilag 1 ad 3.8 står der nederst på side 27, ” Krav til uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer under entreprisen er angivet i Vilkår.” Kan det oplyses nærmere hvortil denne henvisning skal lede os?
Henvisningen gælder til Vilkår pkt. 4.5 Personale, hvor du kan finde kravene.
 
Der er forskellige krav til uddannelse og faglige kvalifikationer for medarbejderne afhængig af entreprisetype, men de findes alle under samme punkt 4.5 Personale i de respektive vilkårsdokumenter.
Vilkår er udarbejdet særskilt for følgende entreprisetype:

- Vintertjeneste på kørebaner (VKØR)
- Vintertjeneste på stier mv. (VSTI, VHÅN, VRAS)
- Vintertjeneste med specialmaskiner (VSP)
40​ BER
I forlængelse af ovenstående udbudsmateriale, ønsker vi at stille følgende supplerende spørgsmål.
 
1. Vedr. Bestemmelser om udbud og tilbud
Afsnit. 2 s. 9 a. Det fremgår, at der indenfor fagområderne ”Vejdrift” og ”Vedligehold af autoværn” kun vil være muligt at få overdraget 4 entrepriser. Er det korrekt forstået, at en tilsvarende begrænsning ikke er gældende for ”Akutberedskabet” og ”Efterladte køretøjer”?
 
b. Entrepriseopdeling – Efterladte køretøjer s. 13 og 14 – Af entrepriseopdeling fremgår Kolding kommune både af ”ABR-SD1” og ”ABR-SD2” - hvor ønsker VD at opgaven skal være placeret?
 
c. Afsnit. 3.7 s. 22 ”Egenkapital/sikkerhedsstillelse” – Er det korrekt forstået, at der ikke skal stilles sikkerhed såfremt egenkapitalen er stor nok, jf. endvidere BUT bilag 1?
 
d. Bilag 1 s. 30 – Den påkrævede egenkapital og omsætning er opgjort pr. delområde.
Kan det accepteres, at egenkapital og omsætning ikke opgøres pr. delområde, men som et samlet beløb, hvis der afgives tilbud på flere områder? F.eks. hvis der afgives tilbud på 5 områder, så skal egenkapitalen minimum være 1.5 mio. kr. og tilsvarende for omsætningen.
 
2. Vedr. Tilbuds- Afregnings- og Bodsgrundlag
a. Afsnit 1.1 s. 4 – Vedrørende kørsler til Farøbroen er tilbudsgiver bekendt med, at der tidligere har været dødsulykker på broen, pga. at der ikke er nødspor. Kan det for at forbedre sikkerheden således accepteres, at udrykninger til Farøbroen bemandes med 2 mand?
Ligeledes er der i Guldborgsundtunnelen ikke anlagt nødspor, kan det således også i forbindelse med udrykninger hertil, accepteres at udrykningerne bemandes med 2 mand?
 
b. Afsnit 1.1 s. 4 ”Afregning af hændelser dækket af Efterladte køretøjer, post 3, 4 og 5” – Kan det bekræftes at rigspolitiet er indforstået med, at der fremsendes faktura på transport af uindregistrerede køretøjer til den stedlige politikreds?
 
c. Afsnit 1.1 s. 5 ”Afregning af hændelser dækket af Efterladte køretøjer, post 3, 4 og 5” – Er det ligeledes afklaret med den stedlige politikreds, at politikredsen afregnes for køretøjer, hvor ejerskabet ikke kan udredes, efter 20 dage?
 
d. Afsnit 1.1 s. 5 ”Afregning af hændelser dækket af Efterladte køretøjer, post 3, 4 og 5” – Kan det accepteres, at VD ikke krediteres for transporter af køretøjer foretaget af anden entreprenør? Tilbudsgiver har jo ikke haft en indtægt der modsvarer at VD krediteres, hvilket vil medføre at entreprenøren i det enkelte område kommer til at betale for transporten af køretøjet – en usikkerhed/risiko, som tilbudsgiver i givet fald vil være nødt til at indregnet i tilbudsprisen
 
e. Afsnit 1.2 s. 5 – Det fremgår, at der skal ske ændring i mængden af opgaver, f.eks. pga. udbygning af veje mv. Kan VD beskrive hvorledes prissætningen af disse opgaver vil ske?
 
f. Afsnit 1.2 s. 5 – Kan det endvidere bekræftes, at dimensioneringen af de berørte beredskaber tages op til forhandling, såfremt omfanget af opgaverne medfører at tidskrav mv. ikke længere kan overholdes?
 
g. Afsnit 1.4 s. 6 – Er det korrekt forstået, at regulering af vederlaget sker som differencen mellem K2 og K4 indekset i samme år? Kan det i så fald bekræftes, at der sker halvårlig regulering af priserne og ikke helårlig? Da en helårlig regulering med dette udgangspunkt ikke vil medføre en regulering svarende til den årlige prisstigning.
 
h. Afsnit 1.6.2 s. 7 – Kan det accepteres, at der under aftalen ”Kørsel til efterladte køretøjer” tilføjes en force majeure bestemmelse tilsvarende den, der fremgår under ”Akutkørsel”? Der kan opstå ekstreme vejrforhold, der gør det umuligt at overholde tidskravene.
 
i. Afsnit 1.6.3 s. 7 - Hvordan forholder VD sig til den situation, at Politiet eller andre myndigheder kræver f.eks. Køretøjer fjernet inden for spærretiden? Kan det i givet fald accepteres, at boden frafaldes?
 
3. Vedr. Særlige Betingelser
a. §8 stk. 3 – Leverandøren skal dokumentere, at der er tegnet ansvarsforsikring og præmien er betalt. Vil et certifikat med påtegning om, at præmien er betalt være tilstrækkeligt?
 
b. §8 stk. 3 – Kan det accepteres, at følgende tekst slettes:
Det skal være anført i forsikringspolicen, at forsikringsselskabet skal underrette driftsherren, såfremt præmien for ansvarsforsikringen ikke betales eller forsikringsselskabet opsiger forsikringen.” Årsagen er, at det er meget vanskeligt at administrere, hvis tilbudsgiver f.eks. skifter forsikringsselskab under kontrakten?
 
c. §10 stk. 1 - Vil leverandøren kunne sende faktura til VD på omkostninger i forbindelse med løbende kontrol og vedligeholdelse af afmærkninger?
 
§14 stk. 3 – Kan der opstilles et eksempel, som illustrerer betydningen af paragraffen?
 
d. §22 stk. 1 – Af paragraffen fremgår, at der sker en a conto betaling, kan det bekræftes, at det ikke er aktuelt i forhold til afregning af opgaverne ”Akutberedskab” og ”Efterladte køretøjer”? Alternativt ønskes det beskrevet hvor a conto betalingen er aktuel?
 
4. Vedr. Særlige Arbejdsbeskrivelse
a. Afsnit 1.2.3 s. 4 – Kan det nærmere defineres, hvad rollen som sikkerhedskoordinator indeholder? Og om der er uddannelseskrav til sikkerhedskoordinatoren?
Ligeledes ønskes det oplyst hvor mange sikkerhedskoordinatorer, der ønskes pr. område?
 
b. Afsnit 1.3.1 s. 7 – Kan det beskrives, hvem der skal orienteres og på hvilken måde, hvornår og i hvilke situationer samt hvilken termin der er for orienteringen?
 
c. Afsnit 2.1 s. 10 – Kan det i forbindelse med trafikfarlige situationer- hvor ambulance og/eller brandvæsen er tilkaldt - accepteres at leverandøren opsætter skilte og kører ud med tavlevogn for VD’s regning, med henblik på at minimere risikoen for yderligere ulykker? Leverandøren vil herefter orientere TIC hurtigst muligt.
 
d. Afsnit 2.3 s. 15 – Ved opgavens start leverer VD skilte mv. Kan det bekræftes, at tilbudsgiver ikke er erstatningspligtige for materiellet, hvis det er bortkommet når leverandøren afhenter det på et afspærringssted eller hvis materiellet er blevet fjernet af en anden leverandør til VD? Alternativt vil tilbudsgiver skulle indregne disse ekstraomkostninger til nyanskaffelse af materiel.
 
e. Afsnit 3.4 s. 23 – Kan det accepteres, at 12 timers responstidskravet korrigeres for evt. spærretid? Alternativt vil den faktiske tid til at kunne udføre opgaven være meget kort.
 
f. Afsnit 3.4 s. 23 – Vedrørende udlevering og afregning af køretøjer, kan det her accepteres, at leverandøren får besked dagen før udlevering, så det kan sikres at der er en mand på stedet?
 
5. Vedr. Særlige Arbejdsbeskrivelse – Bilag 4
a. Afsnit 4 s. 2 – Hvad er den maksimale størrelse for et ”trafikfarligt slaghul”, som tilbudsgiver skal lappe med koldasfalt? Tilbudsgiver er bekendt med, at større huller ikke bør lappes med koldasfalt.
 
b. Afsnit 4 s. 2 – Såfremt der opstår situationer, hvor der er ekstra ordinært mange eller store huller i vejen, kan det da accepteres, at der findes en anden løsning og VD således indkalder anden relevant leverandør?
 
6. Vedr. Særlige Arbejdsbeskrivelse – Bilag 5
a. Afsnit 4 s. 2 - Hvem betaler for ydelsen såfremt skadevolder er ukendt?
 
b. Afsnit 4 s. 2 – Hvem betaler for afskaffelse af større affald, f.eks. en sofa?
 
7. Vedr. Tilbudslisten
a. I tilbudslisten er der angivet et antal årlige opgaver. Såfremt det viser sig, at antallet af opgaver er betydeligt mindre end det anførte, kan det så accepteres at vederlaget pr. opgave reguleres, da der vil være omkostninger, som ikke vil blive dækket?
F.eks. vil leverandøren i givet fald ikke få dækket alle omkostninger til det mandskab, som er afsat til opgaven.
Ad 1-a: Ja
 
 
Ad 1-b: Kolding kommune hører til entreprise ”ABR-SD2” og skal derfor udgå af entreprise ”ABR-SD1”.
 
 
ad 1-c: Ja
 
 
Ad 1-d: Omsætningen opgøres ikke pr. delområde for de bydende. Jf. BUT afsnit 3.9 opgøres egenkapitalkrav og omsætningskrav i forhold til overdragne entrepriser. Der kan godt afgives tilbud på flere entrepriser, end man har egenkapital og omsætning til. I det nævnte eksempel kan der således bydes på mere end 5 entrepriser, men der kan ikke overdrages flere end 5 entrepriser – hver med et krav på 300.000, – såfremt egenkapital/sikkerhedsstillelse kun er på 1,5 mio. kr.
 
 
Ad 2-a: For arbejde på de angivne strækninger, kan der, såfremt det skønnes nødvendigt fra entreprenørens side, bemandes med to mand til kørslerne. Dette skal meddeles T.I.C. Denne anden person kan afregnes efter timebetalingen for den relevante type kørsel, i hele udkaldets varighed.
 
 
Ad 2-b: Nej, afregning for transport og opbevaring sker som hovedregel direkte mellem entreprenør/opbevaringsplads og ejeren af køretøjet. Entreprenøren skal der ud over månedligt fremsende faktura over yderligere ydelser til Vejdirektoratet, fx transport af uindregistrerede køretøjer til opbevaringsplads.
 
 
Ad 2-c: ”For køretøjer, hvor det ikke er muligt at udrede ejerforholdet, betaler Vejdirektoratet for transport og opbevaring i op til 30 dage. Herefter betaler det stedlige politi for opbevaringen samt administration.”
 
 
Ad 2-d: ”Entreprenøren skal af køretøjets ejer/bruger opkræve den i tilbudslisten fastsatte betaling for administration, transport og opbevaring, inden køretøjet udleveres.” Dette gælder også for køretøjer, hvor en anden entreprenør har foretaget transporten. Da tilbudsgiver ikke har haft udgifterne til transport af dette køretøj, skal det af ejeren modtagne beløb for transport derfor krediteres Vejdirektoratet.
 
Ad 2-e: For størstedelen af de strækninger der tilføjes gælder at landeveje udgår for at blive erstattet af motorvej eller motortrafikvej. Disse opgaver afregnes på samme måde, og efter samme rater som de eksisterende opgaver.
 
Ad 2-f: I det omfang de enkelte entrepriser bliver ændret eller udvidet, forventes det, at variationen kan indeholdes i de i SB§ 14 stk. 3 angivende variationsprocenter. Ændringer af opgavens omfang i forbindelse med tilføjelse af nye vejstrækninger, som varslet i SAB giver således ikke anledning til genforhandling af kontraktens vilkår. Der er dog ingen sikkerhed for tilføjelsen af nye vejstrækninger på de angivende tidspunkter.
 
Ad 2-g:
Jf. TABG afsnit 1.4 gennemføres 1. regulering med udgangspunkt i indeks 2012K2 og slutindeks 2012K4. Denne regulering gælder for hele 2013.
2. regulering sker ligeledes med udgangspunkt i indeks 2012 K2 og slutindeks 2013K4. Denne regulering gælder for hele 2014. Der sker således til stadighed en regulering i forhold til prisen afgivet ved licitationen.
 
Ad 2-h: Kravet om en responstid på max. 12 timer for afhentning af køretøjer kan i udgangspunktet ikke fraviges. Således kan almindelige hændelser der giver anledning til langsommere kørsel ikke påregnes som en acceptabel grund til ikke at overholde kontraktens tidskrav. Ved almindelige hændelser forstås trafikale forhold, sæsonbetonet vejr, glatføreforhold, omkørsler, materielnedbrud og lignende. Force majeure situationer er undtaget dette, men entreprenøren skal uden unødigt ophold telefonisk meddele dette til Vejdirektoratets T.I.C. med oplysning om, hvordan og hvornår opgaverne forventes at kunne håndteres.
 
Ad 2-i – I de udbudte entrepriser er der ikke spærretid for arbejder i nødspor.
 
Ad 3-a: JA
 
Ad 3-b: Nej
 
Ad 3-c: I opgaven indgår ikke etablering af større og/eller længerevarende afmærkning, hvorfor der ikke stilles krav om løbende kontrol.
 
 
Ad 3-c §14 stk.3:
Bemærk ændringen i teksten i rettelsesblad nr. BER-2.
Såfremt omsætningen i et kontraktår falder til en værdi på under 50 % af kontraktsummen, vil entreprenøren kunne kræve genforhandling af prisen på de udførte opgaver. Tilsvarende vil ordregiver og entreprenør kunne kræve genforhandling af priserne på de opgaver, der overstiger kontraktsummen med 100 %.
Såfremt mængderne på en post overstiger de i TBL angivne mængder med 100 % vil ordregiver og entreprenør kunne kræve genforhandling af priserne på de af mængderne, der overstiger 100 %.
 
Ad 3-d: Der betales løbende for de udførte opgaver, hvorfor acontobetalinger normalt ikke finder sted. I stedet for "acontobetaling/acontobegæring" læses "faktura"
 
 
Ad 4-a: Afsnit 1.2.3 i SABen udgår, og hermed bortfalder kravet om sikkerhedskoordinator og Plan for sikkerhed og sundhed. Ansvaret for personalets sikkerhed påfalder således arbejdsgiver som det normalt er tilfældet.
 
Ad 4-b: Underretning skal ske ”uden unødigt ophold”. Underretningen skal ske skriftligt (gerne pr. e-mail) til driftsherren. Der kan ikke gives en udtømmende liste over de situationer, der udløser en underretning, men de overordnede situationer er beskrevet i SAB 1.3.1.
 
AD 4-c: I SB afsnit 2.6 er anført ”Beredskabsydelser vil blive rekvireret ved henvendelser fra T.I.C. (TrafikInformationsCentret hos vejdirektoratet). Hvis det efterfølgende viser sig, at der er behov for igangsættelse af ekstra opgaver fx efter anmodning fra politiet eller anden myndighed, skal T.I.C. straks informeres herom. Opgaven må først iværksættes, når den er godkendt af T.I.C.”
 
Ad 4-d: Leverandøren har ansvaret for udleveret udstyr og er erstatningspligtig over for Vejdirektoratet.
 
Ad 4-e: Se svar vedrørende spørgsmål 2-i.
 
Ad 4-f: Ejeren af køretøjet skal have mulighed for at afhente sit køretøj straks efter henvendelse fra Vejdirektoratet. Ejeren anmodes om at kontakte entreprenøren på et nærmere angivet telefonnummer for at aftale afhent­ning af køretøjet.
 
Ad 5-a: Det er Vejdirektoratets vurdering, at den maksimale størrelse af et slaghul, der kan repareres ved brug af koldasfalt, er ca. ½ m2. Dette kræver dog flere spande koldasfalt. Der er ingen øvre grænser for hvor store huller entreprenøren kan blive bedt om at reparere, som en midlertidig foranstaltning.
 
Ad 5-b: I tilfælde af mange eller meget store slaghuller på en kortere strækning vil Vejdirektoratet arbejde på en alternativ løsning, fx ved tilkaldelse af anden entreprenør.
Hvis T.I.C. beder entreprenøren lappe større huller er det typisk som en midlertidig løsning til hullerne kan lappes mere permanent, og det er således ikke acceptabelt at entreprenøren afviser en opgave ud fra et kvalitetshensyn. I de tilfælde hvor entreprenøren bliver sendt ud til et lille slaghul, der efterfølgende viser sig at være problematisk stort kontaktes T.I.C.
 
Ad 6-a: Vejdirektoratet betaler for alle rekvirerede ydelser hos entreprenøren. Vejdirektoratet sørger for evt. viderefakturering til skadevolder.
 
Ad 6-b: Henvises til TABG Side 4 ”For bortskaffelse af større mængder tabt gods, affald, autodele eller lignende betaler Vejdirektoratet særskilt efter regning for transport og bortskaffelse.”
 
Ad 7-a
se svar på spørgsmål 3-c §14 stk. 3
39​ BER
Vedr. Særlige Arbejdsbeskrivelse
Vedr. pkt. 1.5.1. Alment – Miljøforhold
a. Ved hændelser hvor forurening strækker sig over større område og væk fra kørebanen, bedes det oplyst, hvem der er myndigheden og kan træffe beslutninger om iværksættelse af oprydning uanset tid på døgnet?
 
b. Hvad er kriterierne for, at VD skal inddrages i miljøunder­søgelser, og i disse tilfælde, hvem er kontakt person i VD i alle driftsområder?
 
c. Skal teksten forstås sådan, at der er tale om et stående påbud om oprydning overfor entreprenøren, eller er der tale om en bemyndigelse til at entreprenøren kan udstede et påbud til skadevolder?
 
d. Hvordan ønsker VD at blive inddraget i faktureringsfasen ved opgørelse af forurenings-uheld?
 
Vedr. pkt. 1.5.2. Affaldshåndtering og -bortskaffelse
e. VD bedes redegøre for hvornår en arbejdsprocedure skal angives, er det ved tilbuddets afgivelse eller skal det ske i hvert konkret tilfælde?
Ad 1-a: Der henvises til ”Retningslinjer for indsatsledelse” (Beredskabsstyrelsen 2010) samt ”Vejledning for redningsberedskabets indsats ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden mv.” (VEJ nr. 35 af 27/03/2003).
 
Ad 1-b: Vejdirektoratet ønsker at blive inddraget i alle større miljøsager så tidligt som muligt og ønsker så vidt muligt at indgå i dialog med indsatslederen omkring op­rydning og afværgeforanstaltninger. Kontakten etableres via Vejdirektoratets T.I.C.
 
Ad 1-c: Kun vejmyndigheden kan udstede et påbud til skadevolder. Indsatsen aftales med T.I.C.
 
Ad 1-d: Der skal fremsendes månedlige fakturaer – herunder fakturaer fra underleverandører – som beskrevet i SB-BER-GEN § 22 stk. 1.
 
Ad 1.e: Dette skal ske i mobiliseringsperioden frem til entreprisens start.
38​ VIN Vedr.vintertjeneste på kørebaner-Norddanmark Nord, entreprise K10, kan jeg se, at der er fejl i tilbudslisten. Der er påført 2 saltsprednings ruter.
Post.3.1.2 og 3.2.2 må være i overskud.
Tak for oplysning om fejlen, som bliver rettet ved et rettelsesblad.
37​ LVD
  • Der er i udbudsmaterialet stillet krav om meget store tavler, disse fremgår ikke af TBL. Hvor skal disse prissættes? 
  • Broteknisk vedligehold er blevet betydeligt reduceret. Det ser ud til at kun renhold, fjernelse af uønsket beplantning, osv.
    Er det er bevist valg?
  • DRI-tegninger og beskrivelser tager ikke altid højde for den manglende plads ved nogle situationer. Eksempelvis ved rampearbejder kan afstandskrav ikke altid overholdes ved spærreflader. Hvad gør man så, og hvem tager beslutningen?
  • Meget store tavler indgår ikke i tilbuddet.
  • Ja, det er et bevidst valg, der er gennemført.
  • Hvor en DRI-tegning ikke svarer til forholdene på arbejdsstedet​, aftaler entreprenøren med driftsherren hvorledes der skal afmærkes.
36​ LVD Tilbudslistens post:             Kommentar:
 
7.13    DSS-system tavler i Ø90 cm.  forefindes kun hos én leverandør. Må denne tavle fremstilles som standard med 25 mm. kantprofil?
 
7.25    F11-tavler fremstilles stadig oftere til VD i udgaver med venstrevisende folie 4 og højrevisende folie 3.
          Vil man tilføje en pos. i tilbudslisten, hvor denne udgave bliver separat indføjet?
         
7.47    ”Rørrammestandere” formoder vi er model GS 4: Galgestander med rørramme (hvor stammen er Ø60mm rør og rammen i ø48mm rør)?

ad pkt. 7.13​ er svaret Nej, der skal afgives pris på det udbudte.

ad pkt. 7.25 er svaret Nej.

ad pkt. 7.47 er svaret Ja.

35​ ME Supplement til spørgsmål nr. 11
I tilbudslisten over klapbroer er der kun plads til en’ pris på smedearbejde og el-arbejde.
Skal jeg heraf udlede, at man kun vil have tilknyttet et smedefirma og et el-firma til hver entreprise?
  
I udbudsmaterialet er der endvidere anmodet om timetakst for ingeniørtimer for smede og elektriker.
Skal det forstås som værende et krav, at firmaer som skal udføre smede- og elektrikerarbejde på broerne skal have en ingeniør ansat?
Med rettelsesblad nr. ME-KB-2+3 er udsendt revideret SAB, hvorefter vedligehold alene omfatter forefaldende vedligehold. Øvrig vedligehold ligger udenfor entreprisen.
I SAB og TBL er kravene til medarbejderkategorier tilpasset dette, og der er krav til elektrikere og smede, men ikke til ingeniører.
 
Vejdirektoratet har ikke krav til antal firmaer, der er tilknyttet som underentreprenør.
34​ GEN

Angående PDF-filen

1.     Er der krav til det elektroniske medie, eller kan vi bruge usb-nøgle eller disc efter frit valg?

2.
    
Forstår vi det ret, at alle dokumenter (bortset fra TBL og TBSL) skal samles i én fil?

3.
    
Forventes det at PDF-filen er med fungerende indholdsfortegnelse (link til sider), eller kan en scannet udgave bruges?

Det står tilbudsgiver frit for at vælge det elektroniske medie han ønsker. Det er dog tilbudsgivers ansvar, at udbyder kan læse det. USB-stick og CD-rom vil være sædvanlige medier.
 
Tilbudslister (TBL) og Tilbudssamlelister (TBSL) vedlægges som separate excel-filer, som de er hentet på Leverandørportalen. Herudover afleveres det samlede udbudsmateriale i én pdf-fil og én papirkopi.
 
Der er krav til dokumentrækkefølgen i pdf-filen, men ikke til interne link.
33​ GEN
Vi har ikke kunnet se nogen steder i Mercel eller på Leverandørportalen, hvornår der ville komme det lovede informationsmøde – og spørger i nedenstående mail af 15. maj, hvornår der kommer et møde.
 
Vi har haft indtryk af, at der skulle være informationsmøde om ’Samlet driftudbud 2012’ primo juni. Nu opdager vi så ref. Nyheder pr. 22. maj, at der har været afholdt informationsmøde 14. maj, hvilket selvfølgelig er en stor skuffelse at opdage!
 
Er der planer / overvejelser om at afholde et ekstra møde? – evt. på Sjælland?
 
Selvom vi i lang tid har kunnet finde dokumenterne på Leverandørportalen, har vi først i sidste uge ”opdaget” en væsentlig informationsside. Når man peger på menupunktet ”Samlet driftudbud 2012” fremkommer en menu. Her har vi selvfølgelig holdt os orienteret på alle menuens punkter. MEN at vi er gået glip af vigtige informationer (gætter på at mødet har været oplyst her), fordi vi kun kiggede på menuens punkter og ikke tilfældigvis også klikkede på selve menu-overskriften ”Samlet driftudbud 2012” er meget uheldigt…
 
Det er ligeledes uheldigt at denne detalje ikke forklares på forsiden (eller i f.eks. BUT).
 
Vi er med på, at man klikker direkte på de andre menu-overskrifter, men en menu-overskrift, som giver en rullemenu, når man peger på den, inviterer ikke til at klikke på overskriften. Jeg vil meget anbefale at denne vigtige informationsside, lægges ind som et menupunkt under ”Samlet driftudbud 2012”.
Vi beklager, at du ikke har kunnet finde vej til vores møde.
 
Adgang til vores køberprofil er angivet i Udbudsbekendtgørelsen som et link:
 
 
Uanset, om du benytter linket, eller taster det ind, kommer du direkte til vores forside ”Velkommen til samlet Driftsudbud 2012”, hvor alle oplysninger er samlet.
 
Benytter du adgangen via Vejdirektoratets hjemmeside kommer du til Vejdirektoratets startside for den generelle Leverandørportal. Fører du her musen/curseren hen over teksten ”Samlet driftsudbud 2012”, viser dette ved en understregning, at det er et link (jf. normal praksis) som der kan/skal klikkes på, hvorefter man kommer til forsiden for Samlet driftsudbud.
 
Vi skal beklage, at det ikke er lykkedes dig at finde oplysningerne om vores orienteringsmøde, men de benyttede lysbilleder er nu fremlagt på vores portal under ”Vejledende og orienterende dokumenter”, og de stillede/besvarede spørgsmål er/vil blive fremlagt på portalen under ”Spørgsmål og svar”.
32​ LVD
Hermed fremsendes en række spørgsmål som vi har fundet i gennemgangen af udbudsmaterialet vedrørende løbende vejdrift. For alle spørgsmål henvises til dokumentets navn/betegnelse samt sidenr. som spørgsmålet referer til. For forståelsens skyld citeres der fra udbudsmaterialets tekst, hvor spørgsmålene drejer sig om formuleringerne.
 
 
A.– SAB-Teknik-DRI: s. 16.
Vedrørende responstider henvises der til et punkt 5.2.3 som ikke findes!
 
B – SAB-Teknik-DRI: s. 22, nederst.
Der henvises til pkt. 1.1.1. – det skulle vel have været pkt. 6.1.1?
 
C – SAB-Teknik-DRI: s. 28-29.
De viste billedeksempler vedr. kvalitetsniveauer er relevante i forhold til fejning og affaldsopsamling, men vi kunne savne nogle billedeksempler som illustrer niveauerne i forhold til toiletter og udstyr.
 
D – SAB-Teknik-DRI: s. 31.
Under Årsdøgntrafik findes følgende formulering ”Derfor kan vejenes årsdøgntrafik ses på kort på Bilag LVD-DRI-2” Det angivne bilag er ikke et kort, men en liste over hvilke veje der indgår i de enkelte entrepriser. Årsdøgntrafik fremgår ikke af materialet!
 
E – SAB-Teknik-DRI: s. 37.
I forbindelse med udskiftning af elpærer på toiletter er det beskrevet at der skal anvendes ”godkendte pærer”. Hvorledes defineres ”godkendte”?
Hvilke typer elpærer anvendes på toiletterne?
 
F – SAB-Samarbejde og Styring: s. 38.
Nederst på siden findes følgende formulering ”Der må ikke udføres arbejde på kørebaner og rabatter i mørke…”. Med de spærretider der findes for vejene er det ikke muligt at undgå at arbejde i mørke. Er det ikke længere muligt at få tilladelse til at udføre f.eks. græsslåning om natten?
 
G – Elementoversigt – BILAG-LVD-DRI-7:
på side 2 i bilaget er angivet et element nr. R67L: ”Vedligeholdelse af kantpæle i skille- og yderrabat”. Der findes ikke en elementbeskrivelse med dette nr. i materialet.
 
Elementbeskrivelser, LVD-DRI-Renhold, Befæstede arealer, Bilag 7.1:
 
H – Generelt vedr. elementbeskrivelserne:
I feltet ”Særlige forhold/krav” er der en række oplysninger om forskellige forhold for det enkelte element, og senere i feltet ”Detaljeret krav:” beskrives hvad der specifikt skal udføres for elementet hvis der er på henholdsvis tilstandskrav eller udførelseskrav. Hvis der skulle opstå uoverensstemmelse mellem de 2 felter, er det vel oplysningerne i Feltet ”Detaljeret krav”, der er de gældende for prissætningen.
 
I – S.4:
Hvordan defineres ”Større støvgener”?
 
J – S.9:
”Særlige forhold/krav”: ”Jord må ikke erodere ind over cykelstien. I fald dette sker, skal det meddelelses til vejdirektoratet”. Betyder det at vi skal feje uden om? (det kan jo være meget jord)
(tilsvarende spørgsmål vedr. s. 11 og fortove)
 
K S. 11:
”Særlige forhold/krav”: Generelt i materialet anvendes termerne ”by” og ”land” og der er bl.a. en definition i SAB-Teknik-DRI s 31. I dette afsnit anvendes betegnelsen ”I byer og bymæssig bebyggelser”, hvilket må svare til den anden definition. Men i afsnittet dukker betegnelsen ”bynære områder” op. Er det det samme som ”by”?
 
L – s.23:
Fejning af kantsten. Det virker underligt at man ved udførelseskrav skal feje 10 cm ud over kantstenen og at man ved tilstandskrav skal feje 30 cm ud over kantstenen? Det burde være 10 cm for begge!
 
M – s. 23:
Svingsten skal renholdes som kantsten, men skal de også fejes på toppen, da det stort set er umuligt at gøre maskinelt?
 
N – s. 40: I forbindelse med skråningsbeklædning ved broer står der under ”detaljeret krav”: ”Fejebredde 1,5m fra væggens forside” – hvordan skal det forstås?
 
Elementbeskrivelser, LVD-DRI-Renhold, Ubefæstede arealer Bilag 7.2:
 
O – S.3
De viste billeder er misvisende, idet de viser midterrabatter på hovedlandeveje og ikke motorveje og motortrafikveje som punktet omhandler.
 
Elementbeskrivelser, LVD-DRI-Renhold, Udstyr Bilag 7.3:
 
P – Generelt vedr. siderne 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11 og 17. Under ”Detaljeret krav” er der en fejl i skemaet med affaldskategorier, idet der står ”Snavs” og dette er ikke en kategori, idet det ifølge definitionen på side 30 i SAB-Teknik-DRI er 2 kategorier for snavs nemlig ”Løst snavs” og ”Fast snavs”. I disse skemaer skulle der så ikke stå ”Løst snavs” i stedet for bare ”Snavs”?
 
Elementbeskrivelser, LVD-DRI-Græsslåning Bilag 7.10:
 
Q – S. 3.
Ifølge teksten for motorveje og motortrafikveje skal følgende slås i foråret: ”Udvalgte dele af vejstrækninger og ramper slås i ….” Hvad menes der med ”udvalgte dele”? Af hensyn til prissætningen ønskes en liste over hvor der skal slås!
A.    Ja, der nogle krydshenvisninger vedr. responstider, der snarest vil blive berigtiget ved et rettelsesblad.


B.    Ja


C.    I elementbeskrivelserne bilag-LVD-DRI-7-3 og bilag-LVD-DRI-7-4 beskriver præcist, hvilke kvalitetsniveauer, Vejdirektoratet ønsker for udstyr og toiletter.


E.    Ved godkendte pærer forstås A-pærer, med "Go'Energimærket".


F.    "Ikke i mørke" betyder, at alle arbejder altid skal gennemføres i den for arbejdets gennemførelse nødvendige belysning.


G.    Vedligeholdelsen af R67L sker på tilstandskrav. Denne elementbeskrivelse tilføjes BILAG-LVD-DRI-7-9-Kantpæle


H.    Spørgsmålet kan besvares bekræftende.


I.      Større støvgener defineres således, at såfremt renhold sker med feje/sugemaskine eller med afskærmet kost, vil der ikke opstå større støvgener.

J.     Iagttages erosionsskader på vejens rabatter, skal dette indberettes til Vejdirektoratet, så udbedring af skaderne kan iværksættes.

Der skal ikke fejes uden om!

K.    Ved byer og bymæssige bebyggelser, forstås strækninger indenfor byzonetavler og blå tavler med bynavn/stednavn, jf. definitionen for BY i SAB-Teknik-DRI side 31.

I forhold til renhold på befæstede arealer, er "bynære områder" det samme som "by".

L.     Udbudsmaterialets krav fastholdes.

M.   I elementbeskrivelsen for R11 vises tydeligt hvilken opadvendende flade, som skal fejes

N.    Fejning skal udføres på de 1,5 m af skråningsbeklædningen, som ligger tættest på kørebanen.

O.    JA, billederne i elementbeskrivelse R32M er misvisende, og vil blive erstattet.

P.    Som anført i SAB-Teknik-DRI pkt. 7.2.2 omfatter betegnelsen SNAVS to kategorier: løst snavs og fast snavs.

Ved kategorien snavs forstås i denne elementbeskrivelse at de to kategorier løst snavs og fast snavs hver for sig skal overholde krav til (max.) omfang.

På samme side under ”Hyppighed og periode” står:
”Der slås kun efter bestilling fra Vejdirektoratet”

Det betyder, at slåningsomfang kan variere år for år, og at listen først vil foreligge, når der foretages en bestilling fra Vejdirektoratet.
31​ BEL
Hermed fremsendes nedenstående spørgsmål til belægningsentrepriserne BEL-AR.
  
A.    Er der tale om en minimums mængde (f.eks. min 1 ton pr DRI eller pr afspærring på landevej), sammenholdt med at der står skrevet – fast mål uden spild? – henvisning TABG 1.1

B.    % del der kan forventes skal udføres som natarbejde alternativt må alt regnes som nat – henvisning TABG 1.3

C.    Det er driftsherren der kommer med ordrerne efter han selv har gennemført eftersyn, er det kun den ene gang årligt op til 1. maj? – henvisning SAB-SOS 3.4
D.    Entreprenøren skal gennemkøre vejene er det da entreprenøren selv der afgør hvornår/hvor ofte vejene skal gennemkøres? – henvisning SAB-SOS 3.4

E.    4 ugers deadlinen er det igangsætnings- eller færdiggørelsesterminen? – henvisning SAB 1.1

F.    Listen der udsendes 1. maj, hvorledes ser den ud – detaljeringsgrad (strækninger/kilometreringer/ mængder/m2) – er det driftsentreprenørens opgave at opmåle inden udførelse? – henvisning SAB-SOS 3.4

G.    Afregning af ”opstarter” dri opstillinger, hvordan afregnes f.eks.:
  • 25 km MV, hvor der indenfor en dri afspærring er reparation med 100ts, som strækker sig over 2 dage. Dette betyder 2 opstillinger, er det også (2 opstillinger) der afregnes?
Samme 25 km indeholder evt. ”kun” 50ts; men det strækker sig over 3-4 dri opstillinger, hvordan afregnes denne situation? – Generelt samt henvisning til SAB 1.1 
A.    Som anført i TABG pkt. 1.1:  
"Hvor ydelsen fastsættes ved en mængde, skal afregningsmængden fastsættes ved opmåling af det faktisk udførte arbejde i forbindelse med arbejdets udførelse."
Der er således ikke tale om nogen form for mindste afregning.

B.    Driftsherren kan ikke i udbudsfasen give yderligere oplysninger om det forventede omfang i forhold til udbudsmaterialets beskrivelser.

Driftsherren kender endnu ikke de aktuelle reparationsarbejder (se SAB-SOS afsnit 3.4). Der gøres opmærksom på, at hvor der er spærretid udbetales et % tillæg som anført i TABG afsnit 2.2 og TBL.

Der gøres endvidere opmærksom på at nattillæg kun udbetales såfremt dette specifikt er bestilt af driftsherren jf. TABG afsnit 2.2.
 
C.    Af SAB-SOS afsnit 3.4 fremgår:
”For hovedområdet Belægninger gælder for asfaltreparationer at driftsherren hvert år vil udføre tilstandseftersyn på statsvejnettet. Rapporter fra tilstandseftersynet vil blive stillet til rådighed for driftsentreprenøren senest 1. maj.”

og videre:

”Driftsentreprenøren skal foretage besigtigelse af vejnettet, som tilhører den aktuelle driftsafdeling. Hvorpå driftsentreprenøren udarbejder et specificeret forslag til reparation og arbejdsplan, som forelægges driftsherren. Driftsherren vurderer forslaget og vil på baggrund heraf foretage den endelige bestilling.”

Heraf fremgår at driftsherrens tilstandseftersyn gennemføres én gang årligt med forventet aflevering senest 1. maj. Der gøres særligt opmærksom på at driftsherrens endelige bestilling først vil ske på baggrund af driftsentreprenørens besigtigelse og specificerede forslag til reparation og arbejdsplan.
 
D.    Entreprenørens besigtigelse af vejnettet skal finde sted efter at han har modtaget driftsherrens tilstandseftersyn, jf. ovenfor, svar C.
 
E.    Af SAB-Teknik afsnit 1.1 fremgår – under tidsfrister - at udførelsesperioden er (fx) 4 arbejdsuger fra det tidspunkt hvor driftsherren har afgivet arbejdsordren.
Igangsætningsterminen eller igangsætningsfristen er således "det tidspunkt hvor arbejdsordren er afgivet".
Færdiggørelsesterminen eller færdiggørelsestidsfristen er således udførelsesperioden (fx 4 uger) herefter.
Alle de anførte perioder i afsnit 1.1 henfører således til færdiggørelsesfristen.
 
F.    Det er driftsentreprenørens opgave at opmåle og udarbejde et specificeret forslag til reparation jf. SAB-SOS afsnit 3.4. Eksempel på udskrift fra vejman.dk/belægningsoptimering er vedlagt under Vejledende dokumenter.
 
Afspærringer afregnes jf. TBL pr. dag.
Der afregnes således med en afspærring pr. dag pr. opgave, uanset antallet af opstillinger.
30​ BER
Som svar til spørgsmål nr. 10 skriver VD: 
 
"Vejdirektoratet har fastlagt mængderne i tilbudslisten baseret på de seneste års erfaring".
 
Da den reelle indtægt for denne entreprise er afhængig af det faktiske antal indbragte køretøjer, vil jeg venligst bede VD oplyse de faktiske mængder fra de sidste 3 år. Jeg er klar over at vejcenter grænserne er ændret for nylig og at de nye grænser danner grundlag for dette udbud.
 
VD bedes venligst oplyse de faktiske tal for de foregående 3 år, samlet for hele Sjælland og Lolland Falster, med angivelse af:
1. Hvor mange køretøjer er indbragt?
2. Hvor mange dage er disse blevet opbevaret? (inkl. køretøjer indbragt af beredskabsentreprenøren)
3. Hvor mange forgæves kørsler har der været?
4. Hvor mange køretøjer er indbragt af beredskabsentreprenøren?
 
Hvad er VD's forventning til udviklingen i antallet for de næste 5 år?
 
I særlig arbejdsbeskrivelse punkt 3.4 Kvalitet, fremgår:
Hvor responstiden for det enkelte udkald overskrides 12 timer, ydes ingen betaling.
 
Hvad ydes der ingen betaling for? Er det både transport, adm. og opbevaring, der ikke afregnes for?
 
Udlevering skal som minimum kunne ske alle hverdage mellem kl. 14 og 18.
 
Jeg vil forslå at VD ændrer dette til "mellem kl. 12 og 16"
 
Dette begrundes med at de steder der vil kunne klare en sådan opgave, normalt vil have åbent fra kl. 8-16.
At skulle holde 1-2 medarbejdere, 2 - 3 timer længere på arbejde, vil være en unødig fordyrelse af opgaven.
 
Man må forvente en del problemer ifbm. udleveringen af køretøjerne, disse problemer skal henvises til driftcentret.
Men jeg forstiller mig at disse lukker kl. 16. Lokalpolitistationer og forsikringsselskaber lukker også ved 16 tiden.​
Vedrørende oplysninger om det faktiske antal køretøjer de seneste 3 år – herunder antal indbragte køretøjer, antal opbevaringsdage, antal forgæves kørsler og antal køretøjer indbragt af beredskabsentreprenøren – vil det være et uforholdsmæssigt stort arbejde at fremskaffe disse data set i forhold til den værdi, vi vurderer de kan bibringe tilbudsafgivningen.
 
Vejdirektoratet kan ej heller forudse udviklingen i antallet af efterladte køretøjer de næste 5 år. Der henvises til den fastsatte variationsprocent.
 
Vedrørende formuleringen i Særlig arbejdsbeskrivelse pkt. 3.4 vedrørende manglende betaling ved overskridelse af responstiden på 12 timer er det alene transport af køretøjet, der ikke ydes betaling for.
 
Vedrørende formuleringen i Særlig arbejdsbeskrivelse pkt. 3.4 vedrørende tidsrum for udlevering af de indbragte køretøjer, har Vejdirektoratet revurderet formuleringen, således at udlevering som minimum skal kunne ske alle hverdage mellem kl. 12 og 16. Dog skal der være mulighed for, at køretøjet endvidere kan afhentes mellem kl. 16 og 17, såfremt ejer på forhånd kontakter opbevaringspladsen herom.
29​ GEN
Hvordan sorteres enkelttilbud og kombinationer væk i forbindelse med tildelingen?
Se det vejledende notat:
"Hvordan sorteres enkelttilbud og kombinationer væk ved tildelingen?"
28​ GEN
A.    Præcisering af rabatstrukturen – kan den ændres?
Her tænkes især på samlerabatten der gælder for alle entrepriser i kombinationen.

B.    Hvornår foreligger der et foreløbigt og endeligt resultat af tildelingen?
A.    Rabatstrukturen er således, at alle entrepriser der indgår i et samlet tilbud bliver tilbudt med samme rabatprocent.

Efter kontraktindgåelse, skal alle fakturaer således – når de er baseret på tilbudslistens priser – være fratrukket den tilbudte rabatprocent, før de fremsendes til Vejdirektoratet, jf. BUT afsnit 3.5.
 
      B. Der udarbejdes ingen foreløbige resultater af tildelingen.

Umiddelbart efter licitationen udarbejdes en Tilbudsoversigt hvor alle modtagne enkelttilbud offentliggøres, sammen med antallet af samlede tilbud fra hver enkelt entreprenør. Snarest derefter offentliggøres alle tilbudssamlelister i deres helhed.
27​ GEN
Unavngivne underentreprenører.
Kan man slippe igennem med unavngivne underentreprenører?
I henhold til BUT Bilag 1 afsnit ad pkt. 3.8 Teknisk og faglig formåen, skal tilbudsgiver dokumentere at have gennemført relevante entrepriseopgaver. Disse entrepriseopgaver kan være gennemført af:
·         tilbudsgiver selv
·         tilbudsgiver ved en underentreprenør.
 
Hvis disse entrepriseopgaver udgør en tilstrækkelig reference, kræves ingen navngiven underentreprenør.
 
Hvis entrepriseopgaverne er udført af en anden entreprenør, enten som hovedentreprise eller underentreprise, skal denne entreprenør indgå i tilbudsbrevet som navngiven underentreprenør (eller konsortiemedlem).
 
Endvidere skal tilbudsgiver huske at godtgøre, at han fuldt ud kan råde over de pågældende ressourcer hos underentreprenøren, f.eks. ved at fremlægge erklæring eller anden dokumentation for underentreprenørens tilsagn om at stille ressourcerne til rådighed for tilbudsgiver.
26​ GEN
Vedr. egnethedskrav på fagområder, skal der referencer på alle krævede fag?
I Bestemmelser om udbud og tilbud (BUT) skelnes mellem "hovedområder", "fagområder" og "entrepriser".
 
Hver BUT gælder for et hovedområde. I BUT afsnit 3.7 er anført hvad der skal forstås ved tilbudsgivers "relevante omsætning". Dette er fælles for alle de fagområder der indgår i hovedområdet.
 
I BUT bilag 1 afsnit ad pkt. 3.8 Teknisk og faglig formåen er for hvert fagområde angivet krav til tilbudsgivers referencer. Disse referencer skal omfatte alle de anførte arbejdsopgaver (kaldet relevante entrepriseopgaver). Disse relevante entrepriseopgaver vil oftest være forskellige fra fagområde til fagområde.
 
Ved tilbud på flere entrepriser inden for samme fagområde vil de relevante entrepriseopgaver være ens, og de samlede krav til referencernes størrelse vil være summen af kravene til de enkelte entrepriser.
 
Ved tilbud på flere entrepriser inden for forskellige fagområder vil de relevante entrepriseopgaver være forskellige, og de samlede krav til referencerne vil skulle opfyldes for hvert fagområde for sig.
25​ ME
A.    Skal TBSL udfyldes for klapbroer tilsvarende de andre entrepriser?

B.    Medfører rabat ved kombinationstilbud at rabatten også påføres regningsarbejder (timer)?
Tilbudssamlelisten skal udfyldes – også for entrepriserne vedr. klapbroerne. Ellers er tilbuddet ikke gyldigt.
 
Rabat ved samlede tilbud (kombinationstilbud) vedrører alle de afgivne priser, også timepriser for regningsarbejder, jf. BUT afsnit 3.5.
24​ VIN Kan i oplyse mig tidspunkt og sted for orienteringsmøde ang. vintertjeneste 2013-2017 i Aalborg-området.

Mener at have hørt, at det er i starten af juni måned.
Der afholdes orienteringsmøde om vintertjeneste i Område Norddanmark Nord, på Scandic Aalborg Hadsundvej 200, Aalborg,
1. juni 2012, kl. 9.00-12.00.
 
Dagsorden og mødetider for alle orienteringsmøder er anført på Leverandørportalens forside for Samlet driftsudbud "Velkommen til samlet driftsudbud 2012".
23​ GEN
Har jeg forstået det ret som følger – eller er der ekstra krøller at være opmærksom på vedr. rettelser og tilføjelser?:
·         Rettelser og tilføjelser lægges ind på rettelsesblade, som kommer løbende
·         Rettelsesblad for eks. ME-BY og ME-YS er ens mht. fælles dokumenter som eks. BUT og EK – mens de er forskellige,    når der er rettelser og tilføjelser til det enkelte fagområde
·         Rettelser og tilføjelser findes kun på rettelsesblade – IKKE i de konkrete dokumenter, som IKKE rettes / opdateres

Vil enkelte udvalgte dokumenter og regneark blive rettet?
Hvis ja, vil det blive noteret i rettelsesblad eller skal man holde øje med datoer på alle dokumenter?
På Vejdirektoratets leverandørportal for samlet driftsudbud http://leverandorportal.vd.dk/SamletDriftsUdbud2012/SitePages/Startside.aspx er der en side med "Vejledende dokumenter" og en side med "Spørgsmål og svar".
 
Kontraktdokumenterne findes under de enkelte entrepriser.
Rettelser og tilføjelser til kontraktdokumenterne anføres på rettelsesblade, der udkommer løbende.
 
Der udgives en serie rettelsesblade for hvert fagområde. Rettelsesbladet gælder for alle fagområdets entrepriser.
 
Som hovedregel rettes et konkret dokument ikke. Såfremt et konkret dokument bliver rettet, vil det blive anført på rettelsesbladet at det oprindelige dokument udgår af entreprisen og erstattes af ét nyt (ny udgave).
22​ GEN
Kan I oplyse hvornår og hvor næste orienterings- og spørgemøde er?
 
Hvor på leverandørprofilen findes denne oplysning?
Der er ikke planlagt afholdt yderligere orienterings- og spørgemøder for hovedområderne BEL, BER, LVD og ME.
 
Der afholdes 5 orienterings- og spørgemøder målrettet vintertjeneste. Dette er anført på Leverandørportalens forside for samlet driftsudbud http://leverandorportal.vd.dk/SamletDriftsUdbud2012/SitePages/Startside.aspx
21​ GEN
Hvornår kan jeg påregne at sidste rettelsesblad er tilgængeligt?
Rettelsesblade udgives løbende. Det sidste rettelsesblad kan påregnes at blive offentliggjort den 27. juni 2012.
20​ VIN
Vedr. vintertjeneste på stier, og vintertjeneste håndarbejde på Djursland, vil jeg spørge hvor man skal afhente salt og hvor dan det i øvrigt håndteres.
Ligeledes har jeg et spørgsmål vedr. fortove langs cykelstier eks.vis langs Ringvejen i Grenå, hører de med til cykelsti-entreprisen.
Afhentning af salt fremgår af dokumentet Vilkår, Vintertjeneste på stier mv. pkt. 3.2 Organisation.
 
Afhentning af salt skal ske på Saltdepot Randers, Engelsholmvej 3, Randers.
 
Håndtering af salt fremgår af samme dokument:
pkt. 4.4 Udkald, afsnittet, der begynder med Det forudsættes at arbejdet .. .” og
pkt. 4.5 Personale, afsnittet der begynder med Salt kan afhentes på ordregivers saltdepot .. .”
 
Du skal være opmærksom på, at udgifter til afhentning og læsning af salt på ordregivers saltdepot samt opbevaring af en tilstrækkelig mængde salt i egen overdækket container på egen materielplads skal være indeholdt i enhedsprisen, jf. Tilbuds- afregnings- og bodsgrundlag (TABG) pkt. 3.4 og 3.5.
 
Fortove er ikke indeholdt i stientrepriserne og kun i enkelte tilfælde i entrepriserne for håndarbejde.
 
Det gælder dog ikke for Ringvejen i Grenå, hvor fortov i nødvendigt omfang, vil blive taget op i forbindelse med kontraktforhandlingerne for entreprise H12, Håndarbejde.
 
Når fortove generelt ikke er indeholdt i entrepriserne hænger det sammen med, at det endnu ikke er fuldt afklaret, hvem der har forpligtigelsen for vinterbekæmpelse på de enkelte strækninger, idet det i nogle tilfælde er grundejeren og i andre tilfælde vejbestyrelsen afhængig af om vejens naboer har vejadgang til vejen eller ikke.
 
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 18 på leverandørportalen.
19 BER
Mit firma lever desværre ikke helt op til kravene for at kunne byde på Jeres beredskabsopgaver, men jeg vil allerede nu se på muligheden for at forberede mig til Jeres næste udbud om 4 år. I den forbindelse vil jeg gerne have svar på et spørgsmål. Jeg kan se, at det er et krav, at man har erfaring med beredskabsopgaver på vej. Hvad indebærer beredskabsopgaver på vej? Er det simpel skiltevogns kørsel ved vejarbejde og opsætning af skilte, eller er det opsamling af tabt gods og hjælp ved trafikuheld? Jeg håber i kan hjælpe mig lidt nærmere de opgaver som ligger under beredskab.
BUT afsnit 3.7 stiller krav til en samlet relevant omsætning inden for områderne:
·         Fjernelse og opbevaring af køretøjer
·         Beredskabsopgaver på vej.
 
BUT Bilag 1 afsnit 3.8 stiller krav til referencer indenfor følgende emner:
 
Referencerne skal ligge indenfor følgende emner (relevante entrepriseopgaver):
·         Fjernelse og opbevaring af køretøjer
·         Beredskabsopgaver med opgaver på vej
 
Kravene til referencer skal passe til de opgaver der ønskes givet tilbud på.
 
1.     I forbindelse med tilbud udelukkende vedrørende ”Efterladte køretøjer”, skal der kun gives referencer for emnet ”Fjernelse og opbevaring af køretøjer”.
 
2.     I forbindelse med tilbud udelukkende vedrørende ”Akutberedskab”, skal der gives referencer for både ”Beredskabsopgaver på vej” og fjernelse af køretøjer.
3.     I forbindelse med tilbud på kombinerede entrepriser med både ”Akutberedskab” og ”Efterladte køretøjer”, skal der vedlægges referencer for både "Beredskabsopgaver på vej" og "Fjernelse og opbevaring af køretøjer". Hver enkelt reference behøver ikke omfatte begge emner, men der skal vedlægges referencer vedrørende begge de angivne emner.
 
Referencer for beredskabsopgaver på vej er arbejdsopgaver, hvor tilbudsgiver med kort varsel har udført arbejde på trafikeret vej uden forudgående afspærring, fx med:
·         afspærring
·         bistand til trafikanter
·         fjernelse af genstande
·         o. lign.
18 VIN Vejdirektoratet har modtaget flere spørgsmål og forslag omkring rutebeskrivelser, dels angående de nye ruter, der er en del af udbudsgrundlaget, og dels omkring omfanget i de nuværende ruter kontra de nye ruter. Spørgsmål og forslag indeholder mange meget små detaljer.
Vejdirektoratet takker for alle henvendelser vedr. rutebeskrivelserne og indholdet deri, og registrerer og vurderer alle bemærkninger og kommentarer grundigt.
 
Men, da det i mange tilfælde handler om spørgsmål og forslag til meget små ændringer og forskelle i forhold til de nuværende ruter, har Vejdirektoratet besluttet følgende:
 
·         ved alle henvendelser omkring rutebeskrivelser bekræftes for modtagelsen med en e-mail
·         kun henvendelser, der har betydning for tilbudsafgivelsen og/eller oplyser om fejl i rutebeskrivelserne, vil blive besvaret omkring indhold og tiltag.
Sådanne besvarelser vil blive anført her under Spørgsmål og svar og blive fulgt op af et rettelsesblad, der kan ses under de relevante entrepriser/entreprisetyper under punktet ”Rettelsesblade”
 
Vejdirektoratet har besluttet dette for at kunne tilgodese behovet for enkelhed og overblik for de bydende og håber således på tilbudsgivernes forståelse herfor. I øvrigt vil rutebeskrivelserne blive detaljeret gennemgået i forbindelse med kontraktindgåelsen.
17 GEN Hvornår fremlægger Vejdirektoratet datablad for planlagte ændringer i kontraktperioden
Vejdirektoratet har besluttet, at der ikke udarbejdes et datablad pr. entreprise vedr. planlagte ændringer i kontraktperioden i det der er for stor usikkerhed i planlægningen.
 
For større anlægsarbejder henvises i tilbudsperioden til http://vejdirektoratet.dk/da/vejprojekter/sider/default.aspx
 
I kontraktperioden vil alle planlagte arbejder løbende blive opdateret i VaV, jf. SAB-SOS.
16 GEN I har under spørgsmål/svar nr. 1 skrevet vedr. egnethed - lederuddanelse. (autoværn), at der stilles krav om indholdet i lederuddannelsen. Der findes mange lederuddannelser, som ikke indeholder de skrevne krav. Kan man få defineret, hvad der kræves af indholdet i uddannelsen? Opfylder eks. vis VD's Diplomuddannelse på drift kravet til efteruddannelse?
Vejdirektoratet skrev som svar til spørgsmål nr. 1:"Ved supplerende lederuddannelse forstås kurser i projektledelse samt ledelse af og samarbejde med medarbejdere."
 
Vi vil gerne uddybe dette svar og skrive:
"Ved supplerende lederuddannelse forstås kurser der har et væsentligt indhold af projektledelse og/eller ledelse af og samarbejde med medarbejdere."
 
”Efter en konkret vurdering findes VEJ-EU’s Diplomuddannelse på drift at opfylde kravene til den krævede, supplerende lederuddannelse.”
15 ME
Hvor kan jeg finde omtalte bilag?
 
Det er første gang vi byder til jer, så måske skal jeg lige have en hurtig forklaring på hvordan I henviser.
De enkelte ME-entreprisers bilag til SAB-ME-Teknik findes på leverandørportalen under de enkelte entrepriser, hvor de ligger under feltet ”Særlige arbejdsbetingelser (SAB)”.
 
For ME-BY-entreprisene ligger bilagene i de 2 zip-filer:
SAB-ME-Teknik.ME-BY-GEN.Bilag-2012.03.30.zip
SAB-ME-Teknik.ME-BY-OD-Sj.Bilag-2012-03-30.zip
14 ME
Vi er interesserede i entrepriserne vedr. Mekaniske og elektriske Installationer.
 
Vi har tidligere forespurgt på, at under gennemlæsning af udbudsmaterialet 2012 dateret april 2012, er vi i SAB-teknik stødt på omtale af bilag A til J under pkt. 1.3.1.
 
Vi kan ikke finde omtalte bilag, og vil derfor gerne hurtigt have et svar på, hvor vi kan finde dem, da de er ganske nødvendige for vores videre arbejde.
Se venligst besvarelsen under spørgsmål nr. 7
13 ME
I min gennemgang af ME delen har jeg ikke kunne finde følgende dokumenter. Kunne I oplyse mig om status for dokumenterne.

1-a) SAB-ME-Teknik.ME-TL-SD-Bilag I Entreprisekarakteristik.2012-03-29.pdf - Hvornår er denne tilgængelig?
1-b) SAB-ME-Teknik.ME-TL-OD.Bilag I Entreprisekarakteristik.2012-03-29.pdf - Hvornår er denne tilgængelig?

2) Der findes ingen Bilag I. Entreprisekarakteristik.pdf for nogen af ME-VB områderne - Kommer denne beskrivelse og i givet fald hvornår er den tilgængelig?

3) Der er ingen Bilag I. Entreprisekarakteristik.pdf for FV område OD - Kommer denne beskrivelse og i givet fald hvornår er den tilgængelig?

4)Der er ingen Bilag I Entreprisekarakteristik.pdf for PU området - Kommer denne beskrivelse og i givet fald hvornår er den tilgængelig?
Tak for spørgsmålene.
 
ME-TL-entreprisernes bilag findes på leverandørportalen, men stadig kun som dokumenter uden reelt indhold. Der arbejdes på at klargøre disse bilag. Det forventes, at de vil kunne lægges på leverandør­portalen primo uge 20. Det vil blive meddelt ved et rettelsesblad, når de lægges på leverandørportalen.
 
ME-VB-entreprisernes bilag er lagt på Leverandørportalen med rettelsesblad nr. ME-VB-1, som 2 zip-filer i hver entreprise.
 
ME-FV-OD-entreprisens Bilag I vil blive lagt på Leverandørportalen med et rettelsesblad primo uge 19.
 
SAB-ME-Teknik bilagene til entreprise ME-PU-OD-H er ved en fejl ikke blevet lagt på leverandørportalen. Dette vil ske ved et rettelsesblad primo uge 19.
12 VIN
Jeg vil hører om det er rigtig forstået at hvis det er en personlig ejet virksomhed, så hjælper det ikke at egenkapitalen er mindst 100.000kr pr rute, men der skal stilles sikkerhed fra bank eller lignende alligevel?
 
Jeg vil også gene vide om det er muligt at skrive en rabat sats på tilbudssamlelisten for f.eks. en cykelstirute og en håndarbejdsrute, hvis man byder på dem og gerne vil give en rabat for at få dem begge?
Tak for dine spørgsmål.
 
Det har bragt os frem til den erkendelse, at vi for "Enkeltmandsvirksomheder" og "Interessentskaber" vil acceptere en revisorerklæring om egenkapital i stedet for at kræve en sikkerhedsstillelse. Vi vil snarest udarbejde et rettelsesblad om en sådan ændring.
 
Vedrørende samlede tilbud på vinterentrepriser, skal vi henvise til BUT afsnit 2.5 2. afsnit Samlet tilbud på flere vinterentrepriser med rabat, hvor der er anført:
 
"Tilbudsgiver kan supplere sine enkelttilbud ved at afgive samlet tilbud på en kombination af flere entrepriser inden for et vinterfagområde/entreprisetype."
 
Dette skal forstås således, at det ikke er muligt at give et samlet tilbud, der omfatter entrepriser fra flere vinterfagområder og/eller flere udbudsområder.
 
For tilbud, der kun omfatter vintertjeneste benyttes vintersamlelisten, og ikke tilbudssamlelisten.
11 ME
I tilbudslisten over klapbroer er der er der kun plads til en’ pris på smedearbejde og el-arbejde.
Skal jeg heraf udlede, at man kun vil have tilknyttet et smedefirma og et el-firma til hver entreprise?
 
På nuværende tidspunkt forholder det sig således, at der på Vilsundbroen bruges et specialfirma til et årligt maskineftersyn. Dette firma er beliggende i Aalborg 100 km. fra Vilsundbroen.
 
Til akut udkald og alm. opgaver bruges et andet firma som ligger tæt på broen, og som har mere end 20 års erfaring med maskinarbejde på broen.
 
Ligeledes bruges et lokalt el-firma med mere end 20 års erfaring med el-arbejde på broen til eftersyn og akut udkald.
 
Denne løsning er valgt af flere årsager:
De mindre firmaers timepris er væsentlig lavere end specielfirmaets, og endvidere har firmaernes mangeårige erfaring og korte responstid betydning med hensyn til at sikre, at der så vidt muligt, ikke opstår store trafikale problemer når der er tekniske fejl på broklap eller bomanlæg.
 
I udbudsmaterialet er der endvidere anmodet om timetakst for ingeniørtimer for smede og elektriker.
Skal det forstås som værende et krav, at firmaer som skal udføre smede- og elektrikerarbejde på broerne skal have en ingeniør ansat?
 
Begge de ovennævnte lokale firmaer har ikke ansat ingeniører.
Nuværende praksis er den, at hvis der er specielopgave kræver ingeniørassistance, styres dette af Vejdirektoratets rådgiver.
 
Ovenstående er ligeledes gældende for de tre øvrige klapbroer.
Tak for spørgsmålet.
 
Vejdirektoratet stiller ikke krav til om entreprenøren vil løse alle opgaver selv, eller vil benytte sig af en eller flere underentreprenører.
Vejdirektoratet stiller krav til at entreprenøren kan stille det rette og kvalificerede personale til rådighed på de rette tidspunkter.
 
Vejdirektoratet har taget spørgsmålet til efterretning, og vil snarest melde ud med et rettelsesblad, der tydeligt specificerer Vejdirektoratets ønsker og kvalitetskrav til de ønskede personalekategorier.
10 BER
I tilbudslisten for entrepriserne 24T fremgår:
"De anførte mængder svarer til det årlige forventede antal."
 
Hvordan har VD beregnet det forventede årlige antal?
Er køretøjer indbragt af akutberedskabet indregnet i det årlige forventede antal?
 
Da det forventede årlige antal danner grundlag for tilbudssummen, vil et faktisk lavere antal betyde at indtægten bliver lavere. Garanterer VD at indtægten for entreprisen tilsvarer tilbudssummen?
Vejdirektoratet har fastlagt mængderne i tilbudslisten baseret på de seneste års erfaring, og – vedrørende de efterladte køretøjer – uden at medtage de trafikfarlige køretøjer, der er indbragt af beredskabs­entreprenøren.
 
Med henvisning til SB ad § 14 stk. 3 vil der ikke finde regulering sted af enhedspriserne, så længe betalingen pr. år holder sig inden for variationsgrænsen på -50 % og +100 %.
 
VD garanterer således ikke for at entreprenørens indtægt for entreprisen modsvarer tilbudssummen.
9 ME
Hvad betyder, og hvor findes følgende bilag:
SAB-ME-Teknik 3.4
"De konkrete gældende responstider og tidsfrister fremgår af bilag ME-XX-YY-B (Kvalitetsnormer)."
Det er en fejl, at forklaring til afkodning af SAB-ME-Tekniks bilagshenvisninger på formen ”ME-XX-YY-bilagsbogstav” ikke fremgår af SAB-ME-Teknik. Forholdet vil snarest blive rettet ved et rettelsesblad.
 
Der skal for nærværende gives følgende vejledende forklaring:
·         Generelt i SAB-ME-Teknik henvises der til SAB-ME-Teknik-bilag på formen ”ME-XX-YY-bilagsbogstav”. I den sammenhæng betegner ”XX” fagområdet (BY, TL, YS, NT, VB, FV, PU), mens ”YY” betegner det geografiske entrepriseområde (ND, OD, SD), og ”bilagsbogstav” angiver bilagstypen jf. SAB-ME-Tekniks tabel 1.3.1.
8 ME Hvor kan jeg finde SAB-ME-Teknik.ME-FV-OD.Bilag.zip for øst Danmark, samt SAB-ME-Teknik, bilag-C tilhørende
4.4.4 Hovedeftersyn Vejstation,
4.4.5 Hovedeftersyn Radardetektorer og
4.4.6 Hovedeftersyn TL-detektordobbeltspole?
SAB-ME-Teknik bilagene til entreprise ME-FV-OD er ved en fejl ikke blevet lagt på leverandørportalen. Dette vil ske ved et rettelsesblad primo uge 19.
 
Vedrørende ME-FV-entreprisernes SAB-ME-Teknik bilag A og C, skal det bemærkes, at det af SAB-ME-Teknik tabel 1.3.3 fremgår, at der skal anvendes de tilsvarende bilag som er udarbejdet til ME-TL-entrepriserne. Disse bilag er ikke færdiggjort og lagt på portalen endnu.
7 ME
Under gennemlæsning af udbudsmaterialet 2012 dateret april 2012, er jeg i SAB-teknik stødt på omtale af bilag A til J under pkt. 1.3.1.  Hvor kan jeg finde dem?
De enkelte ME-entreprisers bilag til SAB-ME-Teknik findes på leverandørportalen under de enkelte entrepriser, hvor de ligger under feltet ”Særlige arbejdsbetingelser (SAB)”. Bilagene ligger enten samlet i zip-filer eller som enkelt-filer. Af filernes navne fremgår, at der er tale om bilag til SAB-ME-Teknik for den pågældende entreprise, idet filnavnet er sammensat af betegnelserne ”SAB-ME-Teknik” + entreprisenavn + bilagsbetegnelse + fil-efternavn.
 
Vi har bemærket at for entreprise ME-YS-SD ligger SAB-ME-Teknik bilagene under punktet ”Særlige betingelser og beskrivelser (SBB)”. Dette er en fejl, som vil blive rettet ved udsendelse af et rettelsesblad.
6 ME
Vedrørende TBL-Delposter. ME-FV-ND/SD/OD, Mekaniske og elektroniske installationer – Fartvisere, se Excel TBL-ME-FV-ND-2012.03.30.xls
 
I forhold til drift og vedligeholdelse af "fartvisere" optræder der en enhed som betegnes "vejstation". Hvad er en vejstation i den forbindelse? (8 2 2_8296 Hovedeftersyn. Vejstation).
For fartvisersystemer gælder, at hvor detekteringen er radarbaseret, så er en "vejstation" fartviserinstallationens vejskab med sit indhold i form af en simpel el-tavle (målerskab). Radardetektering og styringselektronik mv. er en del af fartviserskiltet.
 
For fartvisersystemer gælder, at hvor detektering er spolebaseret, så er en "vejstation" fartviserinstallationens vejskab med sit indhold i form af el-tavle, detektorkort for induktionsspoler samt evt. tilstedeværelse af tælleudstyr, modem mv.
 
For skolepatruljesystemer gælder i de fleste tilfælde, at en "vejstation" dækker over såvel vejskab med indhold i form af simpel el-tavle (målerskab), samt det til systemet tilhørende styreskab med styreelektronik, hvorfra også betjeningen foretages.
 
Hvor et system forsynes fra gadebelysningen er der naturligvis ikke målerskab.
5 BER
De generelle TBL til beredskab indeholder kun en TBL for efterladte biler.
 
Hvor finder jeg TBL for selve beredskabet
 
Ved nærmere eftersyn – der mangler TBL for samtlige udbud af beredskab.
 
Jeg mangler nogle mængder for at komme videre, så det haster.
Alle tilbudslister for hovedområdet Beredskab findes i filen TBL-BER-GEN_03042012.
 
Tilbudslisterne for de enkelte entrepriser findes på hvert sit ark (eller faneblad) i bunden af skærmbilledet. Det er tilfældigt, at entreprise 24T-OD2 vises når filen åbnes.
4 ME Der er i tilbudslisterne for Mekaniske og elektriske installationer ikke angivet mængder for posterne  3.4.1_8034 til 3.4.1_8040 Tårnbytunnelen, betyder det at der ikke skal medregnes noget til denne?
Ja. A/S Øresundsbron har besluttet ikke at indgå i udbuddet vedrørende disse opgaver, hvorfor mængderne for Tårnbytunnellens poster er sat til 0.
3​ VIN
Vi er et entreprenørfirma fra det vestjyske område, der de seneste år har haft vintertjeneste på adskillige ruter for Ringkøbing-Skjern Kommune. Denne erfaring vil vi gerne bruge også på statsveje i det midt- og vestjyske.
Er der mulighed for at byde på de delstrækninger i vores område, eller modtager I kun samlede tilbud for hele Norddanmark?
Ja, der kan afgives enkeltstående tilbud på en eller flere vinterentrepriser/ruter.
 
Der kan også afgives:
·         Samlet tilbud på flere vinterentrepriser med rabat
·         Samlet tilbud på alle vinterentrepriser indenfor et fagområde/entreprisetype i et udbudsområde
 
For jeres geografiske område kan der være interesse for entrepriser i Vejdirektoratets Driftsområde Norddanmark Syd (ND-S) og Syddanmark (SD), hvor der er følgende entrepriser i udbud:
 
Betegnelse
ND-S
SD
VKØR
Vintertjeneste på kørebaner
17
32
VSTI
Vintertjeneste på stier
13
14
VHÅN
Vintertjeneste håndarbejde
12
12
VRAS
Vintertjeneste på rastepladser
4
14
VSP
Vintertjeneste specialmaskiner
4
12
 
Materiale om disse vinterentrepriser og herunder rutebeskrivelser og kort findes under Samlet driftsudbud 2012 – Vintertjeneste. 
2​ ME
Efter at have læst udbuddet vedr. klapbroer igennem, mener jeg at der mangler oplysning vedr. bemanding på broerne. På tre af broerne giver det sig selv da alle medarbejdere virksomhedsoverdrages, men på Vilsundbroen virksomhedsoverdrages der kun tre medarbejdere.
Tre medarbejdere er ikke tilstrækkelig i en vagtturnus som skal dække de krævede åbningstider.
 
Der er, ud over de tre faste medarbejdere på Vilsundbroen, ansat en afløser med 1200 timer om året. Denne medarbejder virksomhedsoverdrages ikke, men der er som beskrevet behov for en 4. person i en vagtturnus. Oplysning om en lønudgift til denne person fremgår ikke af udbudsmaterialet.
 
Jeg har, efter anmodning fra Vejdirektoratet, sendt oplysninger om den nuværende bemanding på Vilsundbroen til VD.
 
Herudover tror jeg der mangler bilag til Særlig arbejdsbeskrivelse SAB-ME-KB.   
I indholdsfortegnelsen er der henvist til 7 bilag. Jeg kan kun finde SAB-ME-KB bilag 1.1 til 1.4:
Anlægsbeskrivelse.
Bilag 2 til 6 omhandler ikke det, der er beskrevet i indholdsfortegnelsen.
Vejdirektoratet har udbudt entrepriserne til funktionskrav, herunder oplysning om "normal åbningstid", hvorefter entreprenøren selv skal bemande entreprisen.
 
I bilaget om virksomhedsoverdragelse vedr. entreprisen ME-KB-ND-1 (Vilsundbroen) er alene oplyst om de medarbejdere, der har krav på at blive virksomhedsoverdraget ifølge VOL. Da "ikke fastansatte" afløsere ikke har krav på at blive virksomhedsoverdraget, er der derfor ikke oplyst herom.
 
Vi takker for oplysningen om de fejlagtige bilag. Disse vil blive tilføjet ved en snarlig meddelelse/rettelsesblad.
​1 LVD Spørgsmål vedrørende egnethed (for vedligehold af autoværn): Såfremt virksomhedens entrepriseledere ikke har en supplerende lederuddannelse af minimum 6 dages varighed, men virksomheden opfylder alle andre krav stillet i udbudsmaterialet, vil virksomhedens tilbud så ikke være konditionsmæssigt? (Blive accepteret)
Kravet om en supplerende lederuddannelse er relativt nyt, vil bygherren acceptere at uddannelsen gennemføres efter at en eventuel tildeling af entrepriser er foretaget og frem til entreprisestart f.eks. fra den 01.10.2012 - 31.12.2012?
Det vil være et krav, at lederuddannelsen er gennemført inden tilbudsafgivelsen. Det skal bemærkes, at kravet alene gælder én entrepriseleder, uanset om der gives tilbud på og overdrages flere entrepriser.
 
Ved supplerende lederuddannelse forstås kurser i projektledelse samt ledelse af og samarbejde med medarbejdere.